Problemet med at kontrollere dem er ikke så stort, treram, og det har allerede været afprøvet i nogle kommuner, fortalte de i går i TV. Nogle langtidsledige blev f.eks. sat til at hugge brænde, og det gik udmærket. Hvis kontanthjælpen stopper med det samme, hvis de prøver at skulke fra arbejdet, skal de nok få det lært.

De arbejdsduelige samfundsnassere, som jeg hentyder til, er jo ikke ubemidlede. De kan miste deres lejlighed, blive nødt til at sælge ud af deres ejendele, bøger, computere, cykler, sportsudstyr m.m. for når sulten gnaver og alternativet er at tigge på gaden, så går det måske op for dem, hvad meningen med et samfund er, at man skal yde efter evne for at få del i kagen.

Jeg har mødt nogle stykker af dem, især i en periode af min ungdom, hvor jeg levede et bohemeliv, men jeg har dog altid arbejdet og tjent de penge selv, som jeg havde brug for. Der stødte jeg på mange socialbedragere, som var i miljøet, og som pralede af, at de var for smarte til at behøve at arbejde, men når de blev afslørede, så faldt hammeren og hjælpen stoppede, og så opdagede de, at deres venner ikke var indstillede på at holde dem i live, så de mistede ikke blot deres bolig og mest værdifulde ejendele, men også deres status i omgangskredsen og i visse tilfælde også deres kæreste.

Som der stod i en populær folkesang: "Nobody knows you, when you are down and out", og det lærte de på den hårde måde. Nogle få af dem gik så meget i hundene, at de døde af følgerne, andre opnåede igen offentlig forsørgelse i en periode, men dog med en begrænset bevægelsesfrihed til deres celle, fordi de i protest mod samfundet valgte alternative måder at tilegne sig en bid af kagen, men de fleste vågnede op og forstod budskabet. Vejen tilbage var lang og trang, men de endte som gode samfundsborgere.

Det er jo desværre sådan, at hvis et samfund tolererer nassere, så smitter det desværre, og nogle lader sig inspirere af nassernes pralerier af, hvor smarte de er, lige som nogle lader sig friste af kriminalitet, hvis de ser, at man kan slippe afsted med det uden repressalier.

Vi er desværre ved at udvikle en samfundsmentalitet, hvor samfundet af mange unge bliver betragtet som en fjende, der skal bekæmpes med alle midler. De forstår ikke, at samfundet er et fællesskab, som forbedrer deres tilværelse. Vi ligger, som vi har redt, fordi vi ikke i tide har lært de nye generationer at bidrage til fællesskabet og have respekt for de, der bidrager. Hvordan fremtidens samfund vil se ud på grund af vore undladelsessynder, er en anden diskussion, som jeg vil åbne en ny debat om.

Mvh

Ole Bjørn :o)


P.S. Jeg ser at misundelsen og den moralske forargelse igen stikker sit grimme ansigt frem hos en af troldene, og giver de "rige" skylden over en kam. Mange fatter ikke, at rigdom kan være et udtryk for en indsats, der har forbedret tilværelsen for samfundets øvrige medlemmer.

Kære Arne:

Tak for din bemærkning her. ... Tænker lidt over, at forskellen på menneskets sociale indstilling og vilje til at hjælpe - som jeg ser det - ofte er uafhængig af dets financielle status.

Så jeg kan sagtens følge dig i, hvis det er det, du mener, at overskuddet til at være social ligesom naturligt må komme fra toppen af samfundet.

Var i formiddag til fødselsdagskomsammen, hvor man hos flertallet harcellerede meget over det, vi ser kommunerne gøre lige nu i tilfælde, hvor der er mistanke om socialt bedrageri. ...

Tænker egentlig bare, at hvis der ikke var så mange, som havde udnyttet systemet til egen fordel gennem de sidste mange år - og specielt under krisen - ja så havde det måske ikke været nødvendigt at fare så voldsomt ud. ...

Men sket er sket - jeg har ondt af de, som arbejder i det job -og kan kun håbe, at vi alle må blive mere fællesskabs-bevidste og -orienterede ...

Ser egentlig også en fare for det, man tidligere rent opfattede som vennetjenester, tja det lægges nu måske under luppen for at finde ud af, om det ville kunne indbringe penge til kommunen.


m.v.h. - og tak for tankevækkende indlæg, som jeg altid læser med udbytte og interesse. ...

