Åh gud ja, sikken et væld af synspunkter denne debatside byder på, og hvor har den i årenes løb givet anledning til indbyrdes grin og undren...

Ha' en god weekend
mvh
Simon

Forundring, humor, livsglæde og latter er livgivende og forløsende i enhver debat ... her og der ... altså både i den skiftlige og den mundtlige debat. Tænk hvis det blev almindeligt brugt på Christiansborg ... altså bare sådan som et ekstra krydderi i alt det tunge og stive og meget selvhøjtidelige ...

Et smil kan forandre meget, og forundring og latter kan forandre endnu mere. Det signalerer åbenhed, umiddelbarhed og tillid, og det munder ud i troværdighed og hjertelighed ... og troværdighed og hjertelighed kan vi ikke få for meget af.

... også go' weekend fra Marierosen hende selv

man behøver ikke gøre det mere indviklet end det er

her har vi sagen i en nøddeskal:



There would be no freedom if appearences were the very things-in-themselves, if the noumenal exhausted itself in the phenomena. Nor would there be any freedom if there were absolutely no activity of the noumenal in phenomena.

But the one world can invade the other and act creatively within it. Man, as a creatively active and free being, as a spiritual being, is not merely a phenomenon.

A supremacay over being belongs to freedom: and to spirit there belongs a supremacy over the whole of congealed nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.

God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence. (ateister tænker aldrig ""living beings" and their existence" men de tænker altid hvad der gælder mennesket som slægt og genetisk, altså de tænker hvad der i fremtiden vil gælde og overser det konkrete unikke individ her og nu og dets muligheder) What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature.

There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that "he" is to be found. citater Nicolai Berdyaev.

Her er alt hvad et menneske bør vide, for at kunne blive Herre i eget hus og konstruere, skabe, sin egen kreative frie personligheds struktur, der gør at man har natur, men ikke er kun natur, deterministisk natur nødvendig bestemt og styret.

Utrolig mange patienter, syge mennesker, kastes hid og did af biokemi og misbrug og dårlige vaner, hvorimod de for at holde sig sunde og raske burde udvikle den ovenfor omtalte "vertikale nouminouse kreative frie personligheds -struktur".

En kloning af Berdyaev og Freud/Jung (dybdepsykologien, psykoanalysen) og man er godt rustet imod at ende som et passivt offer her i livet der lider sygdom og hele tiden må gå til materia medicina og konstant her hjælpes med alskens medicin som ofte kun er en lappeløsning, og grønt lys for at fortsætte en uhensigtsmæssig dårlig/usund livsstil uden spor af vertikal nouminous eksistentialitisk autonom kreativ aktivitet. Menneskerne flest er passive ofre for naturens kræfter (de indre såvel som de ydre) få forstår at sætte sig op og agere kreativt her i livet (Spirit can upset and change the 'natural' order).

Vor tid mangler personligheder og er en genration af misbruger og passive ofre i forhold til naturen, kun få formår at blive Herre i eget hus.

mange kærlige hilsner HansKrist

Hej RM..

Tja, Christiansborg er jo lidt som Christiania, et mindre samfund i et større, men med en egen atmosfære og stive regelsæt for omgangsformer, nærmest en slags endokrin kirtel, hvor indbyggerne i det lille samfund ved særlige beslutninger med tiden har isoleret sig fra det omkringliggende man direkte så kan påvirke, men kun indirekte vil påvirkes af.
Meget a propos en lille komedie om moralfilosofi fra 1912, har i årevis ’Oligarkiet i Demokratiet’ været en stående vits indenfor murene – hvor et indre presseorgan stimulerer et ydre, der så igen stimulerer noget omkringværende (i dette tilfælde et ydre samfund) til at fastholde den overbevisning, at beslutninger man selv tager og med udgangspunkt i egne livsvilkår, får betydning for ”oligarker” og deres beslutninger. Vitsen er, at borgeren altid vil overbevise sig selv om det man helst gerne vil tro, og derfor gør sig blind for noget ydre og endda de mest åbenbare informationer – og den (vitsen) virker endda endogent, i og med at vi alle afvæbner selv ganske alvorlige livsforhold der måtte påvirke vort livs grundvilkår, hvorfor vi til sidst ender med at grine af vore egne selvbedrag, men væsentligst, at vi accepterer afvæbningen p.a. stolthed og skam – meget apropos trådens tema om menneskets kreative evner, set fra en humoristisk selvdistancere til samfundsforhold og vor egen placering deri, ville man svagt kunne antyde; så du ka’ roligt regne med at det tunge på Christiansborg behandles med stor humor, hvis man altså ser den i sin flertydighed...;)

