annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20249737
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626105
Åndelig Føde 2604214
Et andet syn 2166900
Så er der linet op... 1886050
Galleri
Et lille udvalg
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 1 gæst og 0 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 42 af 68 < 1 2 ... 40 41 42 43 44 ... 67 68 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13354 - 07/07/2012 09:29 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

At være "fattig i ånden" ... Jeg fik engang en forklaring af en mand, som virkelig er i stand til at tale "nede på jorden" om de store ting. Og jeg blev overbevist.

Han sagde noget i stil med, at det er at kunne være fattig, selv om man er rig. Man kan altså have en stor kiste fuld af guld, men stadig opføre sig som en af de fattige og ydmyge. Så er man virkelig fattig - i ånden. Det er altså ikke selve ånden eller sindet, der er fattigt, men mennesket der er fattigt - eller har samme ydmyge indstilling til livet som en fattig.

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#13368 - 09/07/2012 16:10 Re: Den Evige Filosofi [Re: ]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Ja, det ser jo ud til, at vi når frem til den samme forståelse af "fattig i ånden": ydmyg.

Ren af hjertet og ydmyg, var jo også, hvad Aldous Huxley mente, var forudsætning for at opleve - og tilhøre - "verden i sig selv".

Meget forskelligt fra med imponerende stor succes at sætte sig op i et "naturvidenskabeligt udsigtstårn" for "objektiv" at samle viden og evidens om verden - med det formål - øh ja, med hvilket formål egentlig? blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#13370 - 09/07/2012 16:48 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

Citat:
Meget forskelligt fra med imponerende stor succes at sætte sig op i et "naturvidenskabeligt udsigtstårn" for "objektiv" at samle viden og evidens om verden - med det formål - øh ja, med hvilket formål egentlig?


Ja, dette er interessant og en stor del af humlen. Det har en instrumentel værdi at samle naturvidenskabelig viden - og for nogen er det også en spændende interesse i sig selv.

Men netop det at "instrumentalisere" og spørge "hvad kan vi bruge det til?", er jo netop det, som kritikerne af det åndelige og spirituelle gør, når de indser, at der ikke er nogen måde at opretholde deres påstand om afvisningen af Det Guddommelige. Dvs. fremfor et sandhedskriterium, der enten bygger på korrespondens eller kohærens, så skyder de det pragmatiske pseudo-argument ud af deres eller tomme bøsse.

Det er en skam ... for dem selv. For vi, der er interesserede i det åndelige, nyder fortsat denne dimension af tilværelsen. Og jeg tror, at alle en dag vil gøre dette. Hvis ikke i dette liv, så i det næste smiler

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#13373 - 09/07/2012 20:28 Re: Den Evige Filosofi [Re: ]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Tak for dit svar.
Der er bare lige den hage ved det, at jeg "ikke kan knække koden".
Jeg forstår simpelthen ikke, hvad du skriver.

Er der en mulighed for at du kan udtrykke dig enklere og med jævne danske ord - så også jeg kan forstå, hvad du mener?

Når jeg er ivrig her, skyldes det dels spørgsmålet: Hvad er meningen med at drive naturvidenskab? - og dels spørgsmålet, om naturvidenskab er fremmedgørende angående muligheden for at opleve verden, som den er "i sig selv"?

Albert Einstein synes at have været opmærksom på dette:
Citat:
True religion is real living; living with all one's soul, with all one's goodness and righteousness.
Det falder godt i tråd med bl.a. bjergprædikenen i kristendommen, synes jeg.
og
Citat:
We should take care not to make the intellect our god; it has, of course, powerful muscles, but no personality.

Og Niels Bohr var jo tydeligvis dybt bekymret over at have været medvirkende til skabelsen af atombomben.

Jeg mener jo ikke, at vi skal ophøre med naturvidenskabelig forskning - tværtimod - men vi synes at have behov for at afklare, hvad vi vil med den viden, vi opnår.

Det andet spørgsmål: Om naturvidenskabens teorier og matematiske formler hjælper os til at opleve den sande virkelighed, eller om den snarere får os til at abstrahere fra virkeligheden, er mere kompliceret, synes jeg.
Vi får fra naturvidenskaben en masse nyttig viden om, hvordan naturen (os selv medregnet) fungerer, men får vi også at vide, hvordan den er (stadig os selv medregnet)?

Eksempel: Elektroner, har vi har en masse teoretisk viden om, men hvordan er de?
Har man fået et elektrisk stød, kender man dem vel lidt bedre - eller hva'? blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#13374 - 09/07/2012 21:31 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej Arne.

Det var et par interessante citater af Einstein. Jeg kender ikke meget til manden, men det lyder som hans videnskab er meget dybt funderet i hans egen indsigt.

Intellektet (tanken) har selvfølgelig ingen personlighed i sig selv, men som mennesker består vi både af intellekt og følelse. Vi er en helhed, men det er ikke det, som vi kalder ''jeg'', som er helheden. Selvom vi tror noget andet, så er ''jeg'et'' kun en del. Dette ''jeg'' forsøger, at indordne alle andre dele under sig - stykke alle brudstykkerne sammen. Det er svært at forstå og heller ikke nødvendigt.

