Kære Hans,

Tilføjelse til mit indlæg til dig:

Jeg skrev:
"Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed" - ligesom den transcendente Gud ikke samtidig kan være immanent."

- Jeg mener selvfølgelig, at det transcendente også kan være immanent. Denne forståelse kan man nok intellektualisere over, men klarest - vil jeg mene - er den i meditativ fordybelse.

Altså:

I mit liv hjælper meditation mig faktisk til at kunne rumme, "spænde over" og integrere en pluralitet af perspektiver. Dette er en af meditationens goder, tror jeg. Uden meditation vil mennesket netop miste sig selv ... miste sig selv i urskoven af perspektiver ... eller klynge sig til ét frem for andre på en til tider neurotisk måde. Men ved at meditere og opnå indre ro - og rum - vil mennnesket kunne rumme diversiteten på en integreret måde.

Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed", men går snarere op i en højere enhed - den transcendente Gud er immanent. "Den Transcendente" kan netop være immanent uden at forandres af sin "jordiske 'mangfoldigheds'klædning". Og pluraliten kan netop "gå op i en højere enhed", rummes og integreres "i sig selv", frem for at falde fra hinanden og fra alle uforenelige verdenshjørner kalde på neurotiske personligheder med et "vælg mig", "nej, vælg mig!".

Den meditative ro og den mystiske enhedsoplevelse er efter min mening ikke et fravalg af pluralitet, diversitet, eller for den sags skyld kreativitet og gejst - den er snarere en måde at integrere flere perspektiver, der nu ophører med at være "uforenelige", en måde at beholde sit centrum på i diversiteten, og en måde at kunne rumme og internt behandle både kreativitet og gejst.

Hans, jeg vil meget gerne diskutere det, der ligger dig dit hjerte nær. Og jeg tror, at dine kardinalpunkter kan integreres i den ramme, der har min egen interesse. Så hvis du oplever, at jeg "svarer hen i vejret" på det, du skriver, så har jeg muligvis misforstået dig. Jeg har IKKE villet provokere dig. Tværtimod tror og håber jeg på en frugtbar diskussion.

Fred,
Thomas

Hej Zenia..

"Lå lidt og filosoferede ovenpå denne drøm og blev klar over, at det er jo lige nøjagtig det, vi hver især forsøger på - at få andre til at forstå, hvad der "smager godt" i vort eget liv?".

- Egentlig ikke, masser af mennesker ønsker jo ikke blande sig i værdien af enkelte sanseoplevelser, men stiller nødvendige spørgsmål til beskrivelser af verdensbilleder/menneskesyn der alene bygger på favoritter af sanseoplevelser.

Lidt som du her gør, når du med kommentaren: "Dette menneske havde imidlertid ingen smagssans overhovedet", afviser at et sådant tilbud ville tilfredsstille kravet til en positiv madoplevelse.
Her ku' du eksempelvis lave en sjov test af dine sanseoplevelser og smagsløg, ved at du (uden forkendskab) med bind for øjnene blev præsenteret for uens smagsindtryk osv.

Men tænk dig så verdensbilleder og samfundsindretning alene bygget på favoritter indenfor sanseoplevelser, at du alene gennem egne/andre menneskers beskrivelser af sanseindtryk, skulle skabe dig en forståelse af hvordan naturen både i og omkring dig faktisk fungerer.

mvh
Simon
P.s.: forøvrigt er den madgalskab der krænges nedover hovedet på os alle gennem bl.a. tv-programmer jo lige til at få bulimi af, det er næsten utroligt vi stadig har lyst til mad efter i årevis at være sansebombarderet fra bl.a. DR.

Hej Simon,

Dit p.s. er jeg rigtig enig i. Alle de udsendelser har egentlig den modsatte virkning på mig i hvert fald ... sådan, at min madlavning og sørme også min mands bliver mere og mere forenklet, men det har måske også noget med alderen at gøre. ... (Min mand er mesterkok - uddannet i faget - og selv efter så mange år er det stadig ham, som rører mest i gryderne) ...

M.h.t. min drøm har jeg reflekteret lidt mere over den efter at have læst det, du skriver, og jeg må nok medgive, at "beskeden" oppe fra nok var til mig og ikke til andre, for jeg kan jo af gode grunde ... også dem, du nævner ... ikke vide, hvad der rører sig i andre. ...

Så den er hermed hevet hjem igen. ...

M.v.h.
Zenia

Hej Zenia..

"Så den er hermed hevet hjem igen".

- ;)

Ja, man ka' lynhurtig blie mæt af tidens mad alle steder - tidligere folkekøkkener er åbenbart nu erstattet af licensfinansierede reklameprogrammer for koldpresset rapsolier o.a. produkter, heldige os - nåh ja, vi får tilmed muligheden for at synge med...pip-pip, sang le chantal (RM)...;)

mvh
Simon