1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Thomas.
Jeg har forsøgt at komme lidt mere ind på livet af Ken Wilber, bl.a. via dit link: http://en.wikipedia.org/wiki/Ken_Wilber men jeg synes, jeg "farer vild" i alt det, jeg læser.
Jeg mener at have forstået, at Wilber er en slags "bevidsthedens filosof", som helt uhildet søger at finde - og finder - en helhed i alt det, der foregår i menneskelig bevidsthed.
Jeg ser i linket, at han ligger ret tæt op ad Aldous Huxley, omend han ikke er fuldt enig med ham. Men et samlet billede af Wilber, synes jeg forsvinder i de mange ord, aspekter, idéer - og det skønt han jo netop har en "teori om det hele" (Theory of Everything), der bestemt ikke nøjes med alene den naturvidenskabelige måde at opfatte verden på.
Så her i første omgang har jeg opgivet at få et bare nogenlunde rigtigt overordnet billede af det vigtigste, som Wilber står for.
Skulle det være så heldigt, at du har sat dig mere ind i Wilbers bevidsthedsverden og tillige er i stand til at give et samlet billede med dine egne ord på almindeligt dansk af det vigtigste, mener jeg, det ville være særdeles værdifuldt.
P.S.: Huxley valgte titlen "The Perennial Philosophy", og jeg så et sted, at Wilber brugte udtrykket "the neo-perennial philosophy" - og så er spørgsmålet jo nærliggende: Hvad står "neo" for? 
P.P.S.: Det er påfaldende synes jeg, at der ikke synes at være bøger af Wilber, som er oversat til dansk. Er vi virkelig så provinsielle?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|