Hvorfor skulle man overhovedet "dyrke" noget eller nogen. Er det ikke tilstrækkeligt at leve det liv, som omstændighederne har givet os mulighed for. Vi er priviligerede i vores samfund med både rigdom og et nogenlunde velfungerende socialt system, så vi har alle nødvendige betingelser for at leve et tilfredsstillende liv. Vi er yderligere så heldigt stillede, at naturkatastrofer er et næsten ukendt fænomen her i landet.

Har man behov for yderligere idealer, har vi jo frihed til at hjælpe vore medmennesker, og der er ingen grund til at missionere for, at alle bør tænke som en selv. Respekter andre menneskers ret til at leve deres liv, som de har lyst til, så længe det ikke skader andre mennesker.

Man er ikke dum, fordi man har valgt en anden måde at leve på end flertallet, men det er både ubegavet og barnligt at tro, at det værdigrundlag, man bygger sit eget liv på, er det eneste rigtige for alle andre mennesker. Desværre er de fleste mennesker så overbeviste om, at de har fundet livets mening, at de føler sig kaldede til at missionere for deres tro. De bliver derfor til omvandrende irritationsmomenter for, at andre kan følge deres egne instinkter og drifter og leve et udbytterigt liv i fred med deres omgivelser.

Om der findes en overordnet mening med livet, er ret ligegyldigt, for hvis den optræder som en naturlov, er vi jo under alle omstændigheder underlagt dens kræfter, og hvis det ikke er en naturlov, så kan vi jo hver især vedtage, hvad livets mening er for os selv.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Med 14 eller 16 tomme kirker i København må det vel være tid for "de ikke-troende" til at gribe chancen og præsentere deres alternativ til gudsdyrkelse. Eller er det meningen, at man bare hver især skal dyrke - sig selv?".

- Det gribende her er jo, at mennesker der ikke selv ka' be-gribe og skabe meninger i livet - lade disse udfolde og udvikle sig, hvilket indebærer erkendelsen af forgængelighed - altid overlader til andre at skabe en mening med deres liv; take a bite of them apples, Arne..

Man kommer til at tænke på barnet der keder sig: "moar...jeg keder mig, hvad skal jeg lave?". Jeg vil foreslå, at man deltager i det sociale liv, påvirker det med realistiske værdisyn og holdninger, for på den måde at skabe bedre alternativer til gavn og glæde for fællesskabet - så man ikke netop ender med at forveksle fantasier produceret i vindueskarmen med realiteter bygget på virkelig socialitet mellem mennesker.

mvh
Simon

Man kan sagtens holde en dåb/navnefest i privat regi med familie og venner, man behøver ikke at straffe sit barn, ved at tvangs indmelde det i folketossekirken så det senere må bidrage med store summer på troens alter, fordi det som sagt først kan udmelde sig når det fylder 18 år.
Der sker så det at mange glemmer at melde sig ud, jeg var selv så dum at jeg først fik meldt mig ud da jeg blev 30.

Man behøver heller ingen præst for at tage afsked med døde, det kan udemærket foregå på en mere pæn måde, når familie og venner får lov at holde taler over afdøde, det er en betydelig mere personlig måde at tage afsked på, istedet for præstens tit upersonlige tale, så det er noget sludder Arne, du klamrer dig til kirkens ritualier og hvorfor.

I forgårs blev der solgt en kirke her i Sverige for 1 krone til privat bolig, men der skal garanteret ofres en masse penge for at gøre den beboelig, men det er da ikke umuligt.

At bruge kirkerne som f.eks. som synagoger vil nok ikke give megen gang til kirkerne, så mange jøder er der heller ikke, der går i synagoge.
Der skal så bygges nye kirker i nye byområder, det forstår jeg ikke er nødvendigt, man kunne jo tage bilen og køre til nærmeste kirke, hvorfor skal den ligge lige rundt hjørnet?.

Men det er da glædeligt at der nu endeligt er gået hul på kirkelukningerne, 14 kirker bare i København der ikke behøves viser vist mere danernes tilhørsforhold til kirken, end det officielle folketossekirke medlemstal og det er en sund udvikling mener jeg.