0
registrerede
819
gæster og
104
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11816 - 17/12/2011 17:56
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Tak for dine ord og din beskrivelse af min situation her aktuelt på trosfrihed.dk.
Det der tiltrækker mig her, er muligheden for at møde de mange forskellige indstillinger til tilværelsen, som deltagerne præsenterer, ligesom det er en fantastisk mulighed for mig at øve mig i at udtrykke, hvor jeg selv står. Og det, der gør det ekstra meget spændende for mig, er, at mit ståsted flytter sig undervejs i dialogen.
Det her følgende afsnit kan meget vel springes over: Kort efter min konfirmation fik jeg øje på en masse falskhed og hykleri i folkekirken - og vendte den ryggen. Mystikeren og forfatteren Anker Larsen gjorde et stærkt indtryk på mig, da jeg fik øje på hans bøger i gymnasietiden og jeg holder stadig meget af dem. Det, at det religiøse ikke behøver at være knyttet til en bestemt religion, var nok noget af det væsentligste. Da jeg var omkring et halvt hundrede år fik jeg øje på den ortodokse kristendom - som jeg intet kendte til - på en ferierejse til det græske øhav. At jeg samtidig var i en slags "eksistentiel midtvejskrise" gjorde ikke min modtagelighed mindre, og den inspiration, især ikónerne gav mig i stadig større og videre omfang, vendte samtidig med midtvejskrisen op og ned på min tilværelse, dog ikke i mit dyrlægearbejde, hvor jeg efterhånden fokuserede mere og mere på epidemiologi og præventiv veterinærmedicin (og her var heldig at få lov at være med til at reducere sygdomme og medicinforbrug hos svin i Danmark). Min stadig større viden om ikóner og ortodoks kristendom begyndte at interessere andre, og jeg har i tidens løb holdt en del illustrerede foredrag herom - en gang i lokalt menighedsrådsregi, hvilket bragte mig ind i det lokale menighedsråd, hvor jeg blandt andet en enkelt gang optrådte som lægmandsprædikant ved en aftengudstjeneste i sognets gamle landsbykirke, med lys til hver enkelt at tænde, en stor Kristus Ikón, meditation, bulgarsk ortodoks liturgisk sang (på en ghettoblaster), min prædiken over den barmhjertige samaritaner med perspektivet ud til de 20.000 børn, der unødigt dør af sult - hver dag - samt efterfølgende spontane kommentarer fra deltagerne. Det var for mig en dejlig aften, og det var tydeligt, at også deltagerne var inspirerede. Især det at elske sin næste som sig selv var dét, der fængede, og det er jo ikke en intellektuel udfordring, men noget, der går direkte til hjertet. Desværre gik der ikke ret lang tid, før jeg gennem arbejdet i menighedsrådet erfarede den håbløse tilstand, folkekirken befinder sig i, så jeg forlod både menighedsråd og folkekirke. Jeg slap ikke inspirationen fra ortodoks kristendom, men blev også inspireret af buddhisme og af muslimsk sufisme, og jeg oplever dem i dag som "perler på den samme snor". Slut på afsnit.
Nu skete der så det, at jeg tilfældigvis fik øje på Einstein-citaterne, og det slog mig, at der ikke var modsætninger mellem det, han sagde og dér, hvor jeg står i dag. Det var selvfølgelig en herlig oplevelse
Her på trosfrihed.dk gjorde Einstein-citaterne jo mildt sagt stort postyr, men i stedet for at gribe inspirationen udviklede det sig jo til noget, der mest af alt lignede et hundeslagsmål.
Det er så her, du minder mig om Jesus-ordet om at "vende den anden kind til" - i næstekærlighed.
Også for mig er det en af de helt store kvaliteter i kristendom, men jeg må jo erkende, at jeg ikke har lært kunsten at efterleve det. Det nærmeste, jeg kan komme det, er nok at trække mig ud af "hundeslagsmålet" - velvidende at hånen vil flyve mig om ørene - og det vil jeg så forsøge at leve op til - bedre sent end aldrig.
Tak til dig for inspirationen hertil
M.v.h. - og også alle gode ønsker til dig - Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (17/12/2011 17:58)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11833 - 20/12/2011 15:17
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Zenia og Arne,
Tak for jeres venlige ord. De når mit hjerte.
Jeg forstår godt din motivation, Arne, når det gælder at debattere. Den ærlige kommunikation er desværre svær at opfylde på de debatter, jeg har besøgt. Ikke mindst på denne.
Jeg håber, at du vil stå igennem ikke at svare dem, der kun giver sig af med nederdrægtige provokationer uden andet indhold end uærlig spot samt et umætteligt behov derfor.
I årevis har jeg forsøgt at stå fri af den slags debatteren. Og kun for nylig kunne jeg mærke på mig selv, at nu var jeg parat. Så da du opfordrede mig til det(!), så sagde jeg til mig selv: "Ok, nu er tidspunktet kommet". Og det har jeg holdt fast i og vil blive ved med at holde fast i.
