Selve din signatur, Hansemand, viser, at du er en religiøs fantast, og at du også dyrker Paulus, som er en af de vigtigste kristne koryfæer, gør det nok svært for dig at overbevise nogen om, at du ikke er en religiøs fantast. Det handler ikke om din fortolkning af Paulus. Dem er der mere end 100.000 forskellige af. Det handler om din opfattelse af, at religiøse filosoffer har de sande svar på åndslivets gåder. Det har de ikke, og deres tanker har ingen nævneværdig indflydelse på den måde, moderne samfund fungerer på.

Du har selv oplyst og endda pralet af, at du har været på overførselsindkomst det meste af dit voksenliv, uden at du er invalid, debil eller handikappet på anden vis, og din "samfundsindsats" ser ud til at bestå i at rase mod alle de idioter, som ikke forstår, at du er "guds gave til menneskeheden", og at det er deres forbandede pligt at forsørge dig, så du kan oplyse dem om, hvad de gør forkert i deres liv.

Dette er utvivlsomt fornuft i dine øjne, så at forklare dig, hvad andre mener med begrebet fornuft, vil være nytteløst. Du forstår ganske enkelt ikke en dyt af, hvad der foregår inde i andre mennesker, hvilket dine 3 karakteristikker af mig til overflod bekræfter. De vil få alle, der kender mig, til at skraldgrine af din uvidenhed.

Jeg har efterhånden været i næsten 50 lande for at studere mennesker og deres forskellige kulturer, for menneskers liv og deres følelsesmæssige reaktioner har været målet for min livslange forskning. Du har derimod fyldt galleriet med billeder af dig selv og beretter flittigt om dit privatliv nordenfjords. Det er ganske tydeligt, hvad der er din hovedinteresse, Hansemand, så du narrer ingen med dine udfald mod mig og andre.

Jeg så fornylig en tegneserie af Morten Ingemann, som passer præcis på dig. Den handlede om en arbejdsløs klients møde med sin sagsbehandler, så jeg vil tillade mig at indsætte dit navn.
Sagsbehandleren siger: "Hans, du har angivet som grund til, at du ikke arbejder, at du lider af et synshandikap. Kan du forklare lidt nærmere om, hvori problemet består?"
Svar: "Ja, jeg kan simpelthen ikke se mig selv i arbejde!"

Ja, Hansemand, der går penge ind på min konto hver måned, og mere end jeg behøver. Det er et beskedent udbytte af 50 års uafbrudt arbejde, hvor mit overskud efter en kraftig beskatning og en ikke særlig luksuriøs tilværelse er gået til forskning eller hjælp til dårligere stillede, og det er hvad jeg forstår ved en fornuftig livsførelse, for den har sat mig i stand til stadig at hjælpe nogle, der er mindre priviligerede.

Derfor misunder jeg dig ikke din tilværelse, for du er jo netop mindre priviligeret med din mangel på arbejdslyst og socialt engagement og tilsvarende begrænsede tænkeevne.

Så glæd dig over at bo i et samfund, hvor der også er plads til dig. Det er der ikke i de fleste lande, kan jeg betro dig.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

"Michaels synspunkt var rigtigt i stenalderen, men var forældet allerede i bronzealderen, så det vil jeg anbefale dig at komme ud over, hvis du vil forstå nutidens samfund".

- Det er da så såre enkelt: ville vi se Michael o.a. "surrealister" pille ved ejendomsretten, hvis ejendommen i form af virksomhed var deres ret at ihændehave? ;)

Der er desuden ingen forbindelse overhovedet mellem reale og sociale årsager fra de historiske revolutioner, og så den livssituation forkælede ”salonkommunister” henslæber i eftertiden - under begge revolter agerede folket i nød overfor samfundstoppens begærlighed. Nutidens socialromantikere agerer efter lystprincipper og er mætte. De har alle deres på det tørre, netop begrundet i fortidens risikovillige store industriejere, som fx. Maersk Mckinney og mange andre.