Kontroversen mellem Ole Bjørn og Simon på den ene side og du på den anden ser jeg som et udtryk for, at I sender og modtager på absolut hver sin kanal - desværre, for I er alle - som jeg ser det - og dét selv med risiko for at blive kaldt en dørmåtte af HansKrist - værd at læse.

Zenia

Heysa Esther

jeg skal være den første til at sige at bjørn og simon har kvaliteter der kunne berige og gøre debatterne interessante, åbne dem og gøre dem spændende, som det fx i øjeblikket lykkes meget bedre på religionsdebatten, fordi netop der ville bjørn og simon straks blive udelukket, hvis de ikke forholdte sig til dette at debattere og argumentere tekstnært med deres "modstander", meddebattører, da man der ikke vil tolerere en kun personforfølgelse, intimidering, latterliggørelse og ringeagtelse andre. Bevidst at mistyde og misforstå sine meddebattører (skyde dem en masse i skoene), som der ikke er belæg for i det de skriver, og bruge dette i en sand latterliggørelse og ringeagt, ville øjeblikkelig betyde udelukkelse.

På religionsdebatten er de nøjagtig lige så rygende uenige som her og de synspunkter som bjørn og simon står for er også repræsenteret derover. Men de bringes til torvs på langt mere overbevisende måde, fordi det gøres uden at andre skal intimideres og latterliggøres og ringeagtes, nemlig ved hjælp af saglig argumentation ud fra hvad andre har skrevet. Hvilket giver de "troende" eller hvem pokker det må være, en chance for at svare igen på kritikken.

mange kærlige hilsner HansKrist,, øh øh mvh HansKrist (kærlige er vist for meget sagt mellem os to .




PS:

min PS tilhører mit forrige indlæg, følger her:

Jeg har forsøgt at råbe os alle op, at appellere til alle moralske sunde kræfter her på trosfrihed. Jeg har forsøgt at få simone og bamse bjørn i tale om de her forhold i laaang tid (begyndende for mere end et år siden med påpegningen af pseudodebatterne, og latterliggørelse ringeagtelse og personforfølgelserne, intimideringen andre), men uden succes. Nu mener jeg det seriøst og sætter min person, omdømme og ry ind på den her sag, så nu ved simone og bamse bjørn hvad de er oppe imod, en utrættelig HansKrist, og jeg gir ikke op før et og andet sker i den her sag, det kan jeg garantere for. Så nu er det op til bamse bjørn og simone om de kan trækkes til forhandlingsbordet, om vi kan få dem til at ta den her meget alvorlige problematik seriøs.



Jeg gjorde det meget konstruktivt en aften ved at foreslå nogle debat regler, punkter, vi allesammen kunne prøve at leve op til som minimum, men hvad skete, bamse bjørn satte straks så mange punktummer, ikke bare de 6 stykke som han almindeligvis sætter, men tilpas mange punktummer til at min appel og mit forslag forsvandt.



Problemet er at ingen mærker følelsesmæssigt efter hvor intimideret de er blevet af bjørns og simones debat adfærd (1)*. Det kræver en pause fra trosfrihed, for at man bliver sig sine følelser bevidste om hvor meget man i det daglige på trosfrihed konstant intimideres og domineres. En pause fra trosfrihed, hvor man indånder den meget bedre debatklima, tone, og ja ikke mindst lyst til at ytre sig (debatlyst, skrivelyst), som der findes på religionsdebatten, ville kunne ændre vores syn på den forpestede, giftige stemning, lidet konstruktive, stemning der hersker her på trosfrihed. Hvor en mand formår at dominerer og intimiderer alle os andre, og hvor en medløber er forfaldet til kun at gøre grin med visse andre debattører, som for længst har overskredet hvad der kunne betegnes som humor.

Det er sjovt at tænke sig at på religions debatten ville bjørn og simone med deres debatadfærd blive udelukket fordi de ikke spiller bolden, men alene jager personen, som intimideres, latterliggøres og ringeagtes, uafhængig af hvad vedkommende skriver. Igen er det sjovt at konstatere at nøjagtig de samme fraktioner som vi har her, dem har de også på religionsdebatten (hvor de dog har endnu flere fraktioner og mange flere deltager). På religionsdebatten findes der flere der stort set står for det samme som bjørn og simon, men de debatterer sagligt, ja de argumenterer på livet løs, altså de spiller bolden hele tiden, frem og tilbage til hinanden, uden at de går efter personen, i en forfølgelse, intimidering, latterliggørelse og ringeagt. Og det skyldes at netop en sådan adfærd på religionsdebattet betyder øjeblikkelig udelukkelse.



