Penge er et omvekslingsmiddel. Penge er alle varers ækvivalent, hvis man har penge kan man købe alle varer og tjenesteydelser. Det er nok derfor, at penge er så populære.

De varer man kan købe for penge er produkter. Disse produkter er resultatet af menneskeligt udført arbejde.

Grundlaget for alle økonomiske værdier er menneskeligt udført arbejde.

Det menneskelige udførte arbejde er mennesket, som bearbejder naturen. Ved denne bearbejdning skaber mennesket sine egne livsvilkår.

Til at bearbejde naturen bruger mennesket et redskab. For tusinder af år siden var dette redskab en flinteøkse. I dag er det en avanceret maskine, men under alle omstændigheder er det det redskab hvormed mennesket bearbejder naturen. Det er menneskeligt udført arbejde og når arbejdet er udført, tilfalder resultatet det menneske, som har udført arbejdet.

Mennesket frembringer et produkt ved at bearbejde naturen med et redskab og resultatet er et resultat af menneskeligt udført arbejde udført med et redskab.

Men når det menneske, som bearbejder naturen, ikke længere ejer det redskab som han/hun benytter, når en anden ejer produktionsmidlet, uanset om det er en flinteøkse eller en maskine, så tilfalder resultat af det udførte arbejde ikke den, som har udført det, men derimod den, som ejer produktionsmidlet.

Den som har udført arbejdet får så udbetalt en løn og bliver betragtet som en omkostning ved produktionen af varen.

Derved går den oprindelige sammenhæng tabt, at produktet er et resultat af menneskeligt udført arbejde.

Penge er et simpelt omvekslingsmiddel, som kan give én tryghed hvis man ophober dem i store mængder, men kapital er noget helt andet. Kapital er merværdi.

Når det menneske, som skaber værdierne ved at udføre arbejdet, mister ejendomsretten til sit redskab, mister han også ejerskabet til sit eget udførte arbejde.

Da han ikke længere har ejendomsretten til resultatet af sit eget udførte arbejde, har han ingen anden måde at overleve på end at sælge det eneste han har, nemlig sin arbejdskraft.

Og her opstår merværdien, når arbejdskaften selv bliver en vare der kan købes og sælges.

De penge mennesket modtager for at sælge sin arbejdskraft, hans/hendes løn, er ikke den samme pris som varen, resultatet af hans eget udførte arbejde, sælges for. Forskellen er merværdi.

I det kapitalistiske samfund er varen alt og mennesket blot en irriterende omkostning ved fremstillingen af varen. Al borgerlig økonomi er baseret på denne skævvridning af de faktiske forhold. Alt er vendt på hovedet.

I det kapitalistiske samfund har varen uoverskyggelig betydning og mennesket, som har produceret varen, er reduceret til en omkostning ved fremstillingen af varen. Men sådan er det ikke.

Varen har ingen betydning det har mennesket derimod. Varen er et resultat af menneskeligt udført arbejde, grundlaget for al værdi.

Al værdi er et resultat af menneskeligt udført arbejde og dette resultat burde tilfalde de mennesker som udfører det.

Alle enkelte mennesker vil til enhver tid kunne producere mere end hvad de selv er i stand til at forbruge.

Dette overskud burde tilfalde de, som i fællesskab har frembragt det. Det vil sige os alle sammen, ikke kun de som ejer produktionsmidlerne, eller med andre ord, det redskab med hvilket vi bearbejder naturen og skaber værdi.

Men vi har sat resultat af vores udførte arbejde på en piedestal. Vi tilbeder varen, produktionen og forbruget og reducerer os selv, det menneskelig væsen, til en omkostning ved at producere ting og tjene penge.

Hvorfor gør vi det? Hvorfor kan vi ikke se, at den menneskelige arbejdskraft ikke er en omkostning ved produktionen af de såkaldte værdier?

Når det nu er selve det menneskeligt udførte arbejde som er den eneste værdiskabende faktor.

Hej Michael.

Du vil gerne have maxismen genindført og samtidig ønsker du dig en Rolls Royce, jamen det hænger godt sammen, du skal bare sørge for at komme til tops indenfor maxismen, så er der store fordele, pamperne her har altid haft enorme store fordele, hvor de så til gengæld har holdt resten af folket på vågeblus.

Maxismen i Rusland, Kina Østtyskland, Ungarn, Tcheckoslovakiet, Jugoslavien o.s.v. har måttet kapitulere, maxismens undertrykte menneskehorder fandt sig ikke længere i at blive holdt nede på et eksistensminimum, til fordel for pamperne.
Der var ingen glæde ved arbejdet, ingen gulerødder, dem havde pamperne selv taget, korrutionen levede i bedste velgående, alle embedsmænd kunne købes.
Jeg har selv færdes meget i Slovakiet før murens fald, det var uhyggeligt hvad magthaverne kunne tillade sig, jeg var på et alderdomshjem engang og blev helt dårlig ved at se på hvordan de behandlede deres udslidte medmennesker, det lignede næsten en koncentrationslejr.

Der var hele produktionsapparatet folkets ejendom, men tror du de opdagede det ??? Så slå du koldt vand i blodet og kom på andre tanker, vi skal ikke have slaveriet genindført.

