|
0
registrerede
821
gæster og
256
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#12433 - 02/03/2012 18:01
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver bl.a.:
Jeg er glad for ideen om at indse sin "urenhed" - finde sin ydmyghed ... men også at angre og forbedre sig som menneske (er dette ikke også et vigtigt skridt, hvis ydmygheden skal være ægte?!). Men er vi så ikke tilbage dér, hvor det kan blive svært? - Er vi ikke tilbage dér, hvor vi kan ende med at "analysere" egne fremskridt - og puf! hvor blev ydmygheden så af?
"Begyndelsen til frelsen er at dømme sig selv" (Evagrius). Angeren er det sted, hvor rejsen begynder. Som vi så tidligere (kap. 1 Gud som mysterium) betyder det græske udtryk metanoia "at få noget andet i sinde". Rigtigt forstået er anger noget positivt ikke noget negativt. Det drejer sig ikke om selvmedlidenhed eller samvittighedsnag, men om omvendelse, om atter at centrere hele livet om Treenigheden. Anger er ikke at se bagud med beklagelse, men fremad med håb - ikke at rette blikket nedad mod vore egne mangler, men opad mod Guds kærlighed. Omvendelse er ikke at se på alt dét, det ikke er lykkedes for os at blive, men på hvad vi nu kan blive af Guds nåde; og at handle på det, vi ser. At omvende sig er at åbne øjnene for lyset. I den forstand er omvendelse ikke blot en enkeltstående handling eller et første skridt, men en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition, som løbende må fornyes indtil livets ende.
Hvilken vej skal man vende sig mod?
Indad mod sig selv? Jo! Og derfra ud mod denne fantastiske verden - med noget bedre i sinde 
Det er i hvert fald, hvad det siger mig - og det tror jeg kan genfindes i mange religioner - og såmænd også blandt ateister og agnostikere 
M.v.h. Arne.
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#12452 - 05/03/2012 10:50
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære Arne, Tak for citatet af den ortodoks kristne engelske biskop Kallistos Ware! Jeg kan især godt lide ordene: I den forstand er omvendelse ikke blot en enkeltstående handling eller et første skridt, men en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition, som løbende må fornyes indtil livets ende.Det er også sådan, jeg ser det. Eller som Aldous Huxley skriver i sin bog "Den Evige Filosofi", så må vi gøre en alvorlig indsats, hvis "nåden" skal gives til os. Nåden er derfor ikke en hjælpende hånd, der gives til den dovne. Den, der bestræber sig, fortjener hjælp. Uanset hvad han har at gøre godt med, så lønnes den, der bestræber sig. Som enken, der ikke havde meget at give - dog gav hun mere end de rige tilsammen, netop fordi hun gav af sin fattigdom. (Omvendt var der bag de riges "offer" ingen bestræbelse på sand godhed - de gav blot den smule af deres rigdom, der tillod dem at forblive inden for deres materielle tryghedszone). Jeg tror, at den rette bestræbelse gælder alt på den åndelige vej. Både når vi gør godt mod andre, og når vi sidder stille i meditation eller kontemplation, eller når vi beder. Intentionen - hjertets indstilling - er afgørende for at holde blodet varmt og gøre skridtet til et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan bestræbe os - eller "få noget andet i sinde" - uden at "bryste os" af fremskridt. Så snart vi bryster os, tager vi i virkeligheden et stort skridt tilbage, som jeg ser det. For stoltheden kvæler ydmygheden, en af de - efter min mening - vigtigste dyder på den åndelige vej. Jeg synes, at det er en fantastisk måde, du "omskriver" det religiøse sprog på, idet du skriver: Det er jo klart, at udtryk, som "Treenigheden", "Guds nåde" og "Guds kærlighed" kan være "for store kameler at sluge" for nogle, men erstatter man dem med noget i retning af "verdens årsag" og "de betingelser, vi mennesker har her på jorden, hvor der jo er alt, hvad vi behøver", så bliver det vel lidt mindre problematisk, og muligheden for at give sit liv en bedre retning (at vende sig mod noget bedre - "omvende sig") - at få noget andet i sinde - vil jo fortsat være der - for os alle - for enken, der gav sin skærv - for den højt uddannede intellektuelle - ja selv for paven i Rom, hvis romersk-katolske kirke jo udnyttede - og stadig udnytter - menighedernes anger på det groveste. Det religiøse "ord-net" skaber en barriere, der gør det svært at "smage på ordene" og deres mening. Og her må jeg komplimentere dig for din måde at skrive på Du skriver: Hvilken vej skal man vende sig mod? Indad mod sig selv? Jo! Og derfra ud mod denne fantastiske verden - med noget bedre i sinde Det er i hvert fald, hvad det siger mig - og det tror jeg kan genfindes i mange religioner - og såmænd også blandt ateister og agnostikere Ja! Må jeg foreslå, at vi tager udgangspunkt i dette? Altså et mere almindeligt sprogbrug og en inddragelse af alle mennesker og religioner, så vi ikke sidder fast i én religiøs kodeks, ét religiøst sprogbrug, ét sæt af myter. Men derimod inspireres af den dybere ånd og mening, der er tilstede i os alle, før den udtrykkes i fastfrosne dogmer. Jeg tænker derfor, at vi måske bør tage et skridt tilbage og begynde med: "Hvem er jeg?", "hvad er mennesket?". Herfra kan vi måske få et afsæt til at nærme os Den Guddommelige Virkelighed, der findes i alt og alle, i os alle, og som ikke kan "skæres ud" og "fryses fast" i dogmer og ritualer. Fred, Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12490 - 09/03/2012 11:57
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver bl.a.:
Hvad kunne det næste være? Det kunne f.eks. være en snak om denne "enhed" bag alt, Dette Ene - også i os selv.
