0
registrerede
825
gæster og
217
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#12545 - 13/03/2012 12:09
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Om "virkeligheden bag tingene", hvor Aldous Huxley skrev:
at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser, at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. kommenterede Michael i chatten, hvis jeg husker ret, noget i retning af, at kærlighed ikke er noget, man kan vælge. Man kan måske derfor klandre Huxley for, at ovenstående citat, som jo bl.a. indeholder at "vælge" "at lade sig opfylde af kærlighed", måske ikke er den aller heldigste formulering.
Det kan måske understøttes af Huxley's egne præciserende ord, der indleder hans kapitel om næstekærlighed i hans bog fra 1945: Den Evige Filosofi (The Perennial Philosophy):
Vi kan kun elske det vi kender, og vi kan aldrig fuldstændigt kende det vi ikke elsker. Kærlighed er en form for erkendelse, og når kærligheden er tilstrækkelig uegennyttig og tilstrækkelig inderlig, bliver erkendelsen til forenende erkendelse og antager på den måde karakter af ufejlbarlighed. Hvor der ikke er nogen uegennyttig kærlighed (eller kort sag: ingen næstekærlighed), findes der kun forudindtaget egenkærlighed og som følge heraf kun en delvis og forvrænget erkendelse både af det lille selv og af tingenes, livenes, sindenes og den uden for det lille selv værende Ånds verden. Den "som lever kun i overflod og lyst ... håner himlenes bud" - det vil sige: han underordner naturens og åndens love under sin egen tragten. Resultatet er at "han ikke føler" og derved gør sig selv uimodtagelig for erkendelsen. Hans uvidenhed er i sidste instans villet af ham selv; hvis han ikke kan se, er det fordi han "ikke vil se". En sådan frivillig uvidenhed får uundgåeligt sin negative belønning. Nemesis følger hybris - (Den Danske Ordbog: Nemesis: gudernes straf over mennesket for at have begået hybris, dvs. have været for overmodigt ifølge græsk mytologi og religion)
Ordene her får mig til at tænke, at man nok kun kan elske sådan, hvis man på en eller anden måde har har fået denne kærlighed foræret
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12548 - 13/03/2012 13:41
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Arne (og Michael),
Jeg synes, at det er en mægtigt interessant kritik, som Michael rettede på chatten. Jeg er ikke ubetinget enig i den, da jeg mener, at der er nogle nuancer, som efter min mening er værd at tage med, når Huxley taler om at "vælge at opfylde visse betingelser". Men det er dog en kritik, der kan give diskussionen, refleksionen og fordybelsen fremdrift.
Som jeg forstår det, så er kritikken, at kærligheden ikke er noget, man kan vælge. Min anke:
1) Der er forskel på vælge kærligheden og at lade sig opfylde af kærlighed.
2) Der er forskel på at lade sig opfylde af kærlighed og at opfylde de betingelser, der gør kærligheden - i kraft af nåden om man vil - mulig.
Ad 1: At vælge kærligheden til sig selv - "jeg vil elskes" - tror jeg ikke på. Dette krav kan ikke opfyldes, da kærligheden er en gave. Men at vælge kærligheden til som en del af sit blomstrende væsen - "jeg ønsker at blive opmærksom på andres glæde og lidelse og være hos dem som ven og lindrer" - er noget, vi kan. Det er nemlig vores gave til andre.
Ad 2: Jeg tror, at det kan være svært at bryde "selviskhedens barriere". Men jeg tror, at vi kan opfylde visse betingelser for at få "Guds kraft" som hjælp til at gøre det. Disse betingelser, tror jeg, er flere ting, f.eks.:
- At lytte til visdommens ord med hjertet.
- At meditere og kontemplere.
- At vie noget af sin tid til at være alene og i dette "stillerum" stå ansigt til ansigt med noget, der pludselig vender ens blik indefter i eftertænksom fordybelse og selvransagelse (f.eks. dit møde med en Kristus Ikón).
Jeg håber, at mit indlæg giver mening, og at det ikke provokerer unødigt, selv om jeg refererer til din erfaring (eller min fortolkning af den) af dit møde med en Kristus Ikón, og selv om jeg inddrager Michael, som har valgt ikke at deltage i tråden endnu (hvilket jeg håber, at han vil på et tidspunkt!).
Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12552 - 13/03/2012 17:01
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Dine ord, men også Zenias ord i dag i en anden tråd:
For mit vedkommende er det sådan, at jeg ser livet som både en læreproces og på samme tid en GAVE. ... får mig til at tænke på, om et barn, der aldrig har fået kærlighed, og om dette menneske som voksen heller ikke får/møder ægte kærlighed, om et sådant menneske overhovedet har muligheden at elske.
Omvendt tror jeg, at det at give kærlighed, sand næstekærlighed, føder kærlighed - i modtageren.
I kristendommen findes jo idéen om Guds kærlighed til den enkelte, som føder dennes kærlighed til næsten - og til hele skaberværket.
Andrej Rublevs Treenigheds-Ikón visualiserer dette: http://en.wikipedia.org/wiki/Andrei_Rublev (klik på billedet) Det er en længere historie (om gæstfrihed), som jeg gerne fortæller, hvis nogen ønsker det, men pointen her er, at der er en plads ledig ved gæstebordet - til dig!
