Stort tillykke, Arne!!!

Efter at jeg har skrevet gennem flere år, at videnskabelige teorier er forklaringsmodeller, er det endelig trængt ind hos dig.

Noget andet er så, om du egentlig har forstået, hvad en forklaringsmodel er. Det fremgår nemlig ikke af det, som du hidtil har skrevet, men det vil så forhåbentlig fremgå af dine fremtidige indlæg, så debatten undgår dine mærkelige protester mod videnskabens forklaringsevne.

Ole Bjørn :o)

Nå, så har du alligevel ikke forstået noget, Arne.

Nej, hverken forskningen eller jeg tror på forklaringsmodeller, og da slet ikke på nogen, der ikke eksisterer. Tro på noget ikke eksisterende overlader vi helt til religiøse fantaster som dig selv.

Kig f.eks. på en modeljernbane. Den eksisterer skam, og der findes forretninger, der handler med dele til modellen, og som har kataloger, der beskriver andre dele, som de kan hente hjem, hvis man får brug for dem.

Vi ved, at modellen refererer til noget andet, der eksisterer i virkeligheden, nemlig de jernbaner og togvogne som den er en model af. Vi ved også, at det ikke er en nøjagtig kopi i enhver detalje. Alligevel kan den hjælpe os til at forstå, hvordan det virkelige jernbanesystem fungerer.

Alle teorier er forklaringsmodeller, som kan bruges til at forudsige fremtidige begivenheder, og altså ikke absolutte sandheder. Absolutte sandheder er blot noget, som religiøst troende tror på.

Videnskaben har ingen begrænsninger, men den menneskelige fatteevne har. Det er du selv et omvandrende bevis på. Derfor bruger vi modeller, som vi kan fatte, for at forstå universet bedre.

Menneskets begrænsede fatteevne baserer sig på vore sanser og vore teknologiske udvidelser af dem. Men vi kan ikke udelukke, at en anden livsform med andre sanser end vore opfatter universet på en anden måde end vi, f.eks. hvis de kan fatte flere dimensioner end de fire, som vi kan fatte.

Sandhed er et menneskeskabt begreb. Det handler ikke om universets egenskaber, men om vores subjektive måde at opfatte det på. Derfor kan man ikke tale om absolutte sandheder - altså noget, der gælder for alle væsener til alle tider.

Men videnskab bygger på de dele af virkeligheden, som vi alle vil kunne konstatere, så derfor kan videnskabelig viden bruges til en beskrivelse af verden, som er helt uafhængig af den individuelle fantasi, og derfor kan den bruges til at forudsige, hvordan verden arter sig under variable omstændigheder.

Det kan troen ikke. Du kan tro på, at troen kan flytte bjerge, men intet bjerg er nogensinde blevet flyttet en millimeter af tro, og vil heller aldrig blive det.

Videnskaben har derimod ingen problemer med at flytte bjerget, hvis det ligger i vejen for vore jernbaner, og vi er ikke langt fra at kunne flytte asteroider, der skulle have kurs mod jorden og med en størrelse og fart, der kunne ødelægge kloden totalt. Her kan troen på en kærlig gud ikke hjælpe os det mindste.

Jeg tror ikke på noget som helst, Arne. Jeg bygger mit liv på fakta, og på de følgeslutninger man kan udlede af disse fakta. Det er også det en TOE handler om - at finde et sæt ligninger, der beskriver verden på en sådan måde, at alle konstaterbare fænomener kan udledes fra dem.

Så simpelt er det, Arne. Altså for os, som har en indsigt i videnskabelige antagelser. Det har du så ikke.

Ole Bjørn :o)

Ja, det er åbenbart en gåde for dig, Arne, at sandhed er et menneskeskabt begreb.

Måske du vil være så venlig at forklare os, om svin (som jo er dit fagområde) har den samme forestilling om "sandhed", som mennesker.

Det ville være rart til en afveksling at få et fagligt underbygget indlæg fra dig.

Ole Bjørn :o)