I forbindelse med det menneskesyn hvormed Hans i sit indlæg forholder sig til mennesker der i nutiden er plaget af svære psykiske problemer, da vil det nok være en god idé at være lidt opmærksom på hvad religionerne i den forbindelse egentlig bidrog med, tilbage i tiden. For naturligvis forekom det også at mennesker dengang mistede evnen til perception, og at deres virkelighedsorientering indskrænkede sig drastisk – men grundet forandringer i det cerebrale, hvor signalstoffer i hjernen ikke længere i tilstrækkelig grad lod sig udvikle og transmittere, ja måske aldrig kunne, hvorfor de udtrykte en masse mærkelige ting og havde nerverne udenpå huden. For netop tilbage i antikke kulturer var det ikke så ualmindeligt at se mennesker der rablede virkelighed og fantasi sammen i en pærevælling, blive opfattet som en slags forbindelsesled til en af de mange guddomme man behandlede sine fremtidsudsigter med (gennem varsler m.m.) - var der grundigt rod i toppen, var der bare tale om en særling, og de kunne behandles lige så forskelligt i det off. rum som mennesker blir det idag, og sikkert bedre end vore politikere åbenbart evner.

Men det er præcis hvad Hans (med henvisning til sikkert endnu en lille misforståelse fra et fragment på Wikipedia) handler om: at opfatte mennesker med svære psykiske problemer, som udtryk for en overnaturlighed – der er nogenlunde identisk med hans egen livsanskuelse, gennem tro.
Men et er jo at tilbede overnaturlig tro og gøre det til et livssyn (med ymse tilskud fra fortidens uvidenhed!), noget ganske andet er at tildele mennesker omkring sig en så forfærdelige skæbne, at de bare skulle forblive i psykiske problemer, og blot fordi svært overtroiske mennesker selv har brug for manifestationer af deres alt for virkelige fantasier. Ja synspunktet er faktisk ret grotesk, ikke at behandle mennesker med mere virksomme metoder.
Men for det andet, vil jo ikke kun mennesker med psykiske lidelser gerne være problemet kvit, det vil familien, konen/kæresten, deres børn og venner naturligvis også. Problemer af den art har så mange konsekvenser for alle i nærmiljøet, så det er ikke omkostningsfrit at være indenfor nærmiljøet, naturligvis afhængig af hvor svære problemerne er – her er jeg bare gået udfra, at Hans taler om behandlingskrævende afvigelser, andet ville jo være ligegyldig snak, i og med karakterneuroser er så moderne.
Op gennem tresserne opstod som en afart i antipsykiatrien en mentalitet, hvor sociale faktorer som forklaring på psykiske lidelser blev spillet helt op ad væggen, og med den betydning, at familiemedlemmer faktisk kunne anses som ansvarlige for et menneskes sygdom. Det i sig selv, er jo ganske forfærdeligt at forestille sig, for dermed kriminaliserede man nærmest mennesker, der hovedsagelig var dybt fortvivlede over forhold ingen rigtig havde greb om. Så man gjorde mange steder hvad man kunne, og ligesom flere behandlingssteder har været grusomme, har andre været nænsomme og menneskelige. Men altså, der ligger en lige linie mellem at værdisætte sindslidelser med guddommelige trosanskuelser (formuleret ved smuk poesi), og det pr. def. at skyldiggøre familien og samfundet for menneskers sindslidelser. Begge dele er ringe forklaringsmodeller og slet ikke anvendelige til at skabe sig en forståelse på området. Desuden er de misbrugt så mange gange før, at gentagelser ikke ville gavne andre end de, der altså godt kunne tænke sig at se deres egne skøre påfund manifesteret som en anerkendt realitet i det off. rum, altså såfremt de kommer til udtryk med fanvoritten indenfor religiøse trosbekendelser!

Så i den forbindelse synes jeg da nok man i stedet må udtrykke en slags skuffelse over, at et menneske der selv må gå rundt iført cykelhjelm for at undgå nedfald af himmelnisser her og dér, endnu ikke har udviklet en større forståelse for hvad den slags påfører andre mennesker – for biokemien under luen...nåja, så cykelhjelmen da, er faktisk ret identisk...;)

mvh
Simon

Nu har jeg fundet flere eksempler (hos Simon og Bjørn) på en stor misforståelse af neurovidenskab fra folk fra forrige århundrede, der ikke har været opmærksomme på den nye paradigme indenfor biologien i slutningen af det 20 århundrede.