Kristen eller ej, en vidunderlig smuk idé om uegennyttig kærlighed, der forplanter sig, er det dog, synes jeg
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12553 - 13/03/2012 17:57
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Arne, I kristendommen findes jo idéen om Guds kærlighed til den enkelte, som føder dennes kærlighed til næsten - og til hele skaberværket. Ja, og jeg fornemmer, at der er tale om noget lignende, når Huxley skriver om det Evige Selv, der bor i alle individer. Eller når han skriver: "Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er." - Aldous Huxley
Og for at gøre dette - tror jeg - at man må "opfylde visse betingelser". Men hvad er de? Kærligheden - Guds Lys i os - er der allerede, men må erkendes. "Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt." - Theologia DeutschEt gennemgående tema i Huxleys bog er at "afdø fra det lille selv for at nå til den forenende erkendelse af det store Selv", Guds Rige indeni. Der er efter min mening tale om en meget smuk livsproces, hvor jeg ser følgende røde tråd (som nok kræver noget af os at balancere på, men oprigtig stræben belønnes, tror jeg): "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" - Jesus, BjergprædikenenI øvrigt: Jeg hører gerne den længere historie om gæstfrihed Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12556 - 14/03/2012 11:08
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas. (Dette indlæg er uforskammet langt, men jeg kunne ikke gøre det kortere – og man kan jo springe det over )
Der er så mange gode og kloge ord, men at følge dem er ikke altid så let. En schweizisk psykolog, Alice Miller, skrev i 1982 en lille bog: Det selvudslettende barn, som nok vil kunne få tårerne frem, når man tænker på de perspektiver, den opruller, om det lille totalt afhængige barn, der villigt udsletter sin egen personlighed for at beholde sine forældres kærlighed og livsnødvendige omsorg. Det fortrængte eksisterer ikke længere i barnets bevidsthed – heller ikke som voksen – men fra det ubevidste, styrer neurosen alligevel en stor del af dette menneskes adfærd (hvilket ofte - ubevidst - går ud over dets egne børn). Og er der nogen af os, der ikke bærer rundt på sådanne fortrængte psykiske traumer, som fra det ubevidste styrer en stor del af vores adfærd? Næppe. Vore anlæg for uegennyttig kærlighed – i den religiøse version: Guds lys i os – kan derfor blive vanskelige at nå ind til. http://www.joannielsen.dk/litteratur/det_selvudslettende_barn.htm
I et forsøg på alligevel at nå ind til vores medfødte kærlighed skabte Andrej Rublov (eller Rublev), opfordret af munken Sergei’s bøn om kærlighed, ikónen om Den Hellige Treenighed og det dobbelte kristne kærlighedsbudskab: Kærligheden mellem Gud og menneske (eller mellem verden og menneske), der fører til den uegennyttige kærlighed til vore medmennesker. http://en.wikipedia.org/wiki/Andrei_Rublev (KLik på billedet, klik igen, og igen, og igen - og se hvordan budskabets intensitet ændrer sig - stærkest i den største forstørrelse)
Ikónen (fra 1400 tallet, men glemt og genfundet i år 1900) er malet på en tid, hvor rygende ruiner, drab, tortur og plyndringer var dagligdag – under Ruslands kampe med tatarerne. Man anser den for at være den smukkeste, den dristigste og den mest berømte af alle ikóner.
Hvad ser vi: Tre personer om et firkantet bord – alle meget lange, og hver med glorie, vinger og et scepter eller en stav. I baggrunden et træ, et hus og nogle bjerge. Staven til venstre peger mod huset, staven i midten peger mod træet, og staven til højre peger ud af billedet På bordet en kalk med noget i og nogle krummer på bordet. Hvad er det: Det er beretningen om Mamrelunds Abraham og Sara (Stamfaderen til jøder, kristne og muslimer) der får besøg af tre mænd. De tre mænd nyder Abrahams og Saras store gæstfrihed, og både Abraham og Sara undrer sig over profetien om, at barnløse Sara, der nu er for gammel til at få børn, skal føde sønnen Isak inden et år. De tre mænd drager herefter videre til Sodoma – og nu opdager Abraham, at det er GUD! (Første Mosebog, kapitel 18) Denne beretning brugte Rublov til symbolsk at vise: Faderen, Sønnen og Helligånden. Derved undgår Rublov gudsbespottelse – blasfemi mod Faderen (Ethvert billede af Faderen ville i kristen tankegang være en utilgivelig nedgøring, en begrænsning, i forhold til virkeligheden – og Helligånden har jo ingen form). Glorierne siger: De tre er guddommelige Farverne siger: Faderen (guld og blå), Sønnen (rød og blå) og Helligånden (grøn og blå) (Guld: Det uskabte lys. Blå: Det himmelske. Rød: Menneskelig lidenskab. Grøn: Ny begyndelse) De to fingre hos den midterste siger: Kristus’ to naturer. Firkanten (bordet) siger: Verden med de fire verdenshjørner Den tomme plads siger: Til dig. Cirklen, de tre mænd tilsammen danner, siger: Kærlighed. (Der er mange flere symboler bl.a.: Huset: Kirken - Træet: Korset/Livets træ - Krummerne på bordet og skålen: Nadveren)
Det er den hellige Sergei’s drøm – midt i krigens gru – om at Guds kærlighed skal besjæle os alle til: Uegennyttig kærlighed mellem mennesker – næstekærlighed. En bøn om kærlighed. Sergei's drøm - visualiseret af Rublov - en inspiration for mange mennesker
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|