Hvad forstår man ved synonymer? Ordet er sammensat af to græske ord, der kan oversættes som med-benævnelse. Sprogteoretikere har tidligere diskuteret, om det skulle forstås som ord med præcis samme betydning, men i dag hersker der koncensus om, at det betegner ord, hvis betydning overlapper hinanden i visse tilfælde og har forskellig betydning i andre tilfælde.
Problemet er aktuelt i den pågående diskussion om hvorvidt videnskab er en trossag eller noget andet. Troende hævder ofte, at både videnskab og ateisme blot er andre "trosretninger", hvilket forståeligt nok irriterer både forskere og ateister, der absolut ikke opfatter deres holdninger som en tro, og følgelig ikke vil påduttes denne betegnelse, som kan give anledning til misforståelse af deres syn på verden.
Begrebet tro forstås hovedsageligt som en religiøs forestilling om guddommelige væsener med overnaturlige egenskaber, men ordet har også en mere dagligdags anvendelse som betegnelse for en forventning om fremtidige begivenheder, som f.eks. "jeg tror, det bliver regnvejr i morgen," eller "tror du, den økonomiske krise snart er ovre?"
Den sidste betydning af ordet dækker forestillinger, som alle mennesker har, og det har ateister da intet mod at indrømme. Det er den religiøse betydning af ordet, de ikke vil sættes i bås med, fordi ateisme er betegnelsen for ikke-gudetroende. Så når religiøst troende kalder ateisme for en religion, så er det ordkløveri. De vælger at bruge ordet i en anden betydning end ateisten bruger ordet. Hensigten er selvfølgelig bevidst at mistolke ateistens synspunkt for at forsvare sin egen religiøse holdning.
Et tilsvarende ordkløveri er videnskaben ofte udsat for. Videnskabelige antagelser sammenlignes med tro i den religiøse betydning af ordet. Man sammenligner "tro" på videnskaben med en religiøs tro, fordi videnskaben ligesom religionen beskæftiger sig med spørgsmål om universets tilblivelse og menneskets egenskaber og begrebet liv. Men videnskaben gør det på en måde, der ikke kan sammenlignes med religion.
Ordet antagelse er delvis synonymt med den ikke-religiøse betydning af tro. Det dækker bl.a. en forventning om et muligt udfald af fremtiden. Hvor religiøs tro dækker et bestemt fast verdensbillede, så dækker den videnskabelige antagelse blot en enkelt af et uendeligt antal teoretiske verdensbilleder.
Den videnskabelige antagelse er blot en mulig teori, opstillet på grundlag af kendte observerede fakta. Efterfølgende søges teorien så be- eller afkræftet gennem nye observationer for at se, om den repræsenterer en brugbar fortolkning af fakta - brugbar til at forudsige udfaldet af fremtidige begivenheder.
Vi har forskellige ord for at betegne forskellige hændelser og holdninger. En mængde ord har også flere betydninger. At tage ord og sætninger ud af deres sammenhæng og fortolke dem i andre betydninger end de tilsigtede er citatfusk og ordkløveri. Det tjener kun til at forplumre en kommunikation, men det er der altså nogle mennesker, der ser et formål med.
De psykiske årsager til denne trang skal jeg undlade at komme ind på her, men at det er ødelæggende for en frugtbar meningsudveksling og for enhver form for videnformidling, vil de fleste nok kunne forstå.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Svar
Citer