Så ja, et troværdigt smil kan skabe store forandringer, og det skal det jo netop også kunne. Fx. har Johanne Schmidt Nielsen sikkert en stor stjerne hos de der lader sig forføre af ordene der serveres med dette æblekække smil gennem små tårer for samfundets svagest stillede, og lader sig med garanti forføre til at acceptere hendes lille bedrag som deres helt eget selvbedrag, når de så senere opdager, at hendes før så ufravigelige politiske krav til regeringen let som intet lod sig fravige, for de har ikke læst manus og derfor heller ikke deres egen rolle i netop den komedie, som journalister præsenterer og endda selv er i tvivl om ægtheden af, for også deres rolle er skarpt dikteret i manuskriptet og de vil gerne beholde deres gage indenfor murene – så måner kan virkelig få den farve man selv synes passer sig bedst for måner, ja man kan endog kalkulere med mere end én, skulle det være nødig. Nogen er gode skuespillere og andre ikke, Clara Pontoppidan m.f. ville måske bare nok ha’ betakket sig, hvis de sku’ spille inden netop disse mure, og det forstår man jo så godt, så godt...;)

mvh
Simon

”man behøver ikke gøre det mere indviklet end det er”.

- Du gør ellers dit for helt at fjerne dine meninger fra enhver form for fornuft i forklaringer!

”Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv”.

- Der findes ingen ”logisk ånd”, det er beskrivelser der kan være logisk sammenhængende.

”Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre”.

- Myter hverken oplever eller tager stilling, det gør mennesker derimod – fx. til indholdet i historier de så viderefører, deri mémet.

"God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence. What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature"

- Et godt eksempel på netop en myte der afstedkommer fra historier om eksistenser i andre verdner, fremført og overleveret af mennesker. Netop sådanne myter var ment at behandle døden – og tænk her på, hvor nærværende den var for mennesket i oldtiden og faktisk op til det 20 århundrede, med en gennemsnitslevealder på ca. omk. de 30-40 år -, gøre den mere bærlig (p.a. frygten med indskrev via myternes selv) for efterkommere i samme kultus og med div. ritualer som værktøjet.
Men menneskelig kreativitet handler om meget andet end mytomani, som hverken gennemtrænger livet eller naturen, for myterne overlever som sagt kun dersom mennesker forestiller sig deres betydning, og af denne grund indfører dem i traditioner (méme) osv. Så den dur heller ikke...

”ateister tænker aldrig ""living beings" and their existence" men de tænker altid hvad der gælder mennesket som slægt og genetisk, altså de tænker hvad der i fremtiden vil gælde og overser det konkrete unikke individ her og nu og dets muligheder”.

- Sludder.

”Utrolig mange patienter, syge mennesker, kastes hid og did af biokemi og misbrug og dårlige vaner, hvorimod de for at holde sig sunde og raske burde udvikle den ovenfor omtalte "vertikale nouminouse kreative frie personligheds -struktur".

