|
#13276 - 19/06/2012 15:18
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære Arne, Wikipedia giver en god forklaring, hentet fra Ken Wilbers arbejde: Wilber believes that many claims about non-rational states make a mistake he calls the pre/trans fallacy. According to Wilber, the non-rational stages of consciousness (what Wilber calls "pre-rational" and "trans-rational" stages) can be easily confused with one another. On Wilber's view, One can reduce trans-rational spiritual realization to pre-rational regression, or one can elevate pre-rational states to the trans-rational domain.[28] For example, Wilber claims that Freud and Jung commit this fallacy. Freud considered mystical realization to be a regression to infantile oceanic states. Wilber alleges that Freud thus commits a fallacy of reduction. Wilber thinks that Jung commits the converse form of the same mistake by considering pre-rational myths to reflect divine realizations. Det vi ser her på debatten fra Ole og Simon er netop denne forvirring mellem det prerationelle og det transrationelle. De sætter en prerationel mærkat på den transrationelle erkendeevne, når de kalder transrationelle indsigter, der ikke er rationelt tænkte, for følelser og fantasier. De kender ikke til intuitionen i den forstand, som den nævnes her (jeg fremhæver): Intuition anvendes i to betydninger, hvorimellem der ikke altid skelnes klart. Dels til at betegne en form for indblik uden forudgående planlægning eller fastlagt metode, dels betegnende en direkte, højere form for erkendelse, der implicerer en skjult sammenhæng i universet.
Simon og Ole forsøger - uden dog at have forstået de videnskabsteoretiske implikationer og dimensioner - at hævde positivismen. (Uden argumentation, med personfnidder - f.eks. får vi på klassisk manér tildelt "kælenavne", og sådan er der jo så mange måder at flygte fra sagligheden på). Her følger nogle af Wilbers inspirerende ord, som jeg tror, at du kan genkende i dig selv ... jeg synes i hvert fald ikke, at det falder så fjernt fra det, du siger - som jeg opfatter det. (Jeg fremhæver). Are the mystics and sages insane? Because they all tell variations on the same story, don't they? The story of awakening one morning and discovering you are one with the All, in a timeless and eternal and infinite fashion. Yes, maybe they are crazy, these divine fools. Maybe they are mumbling idiots in the face of the Abyss. Maybe they need a nice, understanding therapist. Yes, I'm sure that would help. But then, I wonder. Maybe the evolutionary sequence really is from matter to body to mind to soul to spirit, each transcending and including, each with a greater depth and greater consciousness and wider embrace. And in the highest reaches of evolution, maybe, just maybe, an individual's consciousness does indeed touch infinity—a total embrace of the entire Kosmos—a Kosmic consciousness that is Spirit awakened to its own true nature. It's at least plausible. And tell me: is that story, sung by mystics and sages the world over, any crazier than the scientific materialism story, which is that the entire sequence is a tale told by an idiot, full of sound and fury, signifying absolutely nothing? Listen very carefully: just which of those two stories actually sounds totally insane?
— Ken Wilber, A Brief History of Everything, 42–3
Fred, Thomas
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#13283 - 22/06/2012 10:56
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7537
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Jeg har forsøgt at komme lidt mere ind på livet af Ken Wilber, bl.a. via dit link:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ken_Wilber
men jeg synes, jeg "farer vild" i alt det, jeg læser.
Jeg mener at have forstået, at Wilber er en slags "bevidsthedens filosof", som helt uhildet søger at finde - og finder - en helhed i alt det, der foregår i menneskelig bevidsthed.
Jeg ser i linket, at han ligger ret tæt op ad Aldous Huxley, omend han ikke er fuldt enig med ham.
Men et samlet billede af Wilber, synes jeg forsvinder i de mange ord, aspekter, idéer - og det skønt han jo netop har en "teori om det hele" (Theory of Everything), der bestemt ikke nøjes med alene den naturvidenskabelige måde at opfatte verden på.
Så her i første omgang har jeg opgivet at få et bare nogenlunde rigtigt overordnet billede af det vigtigste, som Wilber står for.
Skulle det være så heldigt, at du har sat dig mere ind i Wilbers bevidsthedsverden og tillige er i stand til at give et samlet billede med dine egne ord på almindeligt dansk af det vigtigste, mener jeg, det ville være særdeles værdifuldt.