At intellektet (tanken) ikke har nogen personlighed kan man omsætte til, at stiller man sin lid udelukkende til intellektet er det klar, at man udelukker og mangler følelsens dimension.

Ikke desto mindre må tanken være skarp og klar og ikke lade sig bilde alt muligt ind. Den må kunne skelne mellem hvad der er sandt og falsk og dette gør man kun ved at se og lytte i stilhed.

I stilhed betyder - uden at lade sig forstyrre af forudfattede meninger. Det er især følelsen, som handler mod bedrevidende og lader hånt om den sandhed som man ser (jeg tror Biblen beskriver dette som synden mod Helligånden) ikke en guddommelig straf men det er ganske ikke muligt at gå videre med at udbrede vrøvl, hvis man selv har set, at det man siger er vrøvl.

Den videnskabelige tanke kan ikke stille sig tilfreds med noget som helst andet end sandheden og ydmyghed i denne forbindelse mener jeg er, at forstå, at denne opdagelse, Guds partikel,(som jeg forresten mener er en selvopfyldende profeti) smiler blot er en del af en forståelse, som man om 100 år vil le af.

Hvis man kan være ydmyg og blot lytte uden at fortolke, så vil sandheden gå op for en mere og mere fordi dette er selve den skabende evne i sindet, som hverken har med tanken og følelsen at gøre, men derimod med intelligensen som er at lytte og se.

Den videnskabelige tanke er én ting og den må være skarp og klar, men det liv vi lever blandt hinanden er en ganske anden ting. Stadig må vi skelne mellem sandt og falsk men emnerne i forholdet mellem mennesker er ganske anderledes end emnerne i forståelsen af materiens natur.

For at give et eksempel vil jeg spørge dig om du kan forstå denne sandhed:

Hvis man taler om beskedenhed, så forstiller man sig og er derfor ikke beskeden. Beskedenhed kan på ingen måde være opmærksom på sig selv som beskedenhed, fordi så er det noget ganske andet vi taler om, nemlig forstillelse.

''Beskedenhed'' er en frygtelig ting medmindre den optræder som en oprindelig egenskab. Al tale om beskedenhed er et udtryk for det modsatte. Man bør aldrig bruge udtrykket ''beskedenhed''. smiler

Det samme er al tale om ''den ultimative sandhed''. Hvad er det for noget vrøvl? Uanset om man er videnskabelig eller religiøs er det noget vrøvl. Sandheden har intet med ultimativitet at gøre - livet er evig bevægelse og forandring og for at følge med i denne omskiftelighed må man være stille, ikke fortolke, men blot se og lytte. Der er ingen anstrengelse i dette for anstrengelse er koncentration og derfor uopmærksomhed.

Der er kun opmærksomhed, dette lys som hele tiden tænder sig selv. Og denne opmærksomhed findes kun i det nuværende, i en selv og i alt hvad der er omkring en lige nu. Dette er virkeligheden, alt andet er tankevirksomhed, fortolkning - fortidens begrænsede reaktion

Forskellen mellem viden og forståelse (indsigt) er, at viden er noget man har tilegnet sig fra andre, men først når man selv ser sandheden (eller måske, at det man har hørt er falsk) så har man selv set, det bliver til virkelighed for en (ikke blot noget, man har hørt fra andre)man forstår det. Det, man selv har set kan ingen nogensinde tage fra én og man bliver selv i stand til at skelne.

Så du har fat i den rette ende når du taler om verdens væren, blot er denne væren ikke stilstand. Denne tilsyneladende stilstand er det ny, som bliver skabt hvert øjeblik i en uendelig bevægelse som synes ubevægelig.

Kun når vi er absolut stille og ikke fortolker, kan vi leve med i denne bevægelse, men det kræver at vi forstår os selv og det er nok det sværeste af alt.

Denne anden bevægelse er sandhedens bevægelse, erkendelsen og forståelsen:)
Top Svar Citer
annonce
Side 42 af 68 < 1 2 ... 40 41 42 43 44 ... 67 68 >


Seneste indlæg
Forum virker igen
af Admin
26/11/2024 22:30
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
En af FBI's mest eftersøgte terrorister..
26/11/2024 21:06
Lars Friis og Sparta Prag bliver skilt a..
26/11/2024 20:44
Netanyahu ønsker en våbenhvile med Hiz..
26/11/2024 19:59
Flere meget alvorligt tilskadekomne ved ..
26/11/2024 19:52
Færgekaos på Bornholm: Bornholmslinjen..
26/11/2024 19:08
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Metrostation genåbnet efter evakuering
26/11/2024 20:34
To personer er omkommet efter arbejdsuly..
26/11/2024 20:08
Biden: Israel og Libanon godkender aftal..
26/11/2024 19:49
Anklage: Bolsonaro kendte til planer om ..
26/11/2024 19:16
Det er ingen selvfølge, at vi også i f..
26/11/2024 18:45