Her hævder Aldous Huxley i sin indledning til bogen fra 1945: Den evige Filosofi:
Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser, at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. Hvordan kan det nu være? Vi ved det ikke. Det er blot en af de kendsgerninger vi må acceptere hvad enten vi kan lide det eller ej - hvor urimelige og usandsynlige de end kan forekomme os.
Den metafysik, der erkender en guddommelig Virkelighed bag tingenes, livets og sjælens verden, den psykologi som finder noget i sjælen der er beslægtet, ja identisk med den guddommelige Virkelighed, den etik der som menneskets endelige mål sætter kendskabet til alt værendes iboende og transcendente årsag - dette begreb er universelt og evigt.
Og jeg måtte læse det sidste citat mere end én gang, før jeg begyndte at få en fornemmelse af, hvad manden egentlig mener.
Og at forlange at vi skal sætte os som mål at opnå kendskab til "alt værendes iboende og transcendente årsag", det er jo ikke just "at sigte for lavt"
(Transcendent iflg. DEN DANSKE ORDBOG: som overskrider eller ligger uden for visse grænser, især grænserne for menneskelig erfaring)
Så tillader han sig også at kalde denne Virkelighed guddommelig - og så ved vi jo godt, at alle ateister "løber skrigende bort" - hvis de ikke allerede for længst er "stået af"
Alligevel synes jeg, at jeg - omend uklart - genkender min egen længsel efter "denne ene Virkeligheds natur".
Eksisterer den?
Det ved jeg jo ikke.
Men jeg synes, jeg aner den.
Og mere kan jeg vel heller ikke forvente, når jeg ikke er "opfyldt af kærlighed, ren af hjertet og fattig i ånden"
Men længslen har jeg da
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (09/03/2012 11:58)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#12514 - 10/03/2012 20:35
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære Arne,
Du skriver om længslen efter denne ene virkeligheds natur, som kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Jeg tror, at din længsel er et afgørende skridt på den åndelige vej ind i selvet. For her - i os selv - kan vi møde denne ene virkelighed.
"Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen."
(Eckehart)
Der er derfor tale om Den Forenende Erkendelse af Gud. Og bliver jeg spurgt på naturvidenskabens eller det rationelles præmisser: "Vis os det", "argumentér for det", "mål det med tilgængelige apparater", så må jeg svare:
- Der er ikke et apparat eller et rationelt sprog, der kan gøre Den Forenende Erkendelse af Den Guddommelige Virkelighed fyldest. For både måleinstrumenter og logisk tænkning er for begrænsede til at kunne begribe Gud. Måleinstrumenter og rationel tænkning kan kun begribe "verden", det differentierede og begrænsede. Gud er både iboende og hinsides, immanent og transcendent.
"The day of my spiritual awakening was the day I saw and knew I saw all things in God and God in all things."
-Mechtild of Magdeburg
"Atman gennemtrænger hele universet, men ingen gennemtrænger den. Det er den alene som lyser, universets lys er kun et genskær af den."
(Shankara)
Således er den transcendente Virkelig samtidig immanent - og kan netop på grund af sin transcendente tilstand være iboende uden at blive ændret, uden at blive delt, uden at blive begrænset.
At vi må bruge "os selv" reducerer ikke erkendelsen af Den Guddommelige Virkelighed til "følelser og fantasier", for erkendelsen af Gud er ikke præ-rationel, men trans-rationel. Og måleinstrumentet består ikke af noget menneskeskabt, men er os selv. Ikke det selv, som uvidenheden får os til at identificere os med, nemlig kroppen og sanseorganerne, men det Selv som gennemtrænger alt og rummer alt.
"My self is God, nor is any other self known to me except God."
-Catherine of Genoa
"I de henseender hvor sjælen er ulig Gud, er den også ulig sig selv."
(Bernhard af Clairvaux)
"It is the greatest of all lessons to know oneself. For if
one knows oneself one will know God, and knowing God, that person will be made like God."
-Clement of Alexandria (c. 150-215)
"Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér."
(Jesus, Thomasevangeliet)
Fred,
Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