P.S.: Huxley valgte titlen "The Perennial Philosophy", og jeg så et sted, at Wilber brugte udtrykket "the neo-perennial philosophy" - og så er spørgsmålet jo nærliggende: Hvad står "neo" for? 
P.P.S.: Det er påfaldende synes jeg, at der ikke synes at være bøger af Wilber, som er oversat til dansk. Er vi virkelig så provinsielle?
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (22/06/2012 11:56)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#13287 - 23/06/2012 12:36
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære Arne,
Jeg må indrømme, at jeg er lidt bange for at oversætte for meget. Jeg er simpelthen bange for, at den intenderede mening går tabt pga. dårlige oversættelsesevner.
Men du beder jo også om min forståelse/et billede af Ken Wilbers tankeverden - og den "har jeg" da trods alt på dansk, naturligvis.
Som dig har også jeg bemærket, at han er "inkluderende". Han har styr på videnskaben - og ikke kun naturvidenskaben. Og han er i stand til at tænke integrerende. Og netop denne dimension kunne jeg godt tænke mig (og det forstår jeg også på dig, at du ønsker - ret mig hvis jeg tager fejl) bliver en ramme for tænkningen og diskussionen her på trosfrihed. Alt for længe har nogle få ateister "forkrampet" og "forsimplet" virkeligheden ved deres overfladiske kendskab til videnskab og deres stærke følelser for, hvad virkeligheden rummer og ikke rummer.
Dette ses bl.a. ved deres stereotype billede af Gud, som de selv genfremstiller i en endnu mere tosset udgave, som enhver kan se vanviddet i - for så at kritisere denne deres egen opfindelse. Her er i den forbindelse et interessant citat:
Although it may be hard to believe when we first look at its thousands of Gods and Goddesses, Hinduism's essence is monotheism. Its core belief is that all is Awareness, and that Awareness is One. "Sub ek," Maharajji used to say - it's all one.
- Ram Das
Fred,
Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#13302 - 25/06/2012 14:34
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7537
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Ja, de nærmere detaljer - ligheder og forskelle - i Aldous Huxley's og Ken Wiber's opfattelser af, hvad vi ofte kalder "virkeligheden", hvor de vel begge integrerer - medinddrager i en helhed - hvad vores (synes vi jo selv) fantastiske dyreart har opnået af indsigt, erkendelse, intuitive oplevelser og hvad der ellers findes i vores bevidsthed (og i det ubevidste i os), det ville jo nok være et ret så omfattende studium.
Naturligvis inkluderer de begge naturvidenskabens indsigt, men de giver den ikke monopol på hverken indsigt eller erkendelse, og mon ikke man kan sige, at de begge er opmærksomme på i hvilke sindstilstande mennesket oplever verden som noget andet end én selv - i modsætning de tilstande, hvor mennesket har mulighed for at opleve sig selv som værende verden - omend en forsvindende lille del af den
I hvert fald Huxley (men jeg tror også Wilber) peger på sindstilstande, som vi kender fra bjergprædikenens saligprisninger i kristendommen: Ren af hjertet og fattig i ånden.
"Ren af hjertet" er vel ret ligetil at forstå, som sindet fri for vrede, smerte, begær, sorg o.l.
Men med "fattig i ånden" er det jo straks lidt vanskeligere.
Det er jo nok ikke det samme, som det vi forstår ved åndssvag, men ser man det i sammenhæng med de andre i bjergprædikenen, der saligprises:
- de, der sørger
- de sagtmodige
- de, som ønsker retfærdighed
- de barmhjertige
- de, som stifter fred
- de, som forfølges
så er mit gæt at det er de ydmyge, som ligger nærmest i betydning - de, der ikke er storskrydende om deres egne åndsevner.
Og det er så her muligheden er, for at ens lille selv kan indgå i det, der er - som vi ikke kan beskrive, og heller ikke fatte.
Så bruger vi ubehjælpsomme ord, som Gud, den guddommelige virkelighed, Brahman, Nirvana for det, som vi kun fornemmer - til tider måske ligefrem oplever - ER.
Man kunne måske også kalde det samhørigheden med Altet.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (25/06/2012 14:35)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
