Kære Harly,
Jeg lovede dig, at jeg ville fortsætte besvarelsen af dit første indlæg i denne tråd.
Jeg har endda hørt visse nyreligiøse grupper påstå, at de tilgiver alle, f.eks. også Hitler og andre destruktive elementer fra verdenshistorien. Sikke noget sludder! Det er meget letkøbt at komme med sådan en udtalelse og det kræver intet personligt offer af den, der siger det. Det er helt risikofrit at komme med sådan en erklæring. Hvor nemt og bekvemt - de gør det kun for at opnå en rar selvfølelse, men det har ingen reel værdi overhovedet! Det har intet med næstekærlighed at gøre, men er i virkeligheden egenkærlighed (også kaldet for "egoisme"), for de gør det jo kun for at opnå denne følelse af "selvgodhed", for deres egen skyld, og bestemt ikke for andres skyld - ingen tvivl om det, hos undertegnede.
I mit sidste svar til dig citerede jeg Jesus for at understrege den pointe, du allerede var kommet med; at tilgivelse kun kan gives til den, der har forbrudt sig mod en, og som dernæst angrer og beder om tilgivelse. Ellers er der ikke tale om tilgivelse ... at der ikke er tale om tilgivelse udelukker dog ikke, at kærligheden i en anden udtryksform kan øves fra hjertet - f.eks. at "vende den anden kind til" og at elske ... ja, elske selv dem der hader en.
Ja, suk ... hvor er det dog let at "tilgive Hitler". I hvert fald for dem han aldrig har gjort fortræd. "Jeg tilgiver Hitler", siger manden snart hundrede år efter, at Hitler levede - og måske uden at have været i personlig berøring med de rædsler, der dengang fik lov at gribe verden. Hvor meget sværere ville det ikke være for en mand at tilgive Hitler, hvis han rent faktisk havde fået sin familie dræbt under rædslerne? Så ville tilgivelsen pludselig være sat på prøve!
Eller: Hvad er sværest for en mand? At tilgive Hitler for at have dræbt mange mennesker, eller at tilgive naboen for at være gået i seng med konen? Eksemplet sætter tilgivelse lidt i relief.
Endnu et eksempel: I dagens Danmark mister mødre og fædre deres børn, der dræbes af voldsmænd. Hvis nu voldsmanden bad faderen og moderen om tilgivelse, så ville tilgivelsen virkelig skulle stå sin prøve ... mon ikke at det er sværere end at tilgive eksempelvis Napoleon, som man aldrig har været i berøring med?
Sandelig, du har ret ... det er lidt for let for et menneske at bringe tilgivelse til en sag, der ikke berører ham/hende personligt. Det er straks sværere for tilgivelsen at bestå sin prøve, hvis man er blevet berørt personligt - næsten uanset hvor lille overtrædelsen er. Således kan nogle tilgive Hitler for at have dræbt og lemlæstet i årevis, men kan ikke tilgive kollegaen for at have vrisset.
Hmm ... Det sætter perspektiv på tingene - og på tilgivelsen.
Det er naturligvis ærgerligt, at din tråd her skulle have en så svær start. Der kom nogle ret hårde reaktioner på dit ærlige forsøg. Jeg har også selv prøvet, at visse debattører forsøger at så tvivl om mine motiver. Når de gør dette, så er det for mig at se en flugt fra det saglige, og jeg hidser mig ikke længere op. Jeg ignorerer dem blot "måneden ud". Efter at jeg begyndte at meditere dagligt, er dette faktisk let - hvorimod det var utroligt svært, for ikke at sige umuligt, før at jeg begyndte min meditationspraksis. (Jeg kan dog sagtens ærgre mig gevaldigt over, at debatten bringes ud af balance! Jeg er her jo for at debattere).
- Skal vi koble det på dette tråd-emne, kan man måske sige, at jeg ikke kan tilgive disse uromagere, så længe de ikke beder om tilgivelse. Men kan jeg så bevare hjertet varmt og f.eks. vende den anden kind til? Det er umiddelbart svært, synes jeg. I hvert fald indtil videre - jeg vil gerne udvikle mig i en grad, så det bliver muligt
- Hvis jeg skulle vende den anden kind til, kunne jeg jo rose Ole for at skrive i et letforståeligt sprog og have styr på det tekniske ved kommunikationen, selv om jeg synes, at indholdet er for overfladisk og ofte forkert ganske enkelt. Eller jeg kunne rose Hans for at være original. Men de er så fjendtligt stemt over for bl.a. mig, at jeg virkelig finder det svært at følge Jesu ord (selv om jeg gerne vil lære det!):
"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig."
- Jesus, (Lukas 6, 27-36) Jeg tror på, at det er muligt at udvikle sig som menneske. Jeg tror på, at det er muligt at skatte disse ord i hjertet, så de blomstrer og forvandler sjælen
Fred,
Thomas
Svar
Citer