Det er mit håb, at vi - der vil - kan få en ærlig debat om bl.a. de spændende emner, som I (Arne og Zenia) lægger op til.
Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11973 - 08/01/2012 14:52
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Anonym]
|
|
Kære alle,
"Trosfriheds" manglende censur er muligvis dens styrke, men samtidig dens største svaghed idet mange mennesker får tappet deres lyst til at deltage på grund af de deltagere, der dagligt skriver hånlige indlæg.
Denne tråd ser ud til at være stået fri af personangreb, der ellers fylder meget på "Trosfrihed". Jeg vil derfor fortsætte tråden i håb om, at de, der måtte ønske at deltage, vil gøre netop dette i en god ånd.
Har I hørt udtrykket: "Børn er onde mod hinanden"? Jeg ser VOKSNE mennesker behandle hinanden rigtigt skidt, tarveligt - i stedet for at række ud, tilgive, vende den anden kind til, elske.
Det er naturligt at "give igen af samme mønt" (eller at forsvare sig i en skarp tone thi vreden har desværre fundet vej), når hånen, provokationerne og løgnene vælter ind over rælingen. Men der findes en anden vej. Kan man få øje på kahytlågen, kan man træde indenfor, hvor et stearinlys er tændt, og roen råder.
Der findes en lille dør, en snæver vej, der fører til et hjerte, der banker med fredens puls. Har man først fundet vej hertil, kan man på ny træde udenfor på dækket og forhåbentlig dele den nyvundne fred med andre - selv med dem der gjorde en fortræd.
"I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" (Matthæus 5, 43-48)
Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11976 - 08/01/2012 16:47
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Den kristne vision om den fuldkomne næstekærlighed er, synes jeg, vidunderlig smuk.
Det er vanskeligt at nå det fuldkomne, men jeg er enig i, at det er rigtigt at stræbe derefter - ikke bare for selv at få fordel af det, men fordi uselvisk kærlighed - set med mine øjne - er en udstrålende berigelse af tilværelsen af vældige dimensioner - og endnu meget større, når den uselviske kærlighed udstrækkes til også at omfatte hele verden.
Så behøver man ikke andet og mere, vil jeg mene, for at leve et godt og meningsfuldt liv.
Men er man ved at dø af sult, sygdom eller andres vold, er det jo forståeligt at visionen får det svært.
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11977 - 08/01/2012 19:26
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne, Du skriver: Men er man ved at dø af sult, sygdom eller andres vold, er det jo forståeligt at visionen får det svært. Det minder mig om et ord, der lyder nogenlunde sådan her: "En rig mand, der begærer, hvad andre ejer, gør større synd end den mand, der stjæler et brød af nødvendighed".Tyven i ovennævnte ord er altså mere skyldfri end den mand, der slet intet stjal. For det handler om, hvad der gemmer sig i hjertet. Omvendt vil mange, der ikke er døden nær, nære så stærk uvilje mod dem, der gør dem uret, at de griber hver en chance til at gengælde. Det kan gælde folk, der bliver sprunget over i køen, får stjålet sin pung, bliver urimeligt irettesat, eller må lægge øre til andres løgne og spot. Jeg har selv været udsat for det sidste (og er det stadig glimtvis, ser jeg) - ligesom du selv er udsat for det nu. Jeg fandt først freden til at vende det døve øre og den anden kind til, da jeg oprettede en daglig meditationspraksis. Mit ønske for dig - hvis mine gætterier om, hvordan de 2-3 personers uret påvirker dig, overhovedet er korrekt - er, at du også må finde freden i dig selv til at være hævet over det, de bruger hver dag på år efter år. Jeg ønsker også, at de selv en dag må hæve sig over det, de gør nu. Men udtrykte jeg dette ønske til dem direkte, ville de sandsynligvis finde det kraftigt provokerende, selv om det ville være vel ment. Heller ikke ønsker jeg at provokere dig med mit ønske for dig. Jeg er ikke tanke- eller følelse-læser, men jeg følger nu og da jeres kommunikation, og jeg tror, at det ville være meget NATURLIGT at blive vred over det, du må lægge øre til. Så jeg forstår godt, hvis du føler dig provokeret og derfor besvarer deres indlæg. Men hvis det kan hjælpe dig på nogen måde, så håber jeg, at du forstår, at du slet IKKE BEHØVER at forsvare dig selv ... jeg kan ikke "i min vildeste fantasi" forestille mig, at nogen finder deres ord om dig troværdige. Øregassens larm står stærkest i kontrast til - og besvares bedst med - tavshed. Igen er mit håb for "Trosfrihed", at vi må finde sammen og få nogle udbytterige samtaler. Jeg lagde mærke til, at da personangreb blev ignoreret, kom der nogle indlæg fra personer, der ellers ikke skriver så mange indlæg (det kan være en tilfældighed). Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|