Jeg kalder det sort biologi, sort neurobiologisk forståelse, der kan ende ud i en intetsigende påstand, men også fejlagtig påstand som følgende her: "Det cerebrale styres bare ikke af "åndelige arketyper" men af biokemiske funktioner" = "det cerebrale styres af biokemiske funktioner".

Eksemplet er hentet herfra:



Gåsen eller papegøjen RM tror hun læser at Simon formår at sætte mig på plads, men Simon har overhovedet ikke forstået Edgar Morin citaterne og behandler disse ud fra den viden man havde på Villy Sørensens tid og Simons egen tid, biologien og især neurobiologiens primitive niveau fra midten af forrige århundrede, før paradigmeskiftet i biologien i slutningen af det forrige århundrede, det 20 århundrede.

Det cerebrale ved man idag ikke styres af biokemiske funktioner som Simon hævder, men det er den menneskelige adfærd, menneskets måder at være kreative aktive participerende (perciperende (1)*) tilstede i verden på der styrer det cerebrale. Såvel som den kærlighedens (eller mangel på kærlighed) dynamik der er mellem barnet og forældrene de første leveår, der styrer de cerebrale forhold, ikke biokemiske funktioner, for nemlig er biokemiske funktioner relateret til den menneskelige adfærd i en gensidig vekselvirkning.

(1)*:

Al terapi (religion med dets recovery og healing) drejer sig om at gøre neuroceptionelle ubevidste forhold (gerne frygt forhold) bevidste igen så vi får en bevidst perception af dynamikkerne og samspillet i vore omgivelser, især de sociale.

-0-0-0-0-0-0-0-

Hvorfor nu svare på et indlæg der er så gammel? Jo fordi jeg nu flere gange tilfældigvis er faldet over hvordan Simon og Bjørn misforstår den neurobiologiske videnskab, den menneskelige biologi, som udsagnet her med al tydelighed viser: "det cerebrale styres af biokemiske funktioner".

Selvfølgelig er psykiatrien for en stor del syltet i samme forældede paradigme, som Simon og Bjørn er gode eksempler på, indenfor den menneskelige biologi.

Der er flere andre misforståelser af Edgar Morin citaterne Simon gør sig skyld i, ja spørgsmålet er om han overhovedet har været i nærheden af at forstå de Edgar Morin citater. Måske jeg skulle have givet den Edgar Morin bog jeg gav Kræn'p også til Simon, så han kunne have fået muligheden for at læse på lektien før han svarer mig med sin forældede forståelse den menneskelige biologi, neurobiologi.


-0-0-0-0-0-0-


Efterfølgende citat viser at Edgar Morin citaterne ikke bliver forstået, men hvad værre er, de ekstatiske neuroaffektive forhold der er på tale i forbindelse det religiøse spirituelle bliver ej heller forstået, såvel som neurovidenskab misforstås:


”

Sort biologi, eller sort neurobiologisk forståelse, som også er vor tids biologiske psykiatris forældede tænkning, der retfærdiggør psykofarmaka, er også et resultat af forrige århundredes forældede paradigme indenfor biologi.

Idag ved vi at den menneskelige biologi, der igen styrer den cerebrale udvikling, er afhængig af den menneskelige adfærd, måden vi mennesker er kreative aktive participerende i verden på. Den neuroaffektive psykoanalyse, udviklingspsykologi, har opdaget hvordan samspillet mellem barnet og forældrene styrer den cerebrale udvikling. Og dette forsætter når barnet bliver et selvbevidst autonom individ, dannet personlighed, hvor mulighederne for at sikre sig åndsfriskhed højt op i alderen er til stede, hvis ikke fortrængte konflikter og fortrængte vitale neuroaffektive (arketype) forhold, forhindrer at vi formår at virke kreative aktive handlende i verden.


Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

"man tænkte skam med overordentlig stor fornuft også dengang"

Det er mere end ti år siden jeg som den eneste her på trosfrihed og religions debatten netop fremhævede det synspunkt i forbindelse med Paulus og ja en af de mange der overfaldt mig i den forbindelse var Simon.

Men rart at se at manden, nøjagtig som Arne, langsomt tilegner sig mine synspunkter, mindre fint er det at de glemmer deres referencer, glemmer at referere til mig, fra hvem de fik disse ideer.

Netop at folk kommer luskende mange år efter og påstår det samme som jeg hævdede som den første for mange år siden er det en af mine venner fra Århus Universitet har advaret mig om vil kunne overgå mig, i forbindelse med at jeg så generøs fremfører min synspunkter offentligt. Folk vil tyvstjæle mine ideer, tanker og hypoteser, uden at give mig kredit herfor.