(1)*:

det skal siges jeg selv har tilhørt de hårde nyser i debatten, men jeg har dog altid drøftet tekstnært med folk, altså substans og indhold, men jeg har gjort dette lidt for arrogant og utålmodigt til tider, vil jeg indrømme, set i denne her konflikts lys med bjørn og simon og hvad de ødelægger.

Hej HansKrist:

For år tilbage fik jeg en drøm, som helt klart sagde, at debat med dig var ødelæggende for min Sjæl ...

For mig er det vigtigt at følge min "højere vejledning" eller intuition, om du vil - også i debatter. ...

Jeg kunne også vælge at sige, at du er altfor klog til mig ...

og det gør jeg så.

Og så er det jo helt frit og op til dig at vælge mellem begrundelserne. ...

Alt vel ønskes du på DIN vej.

Zenia/Esther

Hey Esther

du skriver



jeg er glad for at du lyttede efter og beskyttede dig selv.

Vil indrømme idag at jeg har haft en debatstil der gennem tiderne har været for hård, til trods at jeg altid har forsøgt og rigtig godt lykkedes med at spille bolden også. Emnet og sagen, substansen har altid været mit fokus, nok også derfor jeg aldrig er blevet smidt ud af religionsdebatten.

Mit problem med dig Esther, har været da jeg mødte Rubæk, hvilket var mit første chok med offentlig debatter, at der virkelig fandtes folk rundt omkring i danmark der var totalt ligeglad med at studere en sag og lytte til hvad fagfolk havde at sige desangående. Jeg troede alle mennesker af hele deres sjæl søgte viden, information og forståelse, og ville gå gennem ild og vand for at nærme sig hvad der er op og ned i en sag. Dette har skræmt mig at der findes religiøse mennesker der ikke vil lytte til videnskabelighed, den fagvidenskabelige diskurs på området. Mit problem med dig, var at du holdt med Rubæk og højlydt gav udtryk for flere gange at Rubæk havde ret, selv om det han sagde om Paulus var i direkte modstrid med sandheden og hvad Paulus skriver. Bare et sølle eksempel, jomfru fødsel og undfangelse ved Helligånden findes slet ikke hos Paulus, men det var det Rubæk skrev indlæg efter indlæg. Sådan overdængede Rubæk religionsdebatten med faktuelle forkerte, løgnagtige, oplysninger om Paulus. Det værste er så at michael og andre er hoppet på nogle af disse skrøner og løgnagtige påstande om Paulus, som fagvidenskaberne indenfor kristendom og teologi blank afviser, ja og endda ofte ser være stik det modsatte der gælder, end det der fremføres.

Indrømmet jeg har nok aldrig tilgivet dig eller forstået din ude fra sidelinien højlydte (skrevne sort på hvidt tilkendegivelser) bakken Rubæk op i disse løgnagtige påstande. Heldigvis havde vi Fl Vang, Kræn-p, Disciple, HansKrist og Anne til at dække Rubæks underlødige debatvirksomhed op, så hans påstande ikke fik lov at stå uimodsagt.

Men Rubæk er stadig aktiv på religions debatten, og det har jeg bestemt ikke noget imod, denne mangfoldighed, som der er en Hajmad, og som der er Jehovas Vidner, selv om jeg står totalt af overfor dem, da de er så langt væk fra mine egne synspunkter som man kan være.

På religionsdebatten er der en eller flere debattører der stort set står for det samme som bjørn og simon, og en af disse debattører har sorteret hajmad, og jehovas vidner fra som seriøse debattører, mens de fører nogle meget livlige debatter med Fl Vang, som de dog også er uenige med, men som de finder værd at drøfte ordentligt med. Og jeg tror at man nogle gange skal sortere folk fra fordi de kan være for langt ude i fundamentalisme eller egne personlige subjektive, helt umulige for andre at drøfte, trosforestillinger. Simpelthen noget der er så privat og særegent personligt, subjektivt, at man ikke her finder nogen fællesmenneskelig objektiv intersubjektiv kriterium at drøfte og argumentere ud fra, al videnskabelighed og redelighed bliver forkastet og al begrebs logik og brug af sproget, hidrørende verden 3 diskurserne (Popper, Habermas) er forkastet.

øh, det var vist nok (ja så rigeligt) for idag,

du ønskes alt godt for og med og i dit liv Esther (din vej kan du altid nå at ændre, sorry ku ikke la være)

mvh HansKrist