Hej Zenia..

"I Kristeligt Dagblad skrev sognepræst Johannes Krarup bl.a. følgende, som jeg er så enig i: "Citat: En manipuleret tro er = vantro"...".

- Du ka' være sikker på at masser af religiøse mennesker betragter bibelske ord de indlæser som udtryk for en "rigtig tro", mens trosopfattelser der strider imod og derfor ikke harmonerer med ordene i deres bibler, betragtes som udtryk for en vantro.
Men det belyser slet ikke pointen i det jeg skrev.

"Efter min mening kan en sådan kun trives i forstanden og ALDRIG på længere sigt i et menneskehjerte".

- Selv de hjerteligste trosanskuelser er et udtryk af menneskelige tænkeevner (forstand), nogle mennesker kvalificerer bare deres trosanskuelser ved netop at henvise til forestillingen om, at deres meninger har de hjerteligste hensigter. Tidligere kunne faderen/moderen prygle børnene under præcis de samme henvisninger: "det er til jeres eget bedste, små børn, betragt disse prygl som udtryk for min store kærlighed til jeres ve og vel"...

Samme kan læreren der indoktrinerer børnene sige: "jeg underviser børnene i bibeltro udfra menneskehjertet", men er det ikke stadig indoktrinering Zenia? ;)

mvh
Simon

Hej Arne.
Rent videnskabeligt eller fornuft tænkende, tror du på at netop den spermie der indeholdt dine gener og befrugtede et af din mors æg, var specielt udvalgt til at overleve, eller mener du en usynlig hånd førte netop de to sammen og hvorfor så det?? hvorfor skulle der være en mening med det? for mig ser det helt tilfældigt ud og idag hvor man bruger fremmede sæddonnorer, når ens mand ikke selv kan befrugte ens æg, er det også helt tilfældigt, selvom det er mere planlagt.

Men livet er da herligt alligevel, så hvorfor have så store betænkeligheder med at leve et meningsfuldt liv, men har man det religiøse lidt indenfor huden, så skal der absolut være en mening med livet.

Og du mener der er en mening med alt også den mindste myre, som måske kun når at leve et splitsekund inden Arne jokker på den, fy Arne du ødelægger din "skabers" værk.

Jeg forstår ikke hvorfor det skulle føre til at alt er komplet meningsløst, mennesket har da selv forstået at skabe en fornuftig mening med livet, måske jeg skulle sige de fleste mennesker, der er nogle der fjoller rundt og spolerer det for sig selv og andre.

Mener du også der er en mening med norske massemorder Breviks liv, så har skaberen ikke været været ret så heldig her, ligesom i millioner af andre tilfælde, tænk på alle de katolske præster og andre gejstlige der har misbrugt stakkels børn i tusindvis, tænk på Hitler der slog millioner ihjel, tænk på de muslimer der fløj ind i Twin towers og slog 3000 ihjel, sådan kune jeg blive ved, listen over disse skabninger skabt af de helliges skaber er mega lang.

Så jeg vil hellere tro på at det hele er fuldstændigt menigsløst og tilfældigt.
Men når man så er født begynder man at skabe en mening med sit liv, desværre bliver mange så fastlåst i et "helligt" syn på det hele i og med de bliver tvangsdøbt og konfirmeret og det er der dårligdommene begynder.

Hej Arne..

"Det, jeg tænker på, er beretningen om situationen, hvor Jesus og de to røvere hænger på hver sit kors for at dø dér, og den ene røver håner Jesus med ordene: Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!, mens den anden røver siger: Vi får jo kun løn som forskyldt, og Jesus svarer ham: sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i paradis.

Afvist eller accepteret, så er det dog et bud på en mening med tilværelsen. Hvad er dit bud?".

- Egentlig er dette jo mere end et egentligt bud på en mening med livet, en mening der kommer til udtryk i livet, eller rettere en påstand udtrykt i en anekdote og om en endnu levende persons syn på døden som overgangen til et efterliv, der i sig selv er udtryk for en endnu ældre idé fra kulturen tilbage.

Men noget "sande-ligt" (sand-syn-ligt) fra selve påstanden om paradiset der afventede dem alle efter døden, fik de to røvere i den lille historie jo så desværre ikke mulighed for at kvalificere, og det var da egentlig syn for både historiens klima, røverne der ufrivilligt blev inddraget i historien samt læseren, der jo dermed aldrig fik udløst den ellers opbyggelige spænding og siden bare sidder uforløst tilbage med en lille historie, der med større sandsynlighed blot fik sin bratte og brutale ende. Dette kunne i sig selv være historien om historiens afslutning, hvis ikke den da viderefortaltes og dermed holdtes i live, men skulle dette så fremstå som 'livets mening', eller netop bare, en lille mening der stadig kan udtrykkes i kraft af evnen til at være i live?

mvh
Simon