annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19636874
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2618134
Åndelig Føde 2430143
Et andet syn 2160911
Så er der linet op... 1853871
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 20 gæster og 77 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 22 < 1 2 3 4 ... 21 22 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#12974 - 14/05/2012 08:13 Re: Konfirmationsalderen [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

"Der er forslag til at hæve konfirmationsalderen til bl.a. 16 år, jeg mener den bør være 18 år".

- Enig, så er de personlige myndige og ka' melde sig ind i politiske partier i øvrigt.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#12975 - 14/05/2012 08:31 Re: Konfirmationsalderen [Re: treram]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jeg ser, der er nogle misforståelser:

Jeg mener ikke, at børn skal "konfirmeres" i en alder af 13 år, og jeg fatter ikke, hvordan du når til den konklusion.
Umiddelbart vil myndighedsalderen (18 år) for mig at se være det mest naturlige.

Når jeg pegede på de nedlagte kirker, var det netop fordi de er nedlagte, og der dermed ikke længere er noget religiøst tilbage i disse bygninger.
Men hvis du mener, der stadig klæber noget kristent autoritært ved disse bygninger - uha da - så kan de selvfølgelig ikke bruges, og så må der jo findes en anden "kulisse" som kan indramme begivenheden på en flot og festlig måde (måske en teatersal?).

Den såkaldte borgerlige konfirmation (eller nonfirmation) foregår jo på rådhuset og er det ikke lidt for kedsommeligt? smiler
http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerlig_konfirmation

Angående min barnetro, så forlod jeg den meget bastant kort efter at jeg var konfirmeret - og følte mig bedraget.
Jeg tror på naturvidenskaben, men ser også dens begrænsninger - og at tilværelsen er mere end dét.
Det er dette "mere", der interesserer mig blinker

P.S.: Hvor meget eller hvor lidt konfirmation betyder for præsteskabet og for kirkens medlemmer er vel egentlig ligegyldigt for os andre. Derimod synes jeg, vi skylder de unge en ordentlig, festlig, og tidssvarende myndighedsfest - eller hvad det nu skal hedde smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#12988 - 15/05/2012 07:37 Re: Konfirmationsalderen [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Ja vi er nok enige i mange punkter omkring konfirmationen, ihvertfald at denne fest ikke skal holdes i 13 års alderen, jeg var inde på KD og lave et indlæg om dette, efter nogle indlæg, der mente 16 år var ok, jeg skrev 18 år burde være den rigtige alder, netop når de unge blir myndige og kan træffe eget valg, jeg tilføjede så bl.a. at det var kirkens lejesvende nok ikke interesseret i. Indlægget forsvandt hurtigt igen, censoreret ud af sarte kristne, det var nok ; lejesvende, der var anledningen.

Men du vil stadig have det skal holdes et sted med kulisser, det forstår jeg ikke, men det kan måske være svært at skabe de rette kulisser hvis man sidder i en 2 værelses lejlighed, men så har man nok heller ikke økonomien til dyre kulisser, man kan udmærket skabe de rette "kuliser" hjemme mener jeg, jeg gjorde det da.
Og nu er kirkerne allerede begyndt at hovere over hvormange der er blevet konfirmeret, og især i nordjylland, hvor Im jo har sit store klientel, jeg synes det er temmeligt sørgeligt, men det er vist ingen hemmelighed.

Du tror på der er "mere" derude hvor naturvidenskaben ikke kan følge med, jeg er spændt på hvad dette "mere" kan være for noget, men det lugter ikke godt, er jeg bange for.

Var lige inde på KD og hente lidt statistik ang.konfirmation, Ribes biskop E.Dons Christensen kunne ikke få aarmene ned af begejstring da hun i radioen kommenterede de nye tal om antal konfirmerede, de var steget 3 % siden sidste år, dertil kan så tilføjes at en rundspørge bl.de konfirmerede om de troede på en gud, svarede hele 52% ja til, hvad resten troede på vides ikke, men de tog nok det søde med det sure, ingen konfirmation ingen gaver, så ok lad os lade som om vi tror og alle er glade, det er underskriften der tæller for kirken og intet andet.



Redigeret af treram (15/05/2012 08:23)
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#12991 - 15/05/2012 11:58 Re: Konfirmationsalderen [Re: treram]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jeg glæder mig over, at vi har fået nogle misforståelser ryddet af vejen, og jeg hæfter mig ved, at du skriver:
Citat:
Men du vil stadig have det skal holdes et sted med kulisser, det forstår jeg ikke, men det kan måske være svært at skabe de rette kulisser hvis man sidder i en 2 værelses lejlighed, men så har man nok heller ikke økonomien til dyre kulisser, man kan udmærket skabe de rette "kuliser" hjemme mener jeg, jeg gjorde det da.
Mit svar: Jo, jeg forstår selvfølgelig godt din tankegang, men jeg tænker på sådan noget, som at brude ofte ønsker en flot og smuk brudekjole, og at de ofte foretrækker en kirke frem for et rådhus.
Det er jo nok sjældent af religiøse grunde blinker

Så hvis en "myndighedsfest" skal kunne tage kampen op med en kirkelig konfirmation, gætter jeg - rent psykologisk set - at den vil klare sig bedre med nogle "kulisser", som kan intensivere oplevelsen. Men kan det gå lige så godt uden, så for mig gerne - selvfølgelig smiler

Det andet, du skriver, som jeg hæfter mig ved, er:
Citat:
Du tror på der er "mere" derude hvor naturvidenskaben ikke kan følge med, jeg er spændt på hvad dette "mere" kan være for noget, men det lugter ikke godt, er jeg bange for.
Mit svar: Ja, det er jeg også spændt på - og hvordan det "lugter" har jeg ingen forhåndsmening om.

