Hej du..

Jeg ka’ ikke anbefale dig at sætte meninger du har om livet og mennesker omkring dig under låg, kun at du åbent og frit udtrykker og deler dem, lader dem udsætte for kritik så de kan udvikle sig, så også mennesker ud i fremtiden med friske øjne vil skabe perspektiver for livsudfoldelse..

Forventer vi at andre mennesker overtager meninger vi selv værdsætter, da må vi selvsagt kunne forsvare værdisynet med brugbare argumenter, så nogen netop indser de indlysende fordele. Det hjælper ikke bare at henvise nogen til de skikke i traditioner der viderebragte værdisynet, det bliver ingen klogere af.
Al udvikling vil i reglen afvikle noget foregående, det betyder jo ikke at enhver afvikling af det ældre pr. def. vil være af praktisk værdi som en udvikling imod noget bedre til fordel for fællesskabet. Så også her må vi være dygtige til at forklare nytteværdien ved noget vi ønsker for det fælles livsfundament. Men en etik og moral der fastholdt livssynsanskuelser fx. kelterne anså for værdifulde, vil ikke pr. def. være til nogen nytte for livsanskuelser du o.a. i dag værdsætter, det samme gælder religionernes omkring os Zenia. M.a.o. må vi altså kunne sandsynliggøre, at værdisyn netop vi ønsker fremhævet i fællesskabet, vil være af praktisk værdi og nytte for andre mennesker, og det er her et sammenhæng af fornuftige forklaringer hjælper os til at forstå værdier i de syn på eksempelvis livet vi stiller an med. Og det er disse forklaringer, drillerierne til Arne handler om – en provokation der ingenlunde har rødder i følelser nogen kan ha’, så det nytter ikke meget at forsøge at argumentere med netop dem.
Men du kan jo selv prøve, spørg du Arne hvad det i grunden er for et livssyn han gerne ser fremhævet i samfundet omkring os – du ka’ bide dig i albuen på, at du bare vil få sangen om naturvidenskabens utilstrækkelighed, og ingenting der kommer af ingenting osv.osv. ud af samme tangent. Men rigtig god fornøjelse...;)

Forøvrigt kan jeg varmt anbefale dig Frederik Dessaus ”Hvor bliver tiden af”.

mvh
Simon

Hej Arne.
Nu var mit indlæg ikke beregnet på bare anonym, men det kunne være svært at se.
Nu var det talskvinden for baptist samfundet der udtalte, at det ikke var grundet et tilhørsforhold til religionen der gjorde at de omtalte havde færre kræfttilfælde, men bare fordi de levede sundere, nul røg, nul sprut og nul førægteskabelige sexspring, så hun var ikke i tvivl om hvad årsagen var.
Men du mener at der kan være en tro indblandet, og nævner placebo pille effekten, hvor helt neutrale piller virker på en sygdom, hvor de ingen effekt burde have, jeg fik forleden nogle nye piller for min åndenød og de hjalp ikke en dyt, måske fordi jeg ingen gudetro har, fandens også, måske jeg skulle begynde at tro på et eller andet, men det ligger mig så fjernt, så jeg må finde mig i at pillerne ingen virkning har.

En tro kan aktivere nogle usynlige/ukendte kræfter i os, men bare ikke i lille mig.
Ja tro kan flytte bjerge siges der, men beviserne dukker aldrig op til overfladen, bjerget står hvor det altid har stået, det rokker sig ikke ud af stedet.

Og kirken bliver da stående, som Maria sagde til præsten da hun og Jens ikke dukkede op til søndagsgudstjeneste.

Hej Treram..

Når vi ængstes, sendes stresshormon rundt i blodet og lymfocytter arbejder da til ingen nytte – dette kan få enorm betydning når fx. syge celledelinger får extra benzin. Når vi derimod lærer at slappe af - hvilket kan være svært i et samfund hvor vi konstant forventes at deltage i alt muligt - da bruges lymfocytter hvor og når det er nødvendigt, og sandsynligheden for at kroppen selv nedbryder fremmedlegemer og regenerer sig er da optimal.
Det eneste troen på dit og dat såvel som placebo gør, er psykologisk at sænke stressniveauet så kroppen får mulighed for selv regenererer sig når det er nødvendigt. Indholdet er troen er uden betydning for helse, ligesom man kunne sætte lige så meget fut på mulig sygdom med tre JV’ere på nakken.

mvh
Simon