0
registrerede
815
gæster og
241
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#15508 - 11/04/2013 18:43
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Av, av, av for søren da ... skulle hun ikke være blevet fodboldspiller med det spark? Ja, poesien er mangfoldig, bevægende, fandenivoldsk og flertydig ... og så fuld af liv, essensen af et menneske til et andet menneske ... livskoncentrat, livseliksir ... fra liv til liv ... fra liv til død ... fra død til liv ... ... og her er kvinden, som kan røre ved samtlige tangenter i få linier og sætte alt på (i) spil ... Hvem er det der fortryller dette møde med et strejf af sjælefred og søde løgne og sommersyner af forsvunde døde? Mit øre svarer med sin døve ringen: Det er døden som med egne øjne ser dig an fra sommerfuglevingen.Der er liv, der er død ... og for alt i verden er der stadig håb ... Der er en alvor og en smerte, der er en sødme og en blidhed ... der er kærlighed og en rummelighed, så det er som om, man selv hentes ind i digtets favn, og uroen favnes i sjælefred ... uroen og sjælefreden i ét. Så smukt og uden "(for)vrængning", så tungt og dog så let ... ... og RoseMariehjetet smelter, afvæbnes og åbner sig helt op, blottet og forsvarsløst ... simpelthen fordi ordene taler direkte ind i tilliden. Åh ja, det er sørme ved at være forår nu ... og få nu ikke aften"kaffen" i den gale hals, så du skvatter i havnen, vel
Redigeret af RoseMarie (11/04/2013 18:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15515 - 13/04/2013 16:06
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM...
Synes lige vi må ha’ lidt mer fra ”den nødvendige fakir” – fakir idet mindste for digterne selv, hos hvem de jo lærte at flyve uden maskine; altså, havde han ikke vist evne til at skabe sig selv, ku’ jeg ha’ fundet på at opfinde ham; jeg blir altid så forbløffet over musikken, ordrimene og bygninger, helt som hos Tranströmer og Nordbrandt med hans ”3½ D”, men...
Poeten og Naboersken -
De Mænd og Koner i sikre Boder med Regnskabsbøger og grublende Ho’eder og mægtige Buge – de kender præcis deres egen Nødtørft og ved, hvad Landet skal bruge. Derinde ved Pulten (naar Maven er mæt) forarges de over en Broder, fordi han er aandelig sulten.
Den Gang jeg var ung (det var ikke i Gaar) da gik der en Pige med sortladent Haar og klapped vor Nabokats Killinger med ivrige Hænder, imens hendes Tænder - som skrevet staar - (læs Salomons Højsang) var hvide som klippede Faar, og naar hun smilte, da Fødte de Tvillinger. Hun lo af de tusinde Grunde og alt, som ikke har Grund, af de mindste smaa Katte og Hunde, og havde den rødeste Mund,
Den Gang jeg var ung (med Adgangen fri til alt paa Forfremmelsens Stige), da sprang jeg over et Plankeværk, bag hvilket en sorthaaret Pige lod syv og ni være lige. En Tanke, jeg altid har haft - i Grunden - hun var en sparsommelig Pige, der gemte en Skat i sit Strømpeskaft, og lidt Kobber paa Kistebunden! Men jeg var ung og ved Kraft, paa Vej til de højeste Stillinger ... Før Gaardhunden sov, blev hun utro imod den smukke Kommis i den nærmeste Bod. Og hun gav mig Kys paa Munden, som ikke var Enesteskillinger.
Hun borged mig Ly og lidt laant Poesi. Ja det var Ungdoms Sværmeri. Men grisk efter Realiteterne hun søgte et bredere Spor, saa snart hun af Skade erfor, hvor lidt man skal tro på Poeterne. En sorthaaret Pige med hvide Tænder er aldrig raadvild, ihvor hun sig vender. Som Smørfjerding-Høkerens Diskejomfru til Ære for Nytten og Næringen vendte hun Bøtten og Fjerdingen.
