1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Thomas.
Det er ikke svært, synes jeg, at følge din kritik af mange ateisters argumentationer. Men udover den rene logik kunne det vel også tænkes at være følelser involveret.
Jeg tænker på, at vi vel alle har et behov for tryghed og kontrol over vore omgivelser. Følte vi ikke dette behov, ville vi mennesker nok ikke have overlevet som dyreart. Når nogle så begynder at "fable" om noget udenfor det kendte, noget, der er umådeligt meget større end en selv, ja, så er det vel naturligt, at man "er på vagt".
Men for mennesker, der har tilstrækkelig "styr på tilværelsen" eksisterer jo muligheden for den "luksus" - i stille stunder - at tillade sig at være åben for videre horisonter, for det ukendte, for intuitioner, for idéer, for fantasier, for inspirationer - og det ser jo ud til, at det har der altid været mennesker, som har gjort - også selv om det har været en provokation af hverdagens tryghed og kontrol.
Det er vel så naturligt, at nogle nægter at have med sådanne "fantasier" at gøre, og en følge heraf kan blive mere eller mindre saglige angreb på dem, der søger at "slippe usikkerheden løs".
Dertil kommer så, at magtmisbrug inden for etablerede religioner - heldigvis - skaber retfærdig harme.
Når en mand, som Aldous Huxley, så yderligere foreslår, at man ind imellem opgiver "selvet" for i stedet at "give sig hen til det ukendte", så er det jo klart, at det endnu mere skaber utryghed, usikkerhed og savn af kontrol.
Hertil kommer så de mange primitive gudsforestillinger, som så let kan latterliggøres.
Men når vi så kommer til de mere sublime gudsforestillinger (storhed, som intet andet kan sammenlignes med, og som er hævet over enhver form for beregning, måling eller efterligning), så er det jo, at det kniber med ordene - også for Huxley.
Jeg har talt om verdens sande væren, som vi ikke kender - og om sandheden bag denne væren, som vi endnu mindre kender - end ikke ved om eksisterer. Jeg er ikke rigtig helt tilfreds med de ord, men kan ikke finde bedre.
Har du en formuleret gudsforestilling?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|