Hej Arne.

Jo nogle tror vistnok på at de vågner op til evigheden, synd for dem, de bliver snydt, de ved det bare ikke og så gør det ikke noget, så de lever i håbet.

Jeg lever og elsker sålænge mit hjerte slår, bare det ikke slår for hurtigt.

Kære Arne,

Jeg er interesseret i det, du skriver om "begæret efter adskilthed". Og jeg glædes ved tanken om opløsningen af dette begær.

Jeg tænker, at både meditation og næstekærlighed er veje til opløsningen af begæret efter adskilthed. Meditation er et indre arbejde, hvor vi bliver stille og oplever den væren, vi er bag vores individuelle personlighed. Og næstekærlighed er en "ydre" og smuk måde at bruge vores tilværelse på jorden til at "bryde vores isolerende skal" og række ud over det individualiserede selv.

Fred,
Thomas

Kære Arne,

Det vækker noget i mig, når du formulerer dig med ordene "fællesskab med verden". Og jeg tror også på, at det ikke kan "forceres" med en bevidst villet handling. Men jeg tror på, at man kan "gøde jorden" og vente på, at planten spirer.

"Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."
(Markus 4, 26-29)

Jeg tror også, at der er noget mere end "verden". Jesus bad sine disciple om at leve i verden, men ikke være af den. Jeg tror, at der er et "Gudsrige" i dybet af os selv. Et Rige som vi kan komme i kontakt med og være af, men som kun kan udtrykkes ved billeder, poesi, metaforer, osv., på grund af sprogets utilstrækkelighed over for denne dimension af tilværelsen.

Og jeg tænker, som du siger, at vi kan række ud efter dette Rige ved at lægge bekymringerne til side, ved at lægge "jeg, mig og mit" til side, og ved at meditere og elske. Jeg ihukommer Jesu ord om blomsterne på marken og himlens fugle fra Bjergprædikenen ... "hvorfor bekymrer I jer".

Fred,
Thomas

Kære Arne,

En tilføjelse til mit sidste indlæg, hvor jeg greb dine ord om "verden" og tilføjede nogle ord om "Riget".

Du har gjort mig opmærksom på nogle Jesus-ord, som jeg bringer her, og som viser en vidunderlig sammenhæng mellem "verden" og "Riget".

THOMAS EVANGELIET LOGION 113:
Hans disciple sagde til ham:
”Hvornår vil riget komme?”
”Det vil ikke komme efter forventning.
De skal ikke sige: ”Se her!” eller:
”Se der!”
Men faderens rige er spredt over
Jorden, og mennesker ser det ikke.”

LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus,
hvornår Guds rige kommer,
svarede han:
”Guds rige kommer ikke, så man kan
iagttage det; V21 man vil heller ikke
kunne sige:
Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds
rige er midt iblandt jer.”


Hvis jeg ikke tager fejl, er det faktisk sådan, at der i en ældre oversættelse af biblen ikke står "... midt iblandt jer", men "inden i jer". Betyder denne forvirring, at det er enten/eller?

- En viis mand fortalte mig engang, at Guds Rige består af alle de Jesu disciple og troende, som er spredt ud over jorden, men at Himmeriget er det Rige, der oprettes, når tiden er inde. Her vil alle troende samles i Jesu Ånd, og Riget består af Lys og Kærlighed. Dette er måske et sidespring, men det er dog en skelnen, jeg ofte ser ignoreret af kristne. Nå, tilbage til udenfor vs. indenfor.

Jeg tænker, at troen, kærligheden, uselviskheden og alle de store værdier i denne verden både er udenfor og indenfor. De er iblandt os, når vi udøver dem og elsker hverandre, og de er som et kildevæld inden i os, når vi drager Gud frem i os selv for at dele Ham med andre.

Udenfor eller indenfor? Enten/eller? Her er endnu et Jesus-ord fra Thomas-evangeliet, der viser både/og:

Jesus sagde: "Når de, som leder jer, siger til jer: "Se! Riget er i himlen!" så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: "Det er i havet!" så må fiskene jo være forud for jer. Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I skal vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja, I er fattigdommen."
(Thomas-evangeliet 3)

Tak for dine Jesus-ord og vores mange samtaler der har inspireret mig til dette indlæg

Fred,
Thomas