Der saa’ jeg, hun stod med purret Haar, mørkere, sværere Aar for Aar, som Diskejomfru – tilfreds og lettet, naar hun har solgt sit daglige Kvantum og faaet Debet kvitteret og slettet. Blandt Skinker og Skanker af islandske Lam, der bugned hun ud og blev Mandens Madam og sad med hedensk og haanende Blik i Høkerbutikkens Reykjavik.
Den Gang jeg var ung (det var ikke i Gaar) ja da var vi venner - - Hvad nytter de Kys og de hvide Tænder, hvis Smil fødte Tvillinger – naar Strømpeskaftet ej ynglede Skillinger? Saa kom hun fornuftig til Indsigt i, at hun havde fejlet et godt Parti ...jeg fejled de højeste Stillinger... Hun danned imod Poesien med alle de Fjender, man aldrig har set, en uovervindelig Majoritet.
Hun lo og bedrog sin Kommis. Nu vender hun Ryggen, hvis jeg gaar forbi... Men Ryggen er vild Poesi.
- Hr. Claussen (uden maskine...). ...og for nu at blive i denne ”ungdomstid”, så lige lidt ordmusik fra Louis Levy, som jeg fandt i Hans Ahlmanns ”Det danske Parnas”; den er også lidt balladesjov og er fra Levys ”Børnerim”, og vi er jo lidt børnede her, og passer tillige så småagtigt på den savnede vår..
Nu Blomstrer Vaarens friske Løn. I Vuggen sover min lille Søn.
Snart blomstrer roserne i Flæng. Han volkser ... bli’r min store Dreng.
Og Asters blomstrer ... et Efteraar! Da staar min søn i Ungdomsvaar.
Isroser jeg på Ruden ser ... Aa Snak, dér ligger han og ler.
- Hr. Levy (himself).
Lidt om tanker til tiden...
April (1952).
Det kimer under himlen som af fjerne vækkeure, skovens træet strækker sig endnu morgensure.
Men højt i luften over engens grønne hegn dirrer lærken op og ned som et lille nodetegn.
Og vintersæden løfter sine tynde spirearme op gennem mulden der er dampende af varme.
Snart vil nye toner lyde nattergalen komme og våren springe ud ad solens æggeblomme
- Ove Abildgård.
Nazismen i vores eget sind (1945).
Mosekone og Månemand mødtes og sang:
”Lad os koge af lys og tåge noget der kan forvirre de dumme og ærgre de kloge! Lad os dreje sandheden vrang, lad os gøre det kloge dumt, lad os bøje det rette krumt!
Snart er krigen forbi, forbi. Lad os være på vagt, på vagt. Lad os forspilde dens søde frugt, plette freden med rådd og fugt!
Lad os så i de unges sind sporer hvis trævler æder sig ind! Overmod og hemmelig skræk mixer vi sammen til dyvelsdræk.
Alt det gamle skal atter gro, åndeligt trøske og overtro, uligeret mellem kvinde og mand, mug og mørke og uforstand.
Uret må bekæmpes med magt – lad dem tro at magt er alt! Lad dem se med spot og foragt på tankens surdejg og åndens salt!
Lad de sejrendes smittes ned af den pest de har kæmpet mod! Lad os fordærve det unge blod, lad os forgifte den gode fred!
Da skal de tænke med bøddeltanker! Da har fjenden sejret trods alt! Da var det fredens frugt der faldt! Da har vi krig og undergang endnu engang!”
Mosekone og Månemand mødtes og lo og sang.
- af Otto Gelsted.
Jeg gætter på Morten Nielsen ville ha’ nydt Gelsteds ovenstående, og er sikker på hans gode ven Halfdan gjorde – god weekend RM, det ser ud til at mosekonen snart brygger..;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (13/04/2013 16:09)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15519 - 14/04/2013 06:45
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn i foråret.. Den her ka' man jazze ned ad strøget til med solen i øjnene, det er set før - put on your shiny letherboots and wreck those hips! ;) http://www.youtube.com/watch?v=I1tz4kVg_4Qmvh Simon
Redigeret af Simon (14/04/2013 06:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|