Kære Arne,

Selve oplevelseskvaliteten eller qualia har jeg også bragt på bane i tidligere diskussioner om, hvad bevidsthed er. Især hvis ateister forsøger at reducere bevidstheden til ikke blot at have udspring i det materielle, men også at være det materielle. Ud fra materialismen bliver det umuligt at argumentere for, at selve oplevelseskvaliteten eller qualia overhovedet er nødvendigt (f.eks. 'for organismens overlevelse', som ofte bliver bragt på banen som det centrale).

Når det kommer til Gud, begår ateisterne her på debatten også flere fejl.

Den ene er selve Gudsforståelsen, hvor de reducerer Gud til et væsen - for herefter at kritisere denne forståelse, som de overhovedet ikke deler med andre på debatten.

En anden fejl er at behandle følgende påstande helt "skævt":
1) Gud eksisterer.
2) Gud eksisterer ikke.

Her mener de sig tilsyneladende berettigede til at føre påstand to, så længe påstand et ikke kan bevises. Eller de begår den fejl ikke at anerkende, at påstand to vitterligt er en påstand. De forstår ikke forskellen mellem "jeg ved ikke, om Gud eksisterer" og "jeg ved, at Gud ikke eksisterer". De forstår ikke forskellen på den agnostiske og den ateistiske position - og de forsøger ofte at argumentere agnostisk for deres ateisme, hvilket selvfølgelig bliver en omgang vrøvl.

- Bliver de gået på klingen ift. dette, så vender de tilbage til den primitive - og efter min mening: ganske aparte - Gudsforståelse, og foreslår at vi så lige så godt kunne tro på et spaghettimonster. Ak, det er let at føre kritik, når man vælger at kritisere noget selvvalgt frem for at lytte til sine meddebattører. Alternativt - men alt for ofte - vælger de så at svine meddebattørerne til.

Derfor har jeg gennem længere tid opgivet at føre dialog med dem. Endnu sværere bliver dette da også, når man indser, hvor snævert deres videnskabsteoretiske ståsted er. De udelader alt det, der ville give grobund for kritik af de konstruktioner, de skaber ud fra alt for snævre forståelse af, hvad videnskab er.

Det er et vidunderligt Jesus-ord, du bringer. Jeg tror faktisk, at det er det første, jeg hørte fra Thomas-evangeliet for år tilbage.

Jesus sagde: "Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér!"

Fred,
Thomas

Efter nogle dages fravær kommer jeg tilbage til den aldrig svigtende underholdning fra overtroens tomandshær, Thomas og Arnes gensidige roseklub. Denne gang er de nået frem til, at ateisme skyldes "angst for det ukendte."

Nu er det jo netop angsten for de ukendte naturkræfter, der siden menneskehedens barndom har fået dem til at opfinde guddommelige "fædre" og andre autoriteter med magt til at straffe, men også til at beskytte og belønne. Samme angst har fået Thomas til at tro på en gal engelsk præst, som i 1800-tallet forfattede sit eget "urevangelium", der gjorde vindrikkeren og lammespiseren Jesus til afholdsmand og vegetar.

Arne har ikke andre navngivne guder end et stykke bemalet træ i et græsk kapel, men hans angst for det ukendte har fået ham til at tro, at den virkelighed, som han ikke forstår, også er ukendt for alle andre, og at rationelle tanker er udtryk for uvidenhed. Ligesom alle andre troende indbilder han sig derfor, at der findes en imaginær åndelig verden, som er lukket land for "de stakkels ateister."

Nu er det jo netop kendetegnet for både videnskab og ateisme, at man ikke er bange for at undersøge virkeligheden, og derfor afviser fantasier om den, men dette faktum ignoreres af begge to i deres næsegruse tilbedelse af uvidenheden. De synes helt at fortrænge, at det er religionerne, der med deres overtroiske tabuforestillinger prøver at begrænse og nedgøre videnskabens udforskning af de ukendte dele af naturen.

En rationel videnskabelig tankegang er åben for alt - også for at undersøge årsagerne til den menneskelige fantasi, og i modsætning til de troende, kender videnskaben ikke til grænser for menneskets evne til at udforske naturen.

Men for de troende er der åbenbart snævre grænser for både nytænkning og realitetsforståelse. Som alle andre fortalere for at erstatte viden med tro, projicerer de deres egne mangler over på de ateister, der er kommet længere i forståelse af verden og livet.

Deres standpunkt synes at være: "Det, jeg ikke selv kan forstå, kan ingen andre mennesker forstå." Uvidenheden længe leve: Hurra, hurra, hurra!

Ole Bjørn :o)