Tak for dit svar.

***

Arne: Det er besværligt, ubekvemt og - synes jeg - lidt falsk, at bruge ordet Gud i samtaler med andre, når jeg ved, at det er noget helt andet, de forestiller sig, end jeg gør.

Sara: Jeg forstår godt, ordet Gud ikke er optimalt at bruge for dig, da den buddhistiske tro ikke anerkender eksistensen af nogen Gud -
- og vejen mod nirvana ikke er en Gud men en tilstand, hvor man gradvist befries for bindinger til den illusoriske verden gennem gentagende genfødsler.

Det er det du tror, ikke?


Arne: Alle er selvfølgelig i deres gode ret til at bruge ordet, som de vil, men dét, jeg forestiller mig, er noget langt mere ufatteligt og vidunderligt, end hvad jeg hører andre fortælle om.

Sara: Hmm -- Ja enhver er jo salig i sin egen tro.


Arne: Angående Satan så opfatter jeg Satan som en projektion af vore egne fejl og altså ikke som en magt/kraft/person, der er skabt af skaberkraften.

Sara: Ja, det forstod jeg godt.

Derved bliver du også din egen frelser gennem de genfødsler, som du tror på.

Egentligt underligt - Når man endelig har lært det der skal læres, så er de gentagende liv/livet slut.

Som om det at være menneske er en straf man skal befries fra.

Hvor tror du, egentlig du befinder dig, når du er død, og hvordan forestiller du dig, du kommer ind i et nyt liv ved genfødslen?

Er det noget, du kan/vil forklare?


Arne: Og hvad kærlighed angår, så er kærlighed noget, der er så mangfoldigt, og for mig at se, alt sammen noget godt, men den store uselviske og ydende kærlighed er for mig det absolut smukkeste.

Sara: Ordet kærlighed er som ordet gud/Gud blevet brugt, så det er blevet ”tyndslidt,” men begge ord dækker over flere muligheder for hvad der menes, det dækker.

Når du skriver:

- ville det være rart, hvis du samtidigt kort forklarede, hvad det er du taler om.

Taler du om det, du helst ikke vil kalde Gud?



***

Sara: Jeg syntes, det er lidt svært at blive klog på, hvad/hvordan din tro er sammensat.

Umiddelbart er jeg kommet til den forståelse, at du har stykke din tro sammen fra forskellige ord som du oplever som smukke og dækkende for din følelse og forestilling af det, som du ikke kan sætte ord på, --- samt meditation, ikon dyrkelse og det at du holder meget af religiøse idéer - især fra den kristne ortodokse tro.

Så måske din tro er det man kalder New age?

Sara

Hej og tak for svar.

******

Du skrev: Først svar på #19447 - 16/07/2015 01:09:

Kallistos Ware skriver i sit første kapitel af The Orthodox Way: Gud som mysterium bl.a.:
Så jeg vil påstå, at der er "mere i ham", Kallistos Ware, end dét, du har set

Sara: Om der er ”mere i ham” – end det jeg har set, kan jeg ikke bruge til noget, når han står for anskuelser, jeg ikke deler.

Man skal vælge sine ”rejsefæller” med omhu så man ikke selv kommer på vildspor, men endnu engang tak.



Arne: Du opfatter Ikoner som afgudsdyrkelse, og det er ikke usædvanligt i den vesteuropæiske verden.
Den danske nu afdøde præst Søren Prahl skriver indledningsvis i sin bog om Ikoner:
Det, synes jeg, er noget helt andet end "afgudsdyrkelse".

Sara: Min holdning er man ikke skal tilbede billeder, og præstens ord opfatter jeg som et udtryk for virkelighedsflugt og noget vrøvl.



Arne: Og angående dit seneste indlæg: #19450 - 17/07/2015 02:54:

Jeg har ikke nogen tro, hverken på kristendom eller buddhisme, men når nu verdens oprindelse - og dens aktuelle væren - er så totalt ukendt for os mennesker, så holder jeg meget af Kallistos Ware's ovennævnte ord.

Du har ret i at min afvisning af "Satan" lægger hele ansvaret på mig selv.
Og hvad genfødsler angår har jeg ingen tro - hverken for eller imod.
Jeg har rigeligt at gøre med "her og nu" - og den altid nærværende evighed
Min fremhævning/Sara

Sara:
Ja det må jo nødvendigvis være sådan når/hvis man efterstræber at elske Gud og næsten, men det forhindre jo ikke at tage stilling til genfødselsspørgsmålet, og da især ikke når man som du søger at opnå nirvana som kun, - efter sigende - kan opnås ved gentagende genfødsler.


Arne: Kærlighed opfatter jeg som, at den har to sider: Den længselsfulde og den givende (savner et bedre ord).

Sara: Den længselsfulde kærlighed dækker over begær og er vel ikke din forklaring på, hvad du mener med:

Arne: Desuden har jeg den idé, at hvis man ikke formår at elske sig selv - som man nu engang er - også de ikke så beundringsværdige sider - så er den udadvendte kærlighed i vanskeligheder.

At elske sig selv, det er jo ikke nemt, men her hjælper det mig at tænke på, at væren - som modsætning til "det absolutte intet" - er en gave (fra ukendt afsender) - et kærtegn

Sara: Der er en talemåde der siger, at mennesket er sin egen værste fjende.

Hør her!

Det at elske sigselv gør man når man elsker sin næste.

Ingen er fuldkommen og man skal være taknemmelig over at kunne se egne fejl – ”også de ikke så beundringsværdige sider” – for så kan man arbejde på at ændre det og glæde sig over de fremskridt man gør alt imens man elsker næsten.

Sara