Som sagt.

http://www.youtube.com/watch?v=4Di6FN5T-lk

hvem har introduceret mig for Karl Marx eller formidlet Karl Marx for mig.

jo især Bertrand Russell, Nicolai Berdyaev, Erich Fromm og Knud Hansen (Askov Højskole).

Nå men michael jeg har i flere år haft et spørgsmål kørende i hovedet til dig,,,

hvordan kan du forråde Marx så meget som du gør i dit syn på viden med din meditative metode passiv komtemplation og endda i stilhed, uden et objekt eller noget objektivt

ja hvordan forholder du dig til følgende fra Marx:



jeg mener at Marx dermed gør sig fortjent til havende en betydelig position indenfor psykologien,, og ja det var da også sovjetpsykologien om noget mine professorer og undervisere på århus universitet på en sund sober måde var påvirket af

Marx syn på bevidsthed, på subjekt objekt problemstillingen gør at han om noget også må betragtes som filosof og banebryder indenfor psykologien (især den moderne neurovidenskab og neuropsykologien gir ham ret igen og igen i disse år (fx neuroaffektiv udviklingspsykologien (susan hart))), og vi kan ikke tillade os udelukkende at tænke på ham som revolutionær politisk historisk tænker og økonomisk samfundstænker, han var meget mere end det, en stor stor tænker, den største tænkertank jeg har kendskab til er Marx i mine øjne.

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

nu når marx siger som så: knowledge in the old sense of passive contemplation is an unreal abstraction

betyder det så enden på enhver form for meditativ reflektion (og kontemplation), nej det betyder blot et radikalt nyt syn på disse forhold, for nemlig så mediterer (er beskæftiget med kontemplative forhold) ogsså selv bonden og arbejderen/håndværkeren og opfinderen (Edison) der alle konstant er beskæftiget med objektive materielle forhold, som de finder sig selv udelukkende i og ikke i en falsk metafysisk religiøs overbygning, overjeg.

meditation og kontemplation er hjernens måde at arbejde på, det der er fejlagtigt er meditation på en formening, en religiøs eller falsk overbygning. Min far som murermester har alle dage mediteret som alle de landmænd jeg kender fra min familie har det, men aldrig har de mediteret på eller ud fra en religiøst farvet virkelighedsforståelse, men konkret. De drømme og fantasier og forestillinger de har mødt i tilstanden mellem vågenhed og søvn og under deres meditative stunder har da indimellem forekommet dem at være ret fjollede og ganske uforståelige, eller mærkelige ihvertfald, mere mærkelige end bemærkelsesværdige. Hvad vi møder i en meditation og i søvne, drømme, kan vi blive klogere på at forstå ved at konsultere Freud og Jung.

Jeg har talt om tankens stilhed - ikke tankens udslettelse, det ville være idiotisk.

Værdi = menneskeligt udført arbejde.

Det enkelte menneske producerer mere end det selv kan forbruge.

Når mennesket har retten til resultatet af sit eget udførte arbejde, hvad skal vi så gøre med overskuddet? Skal vi fordele det mellem os og hjælpe de svage?

I sin bearbejdning af naturen benytter mennesket et redskab uanset om det er en flintøkse eller en industrimaskine.

Fordi en anden end det menneske selv, som udfører arbejdet, ejer dette redskab, tilfalder resultatet af det udførte arbejde en anden end den, som udfører det.

Det kaldes ejendomsretten til produktionsmidlerne. Det har intet at gøre med menneskets private ejendomsret til eget udført arbejde.

Det forstår man godt, når man ikke læser fortolkninger af Marx, men derimod Marx selv.

Så kan man muntre sig med at undersøge det meget mere omfattende billede af hvordan denne ejendomsret til produktionsmidlerne er opstået historisk set.

Herremandens investering af sin udbytning i produktionsmidler. Slavehandel, børnearbejde og lovgivningens arveret. Det er ikke svært at se.

Kan du, HansKrist, se, at kapitalfondenes enorme formuer intet andet er end ophobet menneskeligt udført arbejde?

Resultatet af årtusinders udnyttelse af mennesker og tilegnelsen sig af det, som tilhører os alle som mennesker.

Marx prøvede at give arbejderen et intellektuelt redskab til at forstå egen situation. En forståelse af hvordan alting i virkeligheden hænger sammen.

Han rettede sit blik mod virkeligheden, vendte Hegels dialektik på hovedet og begyndte med virkelighedens historiske materialisme.

At Gud er opium for folket er ganske korrekt, men det henviser til den historiske kendsgerning og har intet at gøre med om der er en Gud eller ej.

Marx præstation var formidabel uden lige. Dagens Gud er vulgærøkonomernes lallende hjernevask af menneskeheden og tabet for os alle er idioterne, som gjorde Marx til genstand for deres følelser og gjorde ham til en ideologi.

I stedet for at forstå, at han gav en beskrivelse af den samfundsmæssige og økonomiske virkelighed som vi lever i. Et redskab til at forstå.

De som afviser Marx i dag gør det af uvidenhed og følelsesmæssigt. Hvis de vil redde denne verden og forstå hvordan den hænger sammen bør de læse:

Karl Marx, Økonomi og Filosofi, Ungdomsskrifter.
Udvalg og indledning ved Villy Sørensen
Side 97 - 128

Historiens virkelige forudsætninger.