Når Hansemand og jeg reagerer på dit hykleri, Thomas, er det ikke for at komme i dialog med dig. Det er for at afsløre dig, så andre ikke falder for din falske facade. Det er rigeligt, at du trækker Arne rundt ved næsen ved at hykle, at I har de samme interesser. Hans naivitet er kun hans eget problem.

Men Hansemand og jeg er ikke så naive, og der er også andre her, som kan huske dine synder. Du har optrådt under stribevis af pseudonymer, de fleste af dem anonyme men letgenkendelige på grund af dit beskidte sprog, når du svinede andre debattører til og fyldte debatten med en endeløs strøm af løgne om andre debattører.

Du er ikke den, du giver dig ud for at være, og selv om du prøver at skjule din agenda, at reklamere for det falske urevangeliums syn på Jesus, så hjælper dit hykleri ikke. Vi skal nok afsløre dig, og du hjælper jo selv fint til med den grove modstrid, der er, mellem dine fromme ord og dine gerninger.

Så ignorer os blot, Thomas. Vi ignorerer ikke dine løgne og dit hykleri. Det er konsekvensen af, at du ikke selv vil tage ved lære.

Ole Bjørn :o)

Kære Ole,

Da du fortsat misbruger min tid og overtræder grænserne for sober debat, vil du blive ignoreret måneden ud.

Fred,
Thomas

Synes nu det er mærkeligt at se en mand som Arne. der betegner sig som irreligiøs, ja agnostiker, sidde og skrive sine ”jeg’er” ind i bibelsk overnaturlige idéer om sin egen tankeverden, alias (14102 - 12/11/2012 09:15):

”Dit grundige kendskab til bibeltekster er, synes jeg, et stort plus, når forståelsen, som her, kan være vanskelig. Jeg glæder mig over, at du gav denne orientering - og må samtidig give dig ret i, at den umiddelbare forståelse nok ofte er den rigtige. Alligevel vil jeg mene, at danske bibeltekster ofte er lidt ubehjælpsomme, og derfor kan have behov for uddybende kommentarer!”.

Jeg gætter på, at når Thomas & Arne engang er færdig med Huxleys kompendium af vidnesbyrd for religiøst erfarne, The Perennial Philosophy (1945), at de så kaster sig over Eino Kalia, hvor der først rigtig ka’ leges med de partielle ”jeg’er” i den platonisk dialogiske form. Her vil jeg dog foreslå agnostikeren Arne at kalde Thomas for ”Aristofilos", og denne at kalde Arne ”Eubulos”, så vi overfor fornuftens oprakte pegefinger ka’ få det størst emotionelle udsving fra den religiøse terminologi.
Jeg er sikker på begge d’herrer ka’ overliste deres eget intellekt midt i følelsesstrømmen, og med muligt udbytte for den evt. læser – er der mon andre der har fået fornemmelsen af rollespillet ”Dungeons and Dragons” i denne tråd? ;)

mvh
Simon

Kære Arne,



Om dette har jeg i lang tid tænkt "meget praktisk"

Hvis Guds sandhed og kærlighed er sendt til os mennesker i en kødkrop, som bruger sin mund til at tale Guds ord ... så er det nærliggende rent faktisk at kalde denne kødkrop, dette menneske, for Ordet.

Profeterne kunne profetere og tale om Gud. Men Jesus kunne vidne om Gud og tale Guds ord på en måde, der var direkte, og hans liv vidnede også i fuld harmoni med ordene.

"Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne."
- Jesus

På denne måde var han virkelig kropsliggørelsen af Guds ord. På grund af sit virke, sin mission, sin vilje og evne til udelukkende at tale Guds ord - ingen anden kunne gøre det som han kunne - er det rimeligt at kalde ham Ordet. For derfor var han sendt; for at tale Guds ord, kun det, og han gjorde det.

Nu mener jeg, at nogle misforstår det sådan, at Jesu ord - de der kommer ud af hans mund - ikke har den helt store betydning, men at det er hans krop og kød, der har den helt store betydning. Jeg mener, at det er omvendt (og i en bestemt sammenhæng), nemlig at rangordenen er sådan, at hans krop og kød var en nødvendighed netop for, at han kunne tale sine ord, som også er Guds ord. Og selv sagde han da også:

"Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
- Jesus

Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: "Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?" Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: "Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."
- Jesus

Fred,
Thomas