Hej Arne

Jeg synger gerne med på "De troendes falliterklæring"

Tro, håb og kærlighed ... det er, hvad et menneskeliv er bygget op om. Og hvad vi så hver især putter i den kasse eller skatkiste ... ja, det er meget individuelt ... og også spændende at få lov til nysgerrigt og interesseret at kigge ned i andre menneskers skatte af guldkorn og perler.

Men vi kan ikke begynde at diskutere, hvilken skat der er mest "rigtig", mest "ægte", mest "sand" ... eller mindre "rigtig", mindre "ægte", mindre "sand" ... og derudfra retfærdiggøre vores egen tro og adfærd.

Mine nakkehår stritter, og jeg får viftet en rød klud op om øjnene, når jeg i forbindelse med tro og trosadfærd hører gradueringen "ægte", "sand", "rigtig" ... for mig lyder det selvretfærdigt og fundamentalistisk rettet som "troslove" ... og altså alt andet end love(=kærlighed).

Vi kan udtrykke vores egen tro som den tro og adfærd, der har ramt os selv i hjertet. De ord, de fornemmelser, de handlinger, der åbner vores hjerter op for glæden og for omsorgen og kærligheden til andre mennesker ... og derved også for omsorgen og kærligheden til os selv ... og til livet som sådan

For mig er den åbning af hjertet = Guds Nåde

SolskinsKNUS fra RoseMarie

Helt som ventet fortsætter den gamle dyrlæge sit sure ordkløveri og citatfusk. Han har til dato kun tilført debatten en lille smule viden om symboltolkning af ikoner og lovprisning af en islamisk digter. Resten har været kværulanteri og disrespekt for verdensberømte forskeres holdninger, fremført med en religiøs stædighed.

Det har han så indtil nu brugt 1550 indlæg på. Har hans indlæg gjort nogen klogere på nogen religion eller på nogen videnskabelige emner. Næh, men vi har da til overflod fået demonstreret Arnes negative holdning til andre menneskers viden, livssyn og forsøg på kommunikation.

Når man møder mennesker med Arnes holdninger, står man overfor et valg. Skal man ignorere hans citatfusk og mistolkninger, der forplumrer den viden, man selv søger at viderebringe og gøre til genstand for en frugtbar debat, eller skal man tage til genmæle og rette misforståelserne?

Jeg har valgt det sidste, og jeg tager de verbale tæsk, som det medfører at deltage i en uinteressant polemik, med oprejst pande. Mit eget temperament tillader mig ikke passivt at overvære forsøg på misinformation om emner, som jeg har brugt år på at sætte mig ind i.

Det har bl.a. medført grundløse anklager mod mig for forsøg på censur, men jeg synes tværtimod at sådanne typer skal have frit slag til at udøve deres virksomhed. Men de skal selvfølgelig modsiges med sagligt underbyggede argumenter. Det kan nemlig fremme forståelsen af, hvor vigtigt det er med kildekritik af ethvert postulat.

Kildekritik er ikke at finde en udtalelse, der bekræfter ens egne postulater, eller som modsiger en andet postulat, men at undersøge hvad fagfolk på området har at sige både for og imod postulatet. Og så kommer det svære. Hvis fagkundskaben generelt har anden holdning end en selv, og kan argumentere logisk for den, så må man være parat til at ændre mening om emnet. Hvis emnet er ens livsgrundlag, kan det dog volde store vanskeligheder. Det betyder jo, at man måske skal begynde helt forfra.

Men hvis ens mål er at forstå verden bedre, er der ingen vej udenom. Man bliver ikke klogere af at fordybe sig i læsning af mennesker, man er enige med. Det gør man kun ved hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved sin egen viden, og undersøge argumenterne mod den. Sådan arbejder videnskaben, stik modsat religiøst troende, som kun leder efter bekræftelser på deres tro.

Det er et individuelt valg, hvad man foretrækker. Jeg har valgt at betragte al min viden som midlertidig, der når som helst kan ændres gennem nye fakta om verden og livet, som forskningen finder frem til.

Mvh

Ole Bjørn :o)

På Kristeligt Dagblad har en teolog igen søgt at pådutte ateister, at de er (mis)troende. Den nye trend hos teologer og kreationister er et nyopfundet begreb - nyateisme. Det skulle betegne den "aggression", som kendte ateister og ateistiske foreninger fører sig frem med som reaktion på kreationisternes intense forsøg på at indoktrinere børn i den kristne tro.

Det sidste har bl.a. medført deciderede smædekampagner mod kendte ateister. F.eks. er Richard Dawkins ateisme søgt forklaret med, at en af hans 128 tip-tip-tip-tipoldeforældre har ejet slaver, og dette "ondsindede" gen har gjort ham til den, han er. At hans forfædre også tæller en lang række præster tyder nok snarere på, at han har frigjort sig fra fortidens mange fejltagelser.

Hanskrist har også fyldt os med en masse misforstået pladder om Dawkins, så hvorfor ikke gå til kilden selv og høre, hvad han har at sige om sin indstilling til religion og ateisme. Her er et underholdende foredrag af ham selv om emnet.

http://www.youtube.com/watch?v=q-Tu4JM1kk0&feature=player_embedded

Jeg må på forhånd advare troende om, at det kan ryste svage sjæle i deres tillid til teologers forståelse af virkeligheden, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Det kan i hvert fald fremme lysten til at tænke selvstændigt.

Ole Bjørn :o)

Arne spørger endnu engang efter en første årsag, de troendes gamle kliché, der skal retfærdiggøre troen på en gud. Hvad mener Dawkins mon om det?

I et underholdende foredrag holdt flere steder i USA om "Formålet med formål." fortæller Dawkins denne sjove lille historie:

Professor Peter Atkins fra Cambridge var inviteret til at holde et foredrag om videnskab på Windsor Castle, som Prins Philip overværede og efterfølgende spurgte ham: "Videnskaben kan besvare spørgsmål om hvordan, men hvad med spørgsmålet om hvorfor?" Atkins svarede: "Sir, spørgsmålet om hvorfor er bare et dumt spørgsmål."

Det illustrerer på smukkeste vis det gamle ord om videnskab: Kunsten at finde de rette svar er kunsten at stille de rette spørgsmål. Arne har aldrig forstået, hvad der er de rette spørgsmål, så derfor har han aldrig fået andre svar end dem, han selv har digtet.

Men nyd selv Richard Dawkins evne til at stille de rette spørgsmål og finde de rette svar på de religiøse institutioners forbitrede kamp mod videnskabelig viden.

http://www.youtube.com/watch?v=mT4EWCRfdUg&feature=relmfu

Mvh

Ole Bjørn :o)