Michael skriver:

"Jeg har blot beholdt et enkelt citat som ingen forstår.

Naar jeg antager menneskelig Skikkelse, foragtes jeg, alle Tings Herre, af de Taaber, der ikke kender min højere Natur; (Bhagavad Gita 9, 11)"

Jamen, Michael dog! Det citat er da forståeligt for dem, som har ører at høre med.

Jesus - "Er det kun mig selv, som vidner om mig, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. Der er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. I sendte bud til Johannes, og han vidnede om sandheden. Ikke at jeg skal have mit vidnesbyrd fra et menneske, men jeg siger dette, for at I skal blive frelst. Johannes var en lampe, som brændte, og som lyste, og for en tid lod I jer gerne begejstre af lyset fra ham. Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, Johannes aflagde; for de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. Og Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst og heller ikke set hans skikkelse, og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv. Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud? Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" (Johannes 5, 31-47)

Ja, Thomas. Så tag imod Ham og lev dit liv.

Det Jesus taler om er Sandheden, som er levende, ikke en gentagelse af en masse ord.

Forstå Sandheden, dig selv, og lev med i livets bevægelse. Det nu som altid er der og som er nu, ikke i gentagelsen af Jesu visdomsord.

Forstå dig selv og lev dit liv.

Det er Jesus.

Jeg gentager dem med glæde, så folk kan få at høre. Og vel at mærke høre at de er langt fra menneskers dogmer og tomme traditioner.

Jesus - "Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv." (Johannes 6, 63-64)

Jesus - "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matthæus 28, 17-20)

Og i eksemplet med Bhagavad-Gita ønsker jeg netop at vise, at sandheden ikke hører en religion til. Dog er Jesus selve frelseren. Alle hans ord er ånd og liv.

Kære Thomas.

Denne tråd blev påbegyndt ved, at Michael gengav versene fra 33 til 42 af Poul Tuxens oversættelse af Bhagavadgita’s fjerde sang. At Michael har valgt netop disse ti sidste vers af sangen viser, at han til fulde har forstået det budskab, som her bliver bragt til udtryk.

Men det har du ikke, når jeg skal sige det på en skånsom måde. Du klistrer i stedet en kollage sammen, hvor du blander tekster sammen på en måde, så det fortaber sig i det dunkle, hvad det egentlig er, du vil bringe til udtryk.

For at forstå de ti vers, som Michael har valgt, skal du have fat i visse centrale begreber i klassisk Hinduisme. Det, som er på dagsordenen, er spørgsmålet om frigørelse. Her er der tre veje at gå: Handlingens vej (karma yoga eller ’the way of action’), indsigtens vej (jnana yoga eller ’the way of knowledge’) og hengivenhedens vej (bhakti yoga eller ’the way of devotion’)

De ti vers handler alle om indsigtens vej og kan ikke blandes sammen med de to andre veje, og da slet ikke med de tekster, som du har valgt, og som hører hjemme i en helt anden kulturel og religiøs kontekst. Herved bringer du ingen forståelig mening til udtryk, men skaber blot et hybridt kludetæppe, der får én til at ønske, at man havde to hoveder at tage sig til.

Indsigtens vej går ud på at indse noget ganske bestemt. Noget, som Bhagavadgita’s forfattere anså for en kosmologisk sandhed, og som kan spores i de allerældste vediske skrifter – for eksempel Rigveda – men som tillige har en fremtrædende plads i de ældste upanishader, der er yngre end vedaerne. Den filosofiske hovedretning Vedanta bygger primært på upanishadernes tænkning.

Den nævnte kosmologiske sandhed går ud på, at hele universet er gennemtrængt af den upersonlige verdensånd brahman, som ikke må forveksles med skaberguden Brahma. Dette upersonlige brahman findes i alle levende væsener, hvor det kaldes atman. Målet for indsigten er at forstå, at brahman og atman er identiske, og det er denne indsigt, hvorom der tales i de citerede vers fra Bhagavadgita’s fjerde sang.

At nå denne indsigt kræver vedholdende meditation i årevis, og det er denne indsigts-yoga, der tales om i de citerede vers. Den store filosof og statsmand Sarvepalli Radhakrishnan (1888-1975) har i sin kommenterede oversættelse af Bhagavadgita forsynet den fjerde sang med overskriften »The Way of Knowledge«.

Nedenfor bringes de ti vers i den oversættelse, som jeg sammen med to andre har begået. Den afviger fra Tuxens, og vi mener selv, at vi ligger lidt tættere på den originale sanskrittekst, end Tuxen gør. Hans oversættelse blev udgivet i 1920, og der er løbet meget vand til havs siden da, hvorfor vi har haft et mere omfattende filologisk forskningsmateriale til rådighed, end Tuxen havde for et lille århundrede siden.

Uddrag af Bhagavadgita’s fjerde sang:

»33. Bedre end det materielle offer er indsigtens offer, Oh Arjuna. Al handlen er uden undtagelse udtømt i indsigten.

34. Vid dette: Mod ydmyg underkastelse, udspørgen og tjeneste vil de vise, der ser sandheden, belære dig om indsigten.

35. Når du har erkendt den, vil du ikke igen komme i vildrede, Oh Arjuna, og du vil ved den se alle væsener uden undtagelse i dig selv og tillige i mig.

36. Selv om du er den værste blandt alle, der handler ondt, vil du alene ved indsigtens fartøj nå hinsides alle overtrædelser.

37. Som den antændte ild forvandler brændet til aske, Oh Arjuna, således forvandler indsigtens ild alle handlinger til aske.

38. For der findes i denne verden intet renselsesmiddel, der har sin lige i indsigten. Den, der er fuldt ud skolet i yoga, finder selv med tiden denne indsigt i selvet.

39. Den, der har tilliden, opnår indsigten, og er han hengiven over for denne og holder sanserne under kontrol, når har snart den højeste fred.

40. Men den, der både er uvidende og uden tro, og som er ubeslutsom i sindet, han ødelægger sig selv. For den, der har ubeslutsomt sind, findes hverken denne verden eller den hinsidige, og ej heller lykken.

41. Handling binder ikke den, der gennem yoga har givet afkald på al handlen, hvis ubeslutsomhed er skåret bort af indsigten, og som besidder sit selv, Oh Arjuna.

42. Derfor, når du med indsigtens sværd har bortskåret den ubeslutsomhed, som bor i dit hjerte, og som er affødt af manglende indsigt, så tag dit ståsted i yoga og rejs dig, Oh Arjuna!« (Citat slut)


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

"At Michael har valgt netop disse ti sidste vers af sangen viser, at han til fulde har forstået det budskab, som her bliver bragt til udtryk."

Nej, at man viser nogle vers, er ikke ensbetydende med forståelse.

"Men det har du ikke, når jeg skal sige det på en skånsom måde. Du klistrer i stedet en kollage sammen, hvor du blander tekster sammen på en måde, så det fortaber sig i det dunkle, hvad det egentlig er, du vil bringe til udtryk."

Det er dunkelt for dem, som ikke har ører til at høre med. Sådan er det med sandheden. De, der har kærlighed og visdom, kan høre Guds ord, og de kan modtage endnu mere lys.

"For at forstå de ti vers, som Michael har valgt, skal du have fat i visse centrale begreber i klassisk Hinduisme."

Sandheden har intet at gøre med 'begreber', men med en forståelse, der er rækker langt ud over sprogets grænse.

Sandheden er én, og religionen er ikke dens udtryk. Krishna har sagt meget af sandhed. Og alt, hvad Jesus har sagt, er sandt. Derfor findes der megen overensstemmelse mellem de to. Buddha har også sagt meget, der er sandt.

"De ti vers handler alle om indsigtens vej og kan ikke blandes sammen med de to andre veje, og da slet ikke med de tekster, som du har valgt, og som hører hjemme i en helt anden kulturel og religiøs kontekst."

At mennesker efterhånden har skjult sandheden i et væld af religiøse dogmer og praksisser, er sandelig ikke sandhedens skyld. Og den lader sig ikke splitte op i forskellige religioner - det eneste, religion kan, er at forvrænge.

Resten af dit indlæg er en tom jongleren med forskellige navne, der i din mund smager af ligeså lidt som mærket på en cornflakes-pakke.

DERFOR kan du ikke se ligheden mellem Jesus og Krishna. FORDI du ikke har forstået hverken den ene eller den anden. Havde du forstået den ene, så havde du også forstået den anden!

Værst er det, at du plæderer for denne 'religiøse opdeling', der kun slører sandheden. Sandheden er én, og enhver, der læser Krishnas ord og Jesu ord med et åbent hjerte, vil se ligheden.

Lad enhver, der har ører, høre!