Kære Anne.
Du var helt klart meget søvnig, da du skrev din kommentar, for vi siger jo stort set det samme. Symbolet "Jesus" er ikke bare vigtigt. Det er selve grundlaget for den kristne tro, at guddommen antog menneskelig skikkelse og påtog sig verdens lidelser. Om historierne om ham er sande eller ej er i den forbindelse ligegyldigt, for det handler jo om tro.
Skal man sig det populært (og psykologisk), så er det underliggende budskab, at menneskelige lidelser ikke er en bagatel i guddommens bevidsthed, men noget han har sat sig personligt ind i og tager alvorligt. Det er en seriøsitet, som mennesker kan forholde sig til. Når man samtidig tager den gamle livsvisdom og lægger den i gudens mund, så ophøjes den til en "guddommelig sandhed", som børn og andre uvorne elementer værsgo' har at følge.
Det er også ulige lettere at tilbede et "håndfast" symbol end en ubegribelig ånd. Gud bliver afbildet som en patriarkalsk skikkelse, Jesus som et krucifiks, som man kan bære med sig, og bønner rettes til Gud eller Jesus, men ikke til Helligånden, som jo ellers skulle være ligeværdig.
Katolikkerne går et skridt videre og slikker tæer på helgenstatuer, hvis ikke de er så heldige at få lov til at kysse fiskeringen på pavens hånd. Buddhisterne klasker bladguld på buddhastatuer, og intet ordentligt kinesisk hjem uden et husalter med buddhafigur og gerne også figurer af Konfutze og Laotse og Darduse. Indianerne har deres totem'er, afrikanerne ligeså og aboriginerne deres klippemalerier på hellige steder.
Kun de stakkels muslimer er ligesom jøderne blevet nægtet afgudsbilleder, så de har efterlignet jødernes hellige toraruller og gjort koranen hellig, endda så hellig at det nærmest er blasfemi at lade en vantro røre ved ens eget eksemplar.
Behovet for hellige genstande og rituelle handlinger er et must i enhver religion. Ord alene kan ikke gøre det. Både ånder og dæmoner må have noget håndfast, de kan besætte, selv om det bare er så lidt som noget sort krimskrams på et stykke vidt papir.
Vogt jer i vantro, for Guds ord skal komme efter jer, som Gud selv har befalet. Mvh
Ole Bjørn ;)
.