Så ingen af de tilstedeværende romantikere er risikovillige overfor andet end andre menneskers ejendomsret. Let som intet er det for en fattig "lyst-kommunist" at ekspropriere sin egen ejendomsret, ved du..;) Så det er ikke andet end små søde ord, der ingen risiko indebærer for dem selv. Jeg bare gætter på, at der bagved ligger stor misundelse og egentlig begærlighed.

mvh
Simon

Robert og Hans udfordrer alle på deres identitet i vore dages danmark, især "spidsborgeren", derfor også bjørnen.

Ikke at kunne se mig selv i arbejde den har jeg talt seriøs og humoristisk om i over 30 år ja underholdt mine omgivelser med ret tit og endda forsøgt at løfte op på et mere seriøst plan.

Eneste sted jeg har haft det som fisk i vandet, var som psykologistuderende, de eneste år af mit liv hvor der var fuld overensstemmelse mellem min beskæftigelse (studiet) og min identitet (selvopfattelse og selvbillede, billede af mig selv). Siden jeg kom væk fra psykologistudiet har jeg levet med en splittelse (neurose) i mit liv. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, kan jeg se katastrofen i at jeg kom væk fra det studium, selv om jeg glæder mig over mine år på medicinstudiet og på filosofistudiet og mine senere teologiske studier og selvstudier. Som jeg selvfølgelig også glæder mig over mine erfaringer fra forskellige jobs, mest jord og betonarbejder på akkord og som å-løbs oprenser (i en periode på 10 år). Nul sygedage aldrig kom jeg for sent, hvilket mine arbejdsgiver altid har bemærket, murermesteren i Struer påstod endda at jeg ikke var helt normalt i den sammenhæng :), aldrig at komme for sent eller havende en sygedag. Postmesteren sagde at de aldrig havde smidt en ny mand ud på cykel, på gaden i vinterhalvåret med dårlig vejr, uden at dette havde medført en forkølelse eller sygedag.

Min arbejdsmoral og etik er høj, højere end de flestes, har jeg bemærket gennem årene. Også en af grundene til at jeg har det svært med arbejdsmarkedet, jeg har virkelig svært ved at socialisere mig og de kan ikke tage trykket af min intellektualitet og konstante problemorienterede abstrakte filosofiske psykologiske tænkning (rent ud sagt kan jeg dermed drive mine medarbejdere til vanvid, hvis jeg ikke holder igen med min tale (jeg indrømmer jeg har ikke arbejderens horisont, tænkning, bevidsthed og sprog (så måske man skulle finde et job der matcher Robert og Hans).

Jeg er hårdtarbejdende og har et arbejdstempo som kan ta livet af hvem som helst. Som en jobkonsulent sagde til mig, du kan arbejde røven ud af bukserne på hvem som helst. Da jeg i fremtoning er spinkel og bruger briller mmm (virker en smule kejtet og hyper intellektuel), ja i det hele taget tar mig ud som alt andet end en typisk sej stærk arbejder eller håndværker der hviler i sig selv, har dette ført til mange sjove episoder ude på de arbejdspladser jeg har været. Min far der var murermester og den entreprenør jeg oprensede å-løb hos de kender dette forhold hos mig. "Doktoren" som jeg blev kaldt i en periode, han kan arbejde, kender ingen der kan arbejde som ham, sagde de storbønder vi ofte byggede svinestalde og stuehuse for. Dette er også korrekt, jeg har svært ved at blive træt, og kan bare blive ved og ved i et opskruet eller højt tempo fra morgen til aften dag efter dag, og da jeg er indre-motiveret, kør jeg aldrig sur i selv de mest rutineprægede arbejdsfunktioner. Nå men da jeg kom til murermesteren i Struer var der ingen der kendte mig og min fortid, og da jeg lignede en højstuderet svækling gav de "hårde nyser" af jord og betonarbejdere og mesteren mig en varm velkomst. Og jeg blev sat på ikke så få manddomsprøver. Men der gik ikke mange uger før piben fik en anden lyd og nu førte de pludselig seriøse samtaler med mig (og mesteren og kommunen (jeg var jo sendt ud som kontanthjælpsmodtager i tilskudsordning)) for at få mig over på deres akkord, jeg var i den sammenhæng, med min store arbejdskraft, jo en stor gevinst for akkorden deres.

