Kære Zenia og Arne,

Tak for jeres venlige ord. De når mit hjerte.

Jeg forstår godt din motivation, Arne, når det gælder at debattere. Den ærlige kommunikation er desværre svær at opfylde på de debatter, jeg har besøgt. Ikke mindst på denne.

Jeg håber, at du vil stå igennem ikke at svare dem, der kun giver sig af med nederdrægtige provokationer uden andet indhold end uærlig spot samt et umætteligt behov derfor.

I årevis har jeg forsøgt at stå fri af den slags debatteren. Og kun for nylig kunne jeg mærke på mig selv, at nu var jeg parat. Så da du opfordrede mig til det(!), så sagde jeg til mig selv: "Ok, nu er tidspunktet kommet". Og det har jeg holdt fast i og vil blive ved med at holde fast i.

Det er mit håb, at vi - der vil - kan få en ærlig debat om bl.a. de spændende emner, som I (Arne og Zenia) lægger op til.

Kærlig hilsen
Thomas

Kære alle,

"Trosfriheds" manglende censur er muligvis dens styrke, men samtidig dens største svaghed idet mange mennesker får tappet deres lyst til at deltage på grund af de deltagere, der dagligt skriver hånlige indlæg.

Denne tråd ser ud til at være stået fri af personangreb, der ellers fylder meget på "Trosfrihed". Jeg vil derfor fortsætte tråden i håb om, at de, der måtte ønske at deltage, vil gøre netop dette i en god ånd.

Har I hørt udtrykket: "Børn er onde mod hinanden"? Jeg ser VOKSNE mennesker behandle hinanden rigtigt skidt, tarveligt - i stedet for at række ud, tilgive, vende den anden kind til, elske.

Det er naturligt at "give igen af samme mønt" (eller at forsvare sig i en skarp tone thi vreden har desværre fundet vej), når hånen, provokationerne og løgnene vælter ind over rælingen. Men der findes en anden vej. Kan man få øje på kahytlågen, kan man træde indenfor, hvor et stearinlys er tændt, og roen råder.

Der findes en lille dør, en snæver vej, der fører til et hjerte, der banker med fredens puls. Har man først fundet vej hertil, kan man på ny træde udenfor på dækket og forhåbentlig dele den nyvundne fred med andre - selv med dem der gjorde en fortræd.

"I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"
(Matthæus 5, 43-48)

Kærlig hilsen
Thomas

Hej Arne,

Du skriver:



Det minder mig om et ord, der lyder nogenlunