Arne: Som jeg ser det, er der vel to emner her: Den opstandelse, Bibelen beretter om, der handler om Bibelens Jesus Kristus - og så alle os andre

Sara: Hvorfor det?

Ifølge Bibelen er det Jesus Kristus, der baner vejen for opstandelsen for menneskene.

Er han ikke opstået, er der ingen opstandelse for andre ifølge Bibelen - og dermed ikke grundlag for den kristne tro, da han jo så ikke er frelseren eller Guds udsendte søn.


Arne: Hvis du er i stand til at uddybe din holdning til idéen om opstandelsen, er der sikkert flere end mig, det vil interessere.


Sara: -?????? -

Jeg tror, ikke på noget efterliv efter døden.

Derfor kan jeg ikke forstå, det er muligt, at opstå fra de døde, når man først er død.

Det betyder jo, at Gud skal ha’ en slags back up af alle de mennesker, der har levet gennem tiderne for at genskabe dem i opstandelsen. En helt uforståelig og utrolig tanke for mig, men ok – alt er muligt for Bibelens Gud.

Jeg forstår det bare ikke, selv om jeg har forsøgt at ”knække koden” - da jeg tror Gud er almægtig og tanke om evigt liv fantastisk.

Var det hvad, du efterspurgte?

Sara

Jeg mener nok, at der er en debat om tro kontra gerninger, ja. Og dit citat fra biblen bekræfter vel, at den debat har været der i snart 2000 år.

Fra Jakob:

Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Og jeg er fuldstændigt enig med dig. Jeg mener også, at biblen giver klart svar. Men du er den første kristne, jeg har mødt, som tillægger gerninger betydning. Næsten alle, jeg har talt med, holder fast i, at bestræbelsen på at efterleve det dobbelte kærlighedsbud, aldrig må være en nødvendighed for frelsen.

Frelsen kan nok være en gave fra Gud. Men for at tage imod den gave, må vi tage imod Kristus. Og for at tage imod Kristus som vores Herre, må vi efterleve hans befalinger.

Disse befalinger - og den måde Jesus var i stand til at formulere dem på - er "den uselviske kærlighed". Og Gud er kærlighed.

Nu er det vigtigt at understrege, at der findes forskellige slags gerninger. Nogle fører til frelse, og nogle gør ikke. De gerninger, der fører til frelse, er de gerninger, der begynder helt inde i hjertet, og hvis motiv er næstekærlighed.

Må jeg bede om dine tanker herom?
Tak fordi du deltager her på Trosfrihed :-)

Til Aya.

Du skrev: ”Men du er den første kristne, jeg har mødt, som tillægger gerninger betydning.”

Sara: Jeg opfatter ikke mig selv som kristen.

***

Aya skrev: ”Jeg mener nok, at der er en debat om tro kontra gerninger, ja. Og dit citat fra biblen bekræfter vel, at den debat har været der i snart 2000 år.”

Fra Jakob:

Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

***

Sara: Jeg kunne ikke se, der var en debat om tro kontra gerninger i tråden.

Den indførte du vel ved at stille mig spørgsmålet: ”Og her kommer et spørgsmål til dig: Hvordan forholder du dig til debatten om tro kontra gerninger?” #19502 - 27/07/2015 15:19

Eller er der noget jeg har overset? – men lad det ligge, nu vi har fået det ind i tråden, ved at jeg svarede dig.


Men angående min forståelse af Jakobs brev - vedrørende tro kontra gerninger - som Jakob skriver om; der mener jeg ikke, der er tale om debat angående tro kontra gerning, men om anskueliggørelse af en sag.

Altså en undervisning til de 12 stammer/menigheder, som Jakob skriver til, og som vil fremgå når hele Jakobs brevet læses.

*

I Jakob 3:1 kan du se, Jakob opfatter sig selv som en lære ved at sige ”vi.”

”Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.”

*

Jakob skriver til de 12 menigheder, for at de ikke skal fare vild for alvor og derved miste sejrskransen (1. korinter 9:24-27) som Gud har lovet dem, der elsker ham - og Jakob skriver, fordi de ikke lever deres liv som en tjener af Jesus bør gøre, da de er stolte og praler (Jakob 4:16) og gør forskel på folk (Jakob 2:1) og som han skriver i Jakob 5:5 ” I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs."


De skulle derimod underordne sig Gud og stå Djævelen imod, skriver Jakob i: Jakob 4:7-10 ”I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.”

(Forslag til at læse Jakob 4:1-6 da det her også fremgår, hvordan Jakob opfatter, dem han skriver til.)


Så Jakob underviser menighederne og fremholder Guds løfter for dem, og opmuntre dem til at holde ud til enden, da Jakob vil redde dem fra at forvilde sig bort fra sandheden. (Sådan læser jeg det)

***

Aya skrev: ”Nu er det vigtigt at understrege, at der findes forskellige slags gerninger. Nogle fører til frelse, og nogle gør ikke. De gerninger, der fører til frelse, er de gerninger, der begynder helt inde i hjertet, og hvis motiv er næstekærlighed.

Må jeg bede om dine tanker herom?”


Sara: Jeg mener, Jesus er det største forbillede for hvad der er sand kærlighed til Gud og næsten, i kraft af det offer han ifølge skrifterne har bragt ved kun at gøre sin fars vilje.

Jesus ord siger han er vejen sandheden og livet og tager man imod Jesus som frelser, har man også taget parti i den åndelige kamp mellem Gud Jahve og Satan.

Derfor er det også en nødvendighed, man kender forskel på de gerninger der høre Gud til, og de der hører Satan til.

Mattæus 6:24 ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”

Derfor skal man ikke elske verden som det fremgår af 1. Johannes 2:15-17 – ”Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.

Så ”det hele” er umiddelbart såre enkelt, men samtidigt svært fordi alle hele tiden lokkes og drages af eget begær, og Jesu ord siger da også, at få finder vejen, der føre til livet (= frelsen)

Mattæus 7:13-14 ”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” /min fremhævning.

Men ikke sikkert en kristen vil fortælle det samme, men nu bad du jo om mine tanker, og dem har jeg forsøgt at give dig kort efter bedste evne.

Med venlig hilsen Sara.