Hej Ole Bjørn.

Ja - du har selvfølgelig ret i, at "det materielle" er et for snævert begreb at "spærre naturvidenskaben inde i", så mit spørgsmål var for sløset formuleret.

Men nu svarer du jo så selv Anne, at det efter din mening, "aldrig vil blive mennesker beskåret at fatte den fulde sandhed om universet".

Og du tilføjer: "- hvis en sådan findes."

Og det var jo egentlig dér, jeg ville hen: Naturvidenskabens begrænsninger.

Så når vi kommer til, hvordan den enkelte forholder sig til sin egen eksistens og skæbne i den ufattelige verden, så synes jeg, at det bidrag, naturvidenskaben kan give, er værdifuldt - men samtidig at det er klart utilstrækkeligt - i hvert fald sådan som jeg ser det.

For mig er det forundringen over verden som det helt store mysterium, og oplevelsen af, at jeg ER, der fremkalder en spontan kærlighed til verden og til livet - en religiøs oplevelse for mig, men hvor jeg undlader det misbrugte ord: Gud.

Og når jeg møder de forskellige menneskelige religioner - og frasorterer diverse magtstrukturer og magtkampe - så ser jeg dér oprindelige åbenbaringer, der - hver på sin måde - tilbeder den fulde sandhed om verden - dog nok uden at nå meget mere end stumper af den.

Jeg opfatter ikke de religiøse overleveringer - og stadige nyskabelser - som videnskabelige værker, men mere hen i retning af f.eks. "Eventyret om Tornerose".
"Kulisserne" i dette eventyr er der vel ingen, der opfatter som historiske eller videnskabelige kendsgerninger - og alligevel har vi vel alle en fornemmelse af, at "eventyret forsøger at fortælle os en sandhed".

Når du nævner "strengteorier" og "andre universer" hinsides det "konstatérbare", viser det vel blot, at naturvidenskabsmennesker også kan have "eventyrlige visioner"

Afstanden herfra og til religiøse forestillinger synes jeg ikke er ret stor

M.v.h. Arne.

Kære Arne.

Du skriver

Det kan synes så, men der er alligevel nogle meget væsentlige forskelle. Videnskabelige forestillinger om ikke-konstatérbare emner er fortsat logisk sammenhængende og strider ikke mod nogen kendt viden. Det kan religiøse forestillinger sjældent leve op til.

Formålet med naturvidenskabens transcendentale og metafysiske forestillinger er endvidere at finde veje til at opnå ny viden, hvor de religiøse forestillinger har til formål at fastholde et gammelt billede af verden. Selve ordet religion (af religare) betyder jo også "at binde tilbage".

Da både vore sanser og fatteevne er begrænsede, kan man jo sige, at ethvert verdensbillede er en illusion, der kun afspejler dele af den ufattelige virkelighed. Men hvor naturvidenskaben har til hensigt at øge vor forståelse af den bagvedliggende virkelighed, så er hensigten med religiøs tro blot en mentalhygiejnisk måde at lukke af for vores nysgerrighed og erstatte den med en pseudoforståelse af os selv og universets fænomener.

En hel del af de religiøse myter representerer dog en elementær livsvisdom, der går igen i næsten samtlige religioner. Det er ikke guderne men menneskene, der fra de tidligste tider baseret på deres erfaringer har formuleret den klassiske etiske regel; Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig.

Den regel holder stadig i dag, hvis man vil bygge et fornuftigt samfund.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Hej Ole Bjørn.

Jeg har ingen problemer med naturvidenskabsmenneskers "eventyrlige visioner" - snarere tværtimod.

Men det er min opfattelse, at din konstante kritik af religiøsitet hviler på et lidt for fastlåst og overfladisk grundlag.

Gamle etablerede religioner er - vel ikke overraskende - præget af deres alder (samt med tiden opstået magtmisbrug).

Gammel naturvidenskab - eksempelvis "á la Newton" - er jo heller ikke i dag "god latin".

Naturvidenskaben udvikler sig naturligvis hele tiden - men det gør religiøsiteten hos mennesker da også.

Og "religare" kan lige så vel betyde at "genknytte" som at "binde tilbage" - men hvad tilknytningen gælder, det er da ikke på forhånd fastlagt.
Det kunne jo f.eks. være virkeligheden.

Jeg "køber" derfor ikke dit postulat om hensigten med treligiøs tro:

"Men hvor naturvidenskaben har til hensigt at øge vor forståelse af den bagvedliggende virkelighed, så er hensigten med religiøs tro blot en mentalhygiejnisk måde at lukke af for vores nysgerrighed og erstatte den med en pseudoforståelse af os selv og universets fænomener."

Det er efter min mening en alt for overfladisk vurdering af religiøsitet, som ganske vist nok kan passe på stivnede og magtforkuserede religioner, men som efter min mening helt overser det grundlæggende i religiøsitet, hvor alle sanser og evner - ikke blot rationaliteten - er aktive i søgningen efter, hvad verden ER.

M.v.h. Arne.

Blot to spørgsmål, Arne.

Hvad får dig til at tro, at jeg kritiserer religiøsitet, når jeg i mange indlæg har understreget, at jeg anser religion som en nødvendighed?

Jeg har mig bekendt kun kritiseret religiøst begrundede overgreb og indoktrinering og religiøs afvisning af beviselige fakta.

Kan du give mig nogle konkrete og generelle eksempler på dit postulat om, at religiøsitet grundlæggende er en søgen efter hvad verden ER?

I så fald er der jo en hel del dogmer, der skal kasseres, da de forlængst er blevet overhalet af konkret viden. Det er dog mit indtryk, at størstedelen af verdens religiøse mennesker fortsat tror på gamle dogmer.
Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Hej Ole Bjørn.

Du spø'r:

"Hvad får dig til at tro, at jeg kritiserer religiøsitet, når jeg i mange indlæg har understreget, at jeg anser religion som en nødvendighed?"

Mit svar:

Du har i dag i denne tråd skrevet, at hensigten med religiøs tro blot er en mentalhygiejnisk måde, der erstatter vores nysgerrighed med en pseudoforståelse o.s.v.
Hvis ikke dét er kritik, så ved jeg ikke, hvad det er.

Til dit andet spørgsmål:

"Kan du give mig nogle konkrete og generelle eksempler på dit postulat om, at religiøsitet grundlæggende er en søgen efter hvad verden ER?"

er mit første svar, at jeg ikke har fremsat noget postulat, men derimod har skrevet, at religiøsitet efter min mening grundlæggende er en sådan søgen.

Mit andet svar er, at jeg i samtlige religioner (så vidt jeg kender dem) synes, jeg ser en sådan søgen (Skabelsesvisioner m.m.m.).

Og selvfølgelig er der dogmer, der må kasseres - lige som der er teorier i naturvidenskaben, der må kasseres

I etablerede religioner - bl.a. pga. deres magtstrukturer - går den slags imidlertid desværre meget langsomt.

Men - inden de mange kassationer - hvis vi til eksempel ta'r dogmet om, at en personlig Gud har skabt verden, så er det ikke et dogme, jeg personligt tror på - men det er heller ikke et dogme, jeg kan afvise.

Kan du bevise, at dette dogme er falsk?

Det tror jeg ikke, du kan.

Du kan måske vurdere det som værende usandsynligt - og hvad er da sandsynligt?

Men at det er falsk, det tror jeg ikke, du kan bevise.

M.v.h. Arne.