Ja, pudsigt nok. Der er den, jeg er. Og jeg tager selv til orde.

Du taler om virkeligheden, Arne, men hvad er mere virkeligt end os selv og det liv, som vi lever?

Livet er dig og mig og de mennesker, der udgør vores virkelighed og det vil det altid være.

Det, som er, er allevegne omkring dig hvis du har fundet ro med dig selv.

Men hvem finder ro med sig selv? Livet er en konstant foruroligelse og sådan skal det være. Stilstand er død.

Enhver erkendelse som ikke bunder i forståelsen af éns eget liv og de komplicerede forhold til andre mennesker er kun tankespind, Se dig omkring. Det, som er, er den frygtelige virkelighed, men se dig omkrig endnu engang.

Det, som er er ikke sandheden. Sandheden er stilheden og det uendelige rum, som du ser omkring dig i det nu, som ikke er forstyrret af tankevirksomhed. Hvad ser du i dit livs nu?

At være stille, blot at leve med og ikke at handle selv om man dog ikke kan lade være med at reagere på en udfordring. man kan udmærket reagere på en udfordring uden at identificere sig med denne reaktion.

Hvis du tier stille, ikke handler og blot lytter vil du se noget der ikke kan forklares med ord. Du vil se en bevægese, som ikke kan beskrives.

Bag denne bevægelse er forståelsen. At se alting som det er.


Glem alt og se dig omkring i virkelighedens nu.

Livet er altid her og nu.

Lykkelig, det menneske der tør at begive sig ud i det virkelige liv, med alle dets vanskeligheder.

Det liv som er hans eget og som er lige foran ham.

Så vil du se at livet altid er det, som er lige foran dig i virkelighedens evige nu.

Men vi må hver især selv se og forstå det.

michael - kom du aldrig ud af stilheden?
http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/8490/Ud_af_stilheden.html#Post8490

Hej Mich..

"Livet er dig og mig og de mennesker, der udgør vores virkelighed og det vil det altid være".

- Livet er jo en biologisk egenskab der muliggør at individet kan interagere med og forholde sig til andre eksistenser, mens selve livsformerne er skrøbelige og derfor (instinktivt) passer godt på livet, fordi de netop ikke altid vil kunne optræde som eksistenser i virkeligheden. Den mulighed har forsteninger/fosiller fx. ikke, de optræder bare som fysiske fænomener i samme virkelighedsrum, men vil sikkert også engang bare blive til (stjerne)støv.

"Men hvem finder ro med sig selv? Livet er en konstant foruroligelse og sådan skal det være. Stilstand er død".

- Hvordan synes du så stilheden forholder sig til stilstanden - repræsenterer den fx. den forestående stilstand, hvorfor stilheden kan give lidt af den uro, der så provokere nogen til lidt livlig deltagelse i livet? ;)

"Hvis du tier stille, ikke handler og blot lytter vil du se noget der ikke kan forklares med ord. Du vil se en bevægese, som ikke kan beskrives".

- Bevægelser er trykimpulser, som både ka' registreres og tilmed beskrives og endda forstås - man ka' endda beskrive bevægelse som synonymt med liv.

"Lykkelig, det menneske der tør at begive sig ud i det virkelige liv, med alle dets vanskeligheder".

- Lykkefølelsen afhænger jo af den succes mennesket oplever når det forholder sig til livets vanskeligheder, ikke sandt, og hvad ville her være mere naturligt for mennesket end vise sin begejstring, dvs. bryde stilheden. Samme gælder jo når livet gør ondt, ik' - tænk på de små bæbsers reaktion i mødet med livet...;)

"Så vil du se at livet altid er det, som er lige foran dig i virkelighedens evige nu".

- De "evige nu'er" er jo i virkeligheden fortid, når din hjerne registerer trykimpulserne på hud, ører og øjne. Nu'et skal først registreres og siden genkendes.
Forevigelse er derimod noget vi mennesker tuller med, i mødet med erkendelsen af egen forgængelighed. Det er her div. overnaturlige forestillinger (religioner) optræder som tryghedsbaser kulturer, hvor fx. mystifisme skal bortforklare en ellers nødvendig kendsgerning ved det biologiske liv. Her blir spørgsmålet jo så, om ikke de illusioner (bedragerier) mennesker skaber og reproducerer i kulturer, bare er en unødig belastning og at mennesker sagtens ka' trøste hinanden over virkelige tab med erkendelige forklaringer om livets mange facetter? Man er måske bedre styrket og opnår den ro du taler om, hvis man ikke behøver slæbe rundt på gamle selvbedrag?

mvh
Simon