Husker stadig den morgen med temperatur lige omkring frysepunkt med sne fra himmelen i december vi mødte kl 7 på en tom byggegrund, og de havde arrangeret en konkurrence mellem mig og deres bedste mand. Alt støbearbejdet til en stor stor villa med masse af læmur og karnapper og udhus og dobbelt carport, skulle udføres den dag før vi tog hjem. Arbejdet var nøje målt op mellem deres bedste mand og mig. Og nu skulle jeg som sagt have min røv på komedie og køres bag ud og sættes godt og grundigt på plads. Kl 19 den aften var jeg færdig og ham de havde sat mig op imod var færdig (grædefærdig) næste dag kl 13 (jeg slog ham med mindst 4 timer). Dem der havde arrangeret konkurrencen, sagde ikke et ord, der blev pinligt tavshed på byggegrunden dagen efter, ingen kom med bemærkninger. Eneste kommentar jeg fik var: "der var fandeme skøj i dig igår". Og så blev der ikke snakket mere om det.

Nå men alt dette selvbiografiske, for blot at vise det er forkert at slutte noget om et menneskes holdning og indstilling til tingene fordi de er kontanthjælpsmodtager. Altså alle bjørnens fordomme og fordumme som blot udspringer af en stempling af mig som arbejdsløs kontanthjælps modtager (skyldende jeg aldrig har været medlem af en A-kasse (men jeg tilhører dog A-klassen ;-),,):

med din mangel på arbejdslyst

din egen interesse i at rage til dig af de samfundsskabte goder uden modydelse lyser ud af dine indlæg

Hvordan kan du lave alle disse slutninger om et menneske blot fordi du ved de har fristet en tilværelse på kontanthjælp.

Ligesom du slutter en masse forkert om mig fordi jeg finder Karl Marx yderst interessant som tænker og filosof (ikke blot som samfundsteoretiker og økonomisk tænker, men jeg opfatter ham meget mindre stereotyp end de fleste fordi jeg har fået ham formidlet af Bertrand Russell; Erich Fromm; Nicolai Berdyaev; og Knud Hansen (Askov Højskole) (st simon ville nok nævne villy sørensen også)).

At gå så meget efter manden og konstant komme med dine "ad hominem" argumenter er det kedelige ved dig bjørn. For min skyld må du og andre gerne gå hårdt efter manden, hvis I kæder det sammen med hvad manden skriver og ytrer og står for, men det må ikke hænges op på fordomme og fordummeligheder og projektioner, hvad man forlyster sig med at skyde ham i skoene, fordi man et og andet sted ikke gider respektere vedkommende.

Om jeg har været lidt små hysterisk, det skyldes alene at jeg ønsker en mere tekstnær kritik af mine tanker og ideer. Jeg gider ikke de der pseudodebatter hvor I morer jer over at skyde i sænk, hvad I i første omgang har forlystet jer med at skyde mig i skoene, som ikke holder en meter ved nærmere eftersyn.

Fx har I to dawkins bavianer og dårer moret jer over at udstille mig som religiøs fantast, der tar udgangspunkt i en indbildt religiøst forestillet virkelighedsbillede som jeg bruger til at forstå vores den såkaldte fælles virkelighed med, men intet, INTET, kunne ligge mig mere fjernt og jeg har aldrig nogensinde gjort dette, men bekæmpet siden 2003 dette forhold efter bedste evner og mere flittigt end de fleste.

Jeg kan jo ej være påvirket af og skolet af Høffding, Russell, Tillich og Berdyaev (Morin, Badiou mmfl) og psykoanalysen og naturvidenskaberne, psykiatrien, psykologien og den moderne neurovidenskab og så begå disse fejl i min tænkning. I den forstand det ville være absurd at betragte mig som religiøs fantast.