- Og med idéer om en "vertikal nouminous kreativ fri personlighedsstruktur” forestiller du dig altså at hjælpe gruppen af fx. dybt maniodepressive mennesker, de skal bare tænke ”opover” deres problemer, frigøre sig gennem hittepåsomheder som dette? Holdningen her er gammelkendt, men viser noget om menneskesyn fra ældre kulturs natursyn - som egentlig bare skulle matche den overtro man tillagde naturen som brikker i et puslespil ;)

At medicinsk beh.former ka’ blive mere individuelt præcise, ved mennesker med lidelserne bedre end nogen, og er heller ikke faret henover hovedet på forskere m.f. noget sted heller. Udvikling af den slags præparater er i sammenspænd med terapeutisk beh.former vedvarende og heller ikke nyt, men handler ikke om at tænke disse sygdomme ind i forestillinger om ”åndrighederne” fra religiøse spekulanter fra oldtiden.
Igrunden tænkte jeg i forrige indlæg på at skrive dig et par succeshistorier om stimulering af psykotiske børns fantasibilleder, men heller ikke en sådan metode er jo et helbredende aktiv for alle.
Imidlertid er det ret fordelagtig for både børn og voksne at forstå, at de ikke selv er skyldige i de lidelser de enten er født med eller har udviklet p.a. disponering, ja ikke mindst har det været en stor belastning for familier at forstå at heller ikke de er skyldige deri. Og her tænkes altså ikke på de tilfælde hvor forældre har drevet deres børn ud i aktive neuroser m.m. med fatale konsekvenser, men på et helhedsperspektiv til fremme for et mere præcist billede af en sygdom.
I netop den forbindelse har i århundreder disse ”åndrige” og stærkt overtroiske mennesker indenfor div. religioner, virkelig bidraget til at forværre syge menneskers liv med forestillinger bygget op omkring dels en mening med deres livssituation, og dels en guddommelig frelsers unikke egenskaber. En sådan suggestion har i den grad skabt problemer for mange sindslidende i tider tilbage, hvorigennem de syge netop blev de skyldige, og altså bare skulle tro sig blind fra virkeligheden - men fortrinsvis bare blev behandlet som tosser af guds nåde m.m. Og der har du netop dit cirkus, hvor man lægger 2 og 2 sammen og får det til at blive 22. Konsekvenserne forbliver imidlertid altid på de syges hænder, og man ser også sjældent disse overtroiske ”kapaciteter” påtage sig ansvaret for det fup de driver syge mennesker ud i - i og med de jo har sovset sig selv så helt og aldeles ind i disse gamle tankebilleder om den ”særlige mening” med ikke kun dem selv, med hele menneskeheden osv.osv. Alene dér, sku' der være potentiale for en del terapeutisk arbejde, men det er faktisk lettere at forbedre kulturen med bedre naturbeskrivelser, hvori også mennesket som indvid indskrives og begribes.

”Menneskerne flest er passive ofre for naturens kræfter (de indre såvel som de ydre) få forstår at sætte sig op og agere kreativt her i livet (Spirit can upset and change the 'natural' order)”.

- Du kan fantasere over hvad mennesker flest tænker og føler alt du orker, men det ser dog ud til, at mennesker flest i europæiske kulturer tænker rationelt over livet, og at de hvis det går galt med enten dem selv eller deres børn, kontakter læger og ikke teologer eller fantaster rundt om. For sagen er jo, at uanset vi kan fantasere over ymse tankegods fra den gamle overtro kulturer tilbage, så tar vi livet alvorligt og søger derfor fornuftige forklaringer på de hændelser der påvirker vores hjerne/sind og krop. Og sagen er jo, når det kommer til stykket, at dybt overtroiske mennesker der selv bliver syge, gerne vil behandles med virksomme midler og metoder – hvorefter de sikkert sidder og fantaserer videre med fortællinger om guden der bidrog til dit og dat, traditionen tro; intet nyt under solen der heller, Hans ;)

mvh
Simon

P.s.: Har du læst Pär Lagerkvist' "Gæst hos virkeligheden", "Barabas", "Det hellige land" eller "Sibyllen"? Hvis ikke, er der her tankegods at hente sig fra en nobelpristager, der forstod sig på mytologiens indvirkning på det menneskelige sind og kunne beskrive den poetisk smukt.