Ja, Arne, så er vi der netop igen.
Hvor ofte skal jeg påpege, at du ikke forstår, hvad du læser, selv om det er skrevet på klart dansk. Du har gang på gang påstået, at vi med et rationelt syn på verden har en begrænset erkendelse, selv om vi ofte har fortalt dig, at et rationelt syn ikke er ensbetydende med, at vi ikke kan have spirituelle oplevelser.
Nu kommer du så med tre groft misfortolkede påstande. Så læs dog, hvad der faktisk står!
...du er åbenbart fortsat blind for, at et rationelt syn på verden og at et arbejde for at forstå "miraklet" kan indeholde endnu flere glæder end at afvise menneskers muligheder for at forstå.
Men du vil måske også benægte, at du gentagne gange har sagt, at vi rationalister "mangler en dimension i vores tilværelse", som de religiøse troende har? Svigter din hukommelse også som din sprogforståelse?
Der er stor forskel på udtrykkene "føle glæde" og "have flere glæder", så nu skal jeg endnu engang forsøge at forklare dig, hvordan dansk fungerer. Jeg har ikke med min udtalelse frakendt dig nogen af de glæder, som du oplever. Jeg har kun påpeget, at du åbenbart er blind for muligheden af, at rationalister med interesse i forskning kan have
flere glæder end de mennesker, der betragter verden som noget uforståeligt, for det sidste er, hvad der ligger i den nutidige brug af begrebet mirakel.
Ligesom man kan føle glæde ved at løse en krydsogtværs eller en vanskelig matematisk opgave, får jeg stribevis af glæder hver eneste dag ved at følge med i udviklingen af en række forskellige videnskaber. Hele tiden tilføjes der nye brikker til det "puslespil" som vores verdensbillede er, og med mellemrum udvides de grænser for vor forståelse, som før blev anset for umulige at overskride. Mit verdensbillede (og min forståelse) forfines hele tiden i takt med den øgede viden, hvor du efter eget udsagn foretrækker at betragte verden som et uløseligt mysterium, som du så glæder dig over ikke at forstå.
Det er præcis den holdning, som jeg kalder "at hylde uvidenheden". Kan du forstå, at det er irriterende for andre, at du konstant mistolker deres tekster og tillægger dem meninger, som de ikke har. Det virker som om din aversion mod andres måder at anskue verden på gør dig blind for, hvad de faktisk fortæller, og du provokerer dem derfor til at håne dit eget verdenssyn. Den surhed og arrogance, der gennemsyrer mange af dine indlæg, opfordrer ikke ligefrem til en positiv dialog, og når du fremhæver din "værdighed", virker du direkte komisk på mig og andre.
Den første betingelse for en positiv dialog er, at man respekterer andres opfattelser og søger at forstå dem. Det er derfor også den indstilling jeg altid møder nye mennesker med, og som jeg i sin tid mødte dig med. Men hvis de viser disrespekt for min holdning, og i tilgift søger at missionere for deres tro, så mister jeg enhver respekt for dem. Jeg deler gerne ud af min viden, men ikke for at overtale andre til at dele mine synspunkter, men for at de kan bruge mine erfaringer til at komme til klarhed over sig selv.
Derfor finder jeg det også tåbeligt at følge andres ord, uanset om de er fra forvanskede religiøse skrifter, fortidige "vismænd" eller moderne filosoffer. De kan kun tjene som inspiration for yderligere tænkning.
Nu kan du så vælge, Arne, om du vil kværulere over dette indlæg eller bruge det til at forstå dig selv og dit forhold til andre på debatten. Valget er helt dit eget.
Mvh
Ole Bjørn :o)