Det der nok slår de fleste ud, er at jeg kan tage Paulus seriøs og være mere end almindelig optaget af at forstå "begivenheden Kristus" i den vestlige kultur og dets betydning i noosfæren eller kultursfæren, verden 3 (Popper) og som historisk politisk fænomen. Denne "Kristus diskurs" om mennesket som jeg mener hele den vestlige civilisation er gennemsyret af (og som de fleste mennesker i vesten har indbygget i deres karakterstruktur og personlighedsdannelse, bevidst eller ubevidst). Og jeg er enig med Zizek i at der heri er at finde en stærkere ateisme end den vi finder hos dawkins og hans tilhængere. Men det kræver så fortrolighed med psykoanalysen og en dyb forståelse af hvornår et menneske er fri (1)*, også fri af overtænkning og overtro, at se determinisme og guddommelige love og forordninger alle steder omkring os, uanset om disse begrundes i biologisme. Den stærkeste form for ateisme tilkender mennesket en vis frihed (ånd).

Som Paulus bliver kaldt frihedens apostel og Berdyaev frihedens filosof, så er der intet jeg ønsker mere for mennesket end at det får øje på sin frihed, sine kreative vitalitetsaffektive ekstatiske muligheder for sig selv og med sine medmennesker.

Berdyaev.


Vi tænker hele tiden at historien er en del af naturen, men det er mindst lige så meget naturen der er en del af historien. På den måde udforme mennesket og ja menneskeheden sin egen natur. Mange mennesker misforstår naturvidenskab og tror den fortæller at det jeg skrev ovenfor er en umulighed, men sådan behøver man ikke forstå naturvidenskab som determinisme der udsletter menneskets frihed og kreativitet til at udforme sin natur, skabe overraskende karakterer og personligheder. Intelligens og da især kreativ intelligens og ekstase (begejstring), kan skabe mange nye muligheder og formår fundamentalt at ændre på menneskets lod, skæbne og natur, biologi. Nu på denne dag er det værd at påtænke at demens og alderdom ikke er så relaterede som man førhen troede. Ikke dermed sagt at aldersbetinget demens ikke længere er relevant, men et mere nuanceret syn har vi fået. Som også den sygdom der fører til demens, nemlig alzheimer nu i disse år kaster nyt lys på demens. En interesse i disse forhold ville også medføre at der blev kastet nyt lys på fornuft, så vi kunne blive fri for den der totalt ude i hampen ukritiske brug af ordet fornuft. Folk slynger om sig med ordet fornuft som var det et sandt og sundt alternativ til den naive tro på gud, men er der nu så meget vundet ved pludselig at skifte navnet på noget udefineret og okkult på mange måder ud med et nyt navn, altså at gå ukritisk fra gud (gud logos forsyn) til fornuft (ledet og styret af vores fornuft), ja magen til idioti skal man da lede længe efter.

Bjørn er i mine øjne lige så religiøs fantastisk som dem der tror på gud, med sin tro eller tillid til fornuften og sin missioneren for den der skide fornuft, som jeg gerne venligst men bestemt vil have mig frabedt, som jeg vil have mig frabedt de religiøses missioneren for deres gud. Jeg finder det naivt og afskyeligt og det behager ikke min intelligens og naturvidenskabelige orientering at folk i den grad prædiker for noget de ikke klart kan definere og begrebsbestemme og sætte ind i en opbyggelig forstandig sammenhæng og kontekste tværvidenskabelig med andre klart definerede videnskabelige brugbare begreber.

mvh Hanskrist


(1)*:

manden der efter længere tids psykoanalytisk behandling var blevet kureret for at tro han var et kornfrø,, endelig rask forlader han sin psykiater, men 5 minutter efter vender han tilbage med et angstanfald. Hva' er der sket? jo jeg mødte en høne udenfor bygningen, jamen du er jo godt klar over nu at du ikke er et kornfrø, er du ikke, spør psykiateren? jo det er jeg godt klar over, svarer manden, men tror du også hønen ved det?

Hej Hans..

"Også en af grundene til at jeg har det svært med arbejdsmarkedet, jeg har virkelig svært ved at socialisere mig og de kan ikke tage trykket af min intellektualitet og konstante problemorienterede abstrakte filosofiske psykologiske tænkning (rent ud sagt kan jeg dermed drive mine medarbejdere til vanvid, hvis jeg ikke holder igen med min tale (jeg indrømmer jeg har ikke arbejderens horisont, tænkning, bevidsthed og sprog (så måske man skulle finde et job der matcher Robert og Hans)".

- Arbejdsmarkedet bør m.a.o. indrettes efter den slags selvvurderinger, er det pointen?

mvh
Simon