KÆRE alle,

Jeg har fundet et dokument fra en anden verden; jeg må dele det med jer:



INVITATION

Endnu en gang åbner professoren døren for jer! Træd nærmere, kom ind ...

Uha, en bjørn står på trappen. Den er nok gået en lang vej - han savner nok en snak med en intelligent mand. Men hov, han er lidt sky, denne her bamsebjørn. Med honningkrukken i den ene lap og en bog med blanke sider i den anden lap ser han lidt tøvende ud. Sådan en bjørn har det nok bedst med at gemme sig lidt - og brøle på afstand!!

Men velkommen til

Ja, løberen er her allerede. Han studerer en bog om hjernen, og hans øjne lyser. Det er svært at se, om det er af indsigt, eller om gejsten snarere er en form for ukontrollabel raseri.

Igennem rummet svæver en ballon. På den ene side er malet en rose, på den anden side er malet en smiley, der aldrig ændrer sig. Altid blot et tavst smil. Den svæver frem og tilbage i rummet, langsomt, men sikkert er det, at den dukker op nu og da.

En ældre og andægtig herre er blevet tilbudt en gyngestol, men han er evigt frisk - visdommen afsendes i et stråleskær fra ham - så han har valgt at stå. Han betragter naturen uden for vinduet. Ja, han har et stort hjerte for denne verden, som ydmyger ham.

Bjørnen træder endelig ind, og idet den ser vismanden, raser den, så skummet står den om gabet - for den savner jo også indsigt og en oplevelse, der vækker ydmyghed. Den farer hen over gulvet på alle fire! Men frem træder professoren og med en enkelt finger på bjørnens brystkasse, holder han den tilbage og gør den rolig. Med den anden hånd skænker professoren sig et velfortjent glas cognac.

Åh altså, bjørnen tabte sin bog med de blanke sider. Løberen har samlet den op og slår en latter op, der runger i hele lokalet. Bjørnen river bogen til sig og brøler: "Jeg er klog alligevel, du kan sige, hvad du vil!". Det gør løberen rasende, så han begynder at løbe rundt i hele huset - uden nogen særlig systematik.

Ind kommer aftenens sidste gæst. En ældre kvinde fra elverland med et fremmed navn. Hun ser på vismanden med et fromt blik, og de nikker vidende til hinanden ...

Professoren nyder sin cognac. Intelligensen og musklerne svulmer. Men i al sin ydmyghed nipper han blot til sit glas.

SÃ¥ er festen begyndt!!!

VELKOMMEN

Man kunne fristes til at tro, at Jeppe (alias Ipso Facto) er vendt tilbage i baronens seng, for at styre verden i sin konstante fysiske og psykiske brændert. Hvem andre kan have en så misforstået opfattelse af fakta. Sørlanders begrebsforvirring længe leve.

Ole Bjørn :o)

Men læser man lidt tilbage, så viser det sig, at det såmænd blot er Thomas, der igen prøver at plagiere Jeppes stil. Kvalitetsforskellen er dog så tydelig, at en sammenligning ikke holder. Ipso Facto havde dog trods alt en vis sproglig elegance som Thomas helt mangler.

Det morsomme ved indlægget er kun, at Thomas ikke forstår, hvor let han er at genkende, selv om han prøver at skjule sig under anonymitetens dække. Der er en verden til forskel på vid og på platheder.

Ole Bjørn :o)

Selvfølgelig kender du ham, Thomas. Professoren er en rigtig mand.

Det er klart, at du er imponeret Arne. Hvorfor?

Spørg dig selv, hvad jeg kan se med lukkede øjne.