"Tror du på Gud?" er jo egentlig noget vrøvl".

- Indretning af livssyn fra religioner bygger jo på trosanskuelser om guder som "åndelige autoriteter", så spm. er ikke spor irrelevant i en verden med mennesket selv i centrum for skabelsen af livssyn såvel som etik og moral.

"Stillede man sammenligningsvis f.x. spørgsmålet. "Tror du på statsministeren?", så er det jo ikke statministerens eksistens, der er spørgsmålet".

- Næh, her forudsættter spm. bare at en statsminister udtaler noget om hvilket nogen kan antage forskelligt med trosanskuelser.

"Det, der menes, er jo: Tror du, at der er en Gud?".

- Det blir semantik, men:

1) "Tror du, at der er en Gud?", blir et spm. om guders evne til eksistens, og er således et væsentligt spm. udfra kritiske synspunkter rettet imod religioner, der netop autoriserede leveregler med henvisning til disse tankefigurer i kulturer tilbage.

2) "Tror du på Gud?", kan derimod være udtryk for en tvivl omkring tillidsforholdet til eksegesen i en religion, hvor overbevisningen om gudens evne til eksistens ikke i sig selv vil være berørt af spm.

Begge dele afhænger altså af konteksten. Men da du jo selv er en ren ørn til at hive meninger ud af deres opr. kontekst, for siden at anbringe dem i et andet synspunkt du bedre ka' lide, da ser du nok alligevel forskellen - ka' man fristes til at...tro..;)

mvh
Simon

Netop vendt hjem efter en begravelse, ér jeg SÅ lykkelig for, at jeg kan svare et stort JA til det givne spørgsmål. ...

For mig ville et menneskeliv være amputeret, hvis det ikke indlemmer troen i sig. ...

Slående var det i dag, at se - at de, som erklærer sig som ikke-troende - var allermest påvirkede af sorgen over at have mistet. ...

Tror på, at vi er her på Jorden, fordi vi endnu ikke har lært kærligheden at kende - og det er vel at mærke en himmelsk kærlighed - som ikke sætter skel mellem noget skabt væsen. ...

Når lektien engang ér lært - vil vor Skaber tage det sidste skridt - og dét GLÆDER jeg mig til. ...

I mellemtiden vil jeg også GLÆDE mig over mulighederne for at leve et menneskeliv i udvikling, og tænker i den forbindelse, at der er noget om det gamle ordsprog: "Det er ikke, hvordan du har det ... men mere hvordan du ta´r det" på vejen gennem livet. ...

Jeg gør mig ikke tanker omkring, hvordan vor fælles Skaber ser ud, men ved KUN ÉT: Vi er skabte af KÆRLIGHED ... og i Skaberens billede ... og dét tror vi slet ikke på, at vi ér, for gjorde vi det, ville vi jo også være ren KÆRLIGHED.

God søndag hele vejen rundt.
Zenia

... fordi vi bare aner og ikke ved ... tror jeg, aner jeg ... og ved ikke ...

Endnu en anelse fra RoseMarie