Som Huxley gentog efter bl.a. David Hume, så kan vi ikke vide, "om universet er pålideligt", om de naturlove, vi lidt efter lidt afdækker, er stabile.
Det er den ene ting, men den anden er jo, at naturvidenskab er begrænset af sine arbejdsmetoder og f.x. ikke kan fortælle os noget om hvad der er rigtigt eller forkert, når vi bruger den teknologi, videnskaben har født.
Netop dét var jo f.x. Niels Bohr meget optaget af i forbindelse med atombomben i sin tid.

Jeg tror heller ikke naturvidenskaben kan sige os ret meget om, hvad "livet i verden" er for noget. Man kan vel sige, at naturvidenskaben stiller sig uden for verden og kigger på den "objektivt", som man siger, men vi er jo ikke udenfor verden, vi er jo i verden og er en del af den - hvad samme Niels Bohr jo i øvrigt fandt, da han forenklet sagt opdagede, at selve det at undersøge verden, det er ikke så enkelt som vi troede - komplementaritetsteorien
http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavnerfortolkningen
(kopier og sæt ind).

Om man så vil holde sig til naturvidenskabens forholdsvis sikre og trygge rammer, eller om man har mod på også at se ud på "et usikkert gedemarked" udenfor disse rammer - ja, det er vel mest af alt et mentalitetsspørgsmål blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#12992 - 15/05/2012 13:45 Re: Konfirmationsalderen [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære treram.

Nu har naturvidenskab og især fejlfortolkninger af den jo intet at gøre med dit emne, så jeg vil holde mig til det, som det drejer sig om.

Jeg blev selv konfirmeret, skønt jeg var overbevist ateist, og jeg gjorde det mest for familiens sammenholds skyld, men mine forældre var heldigvis ikke troende, så jeg blev ikke indoktrineret med andet end den klassiske moral; Gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig.

Jeg var også heldig at have en præst, der var mere interesseret i at forske i den historiske baggrund for den kristne tro og en tilsvarende bibelfortolkning, end han var i teologien og liturgien, så vores konfirmations-forberedelse havde mere karakter af 1001 nats eventyr, da han var en inspirerende fortæller.

Langt størstedelen af drengene var også ateister, og blev konfirmerede af samme grund som jeg. De gad ikke diskutere deres holdning med de troende i deres familie, så de spillede med i komedien, og tog med tak imod gaverne og den nyvundne rettighed til at ryge og drikke spiritus.

Af de sidstnævnte helbredmæssige grunde kan der være god grund til at flytte konfirmationen til en højere alder, da vi i dag ved (på grund af videnskaben) at det er ekstra usundt at ryge og drikke alkohol, så længe man er i vokse-alderen.

At fejre en overgang til "voksen" er absolut ikke en nødvendighed. Det har oprindelig blot været en samfundsmæssig foranstaltning for at kunne kræve, at barnet skulle opfylde større krav fra fællesskabet, f.eks. at deltage i forsvaret af stammen. Så disse ritualer havde hos naturfolk til formål at hverve børnesoldater og jægerlærlinge, så egentlig burde vi være modstandere af at bilde børn ind, at de er blevet voksne.

Kirken udnyttede denne skik til at hverve "soldater for Gud" vel vidende, at hvis de ventede for længe, kunne de ikke kontrollere den ungdommelige oprørstrang. Derfor er præsterne fortsat interesserede i at sænke konfirmationsalderen, for vores informationssamfunds mangfoldighed af påvirkninger modner selvstændighedstrangen tidligere end nogensinde før.

Til lykke med din sletning på KD-debatten. Det viser, hvor vigtigt det er at have en debat som trosfrihed, som ikke har en skjult agenda om at fremme troen på noget overnaturligt. Det sidste er ganske enkelt blot, hvad videnskaben endnu ikke har afdækket, men det kommer jo efterhånden.

Selv blev jeg jo smidt ud for at forsvare ytringsfriheden for en anden debattør, som var faldet i unåde for at bringe et billede på debatten, som KD selv havde haft på forsiden. KD står nok for det største hykleri af samtlige aviser i Danmark.

Jeg byder alle new-age religioner velkommen. Der vil altid være nogle, som har behov for troens sutteklud, men jo flere religioner, vi bliver præsenteret for, jo flere unge vil forstå, at det hele er menneskelige fantasier. Det havde de færreste mulighed for i min barndom, hvor kristendommen dominerede billedet i Danmark, men det er det første skridt mod at afskaffe de tåbelige religiøse forestillinger.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 22 < 1 2 3 4 ... 21 22 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Arne Thomsen
12/11/2024 17:10
Bøn
af Anonym
10/11/2024 03:04
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Samantha Harvey får fornem forfatterpri..
13/11/2024 05:57
Første delrapport om Danmarks Afghanist..
13/11/2024 05:39
Ingen tog mellem Roskilde og Høje Taast..
13/11/2024 05:35
Libanon: Israelske angreb koster 32 live..
13/11/2024 01:15
USA bekræfter luftangreb på Houthi-må..
13/11/2024 00:12
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Der kører ingen tog mellem Roskilde og ..
13/11/2024 04:22
Elsa Berg brager frem i Tórshavn og vil..
13/11/2024 04:17
Talibans hurtige tilbagekomst granskes i..
13/11/2024 03:00
Astronaut-roman sikrer Samantha Harvey f..
13/11/2024 02:33
Trump belønner Elon Musk med post i eff..
12/11/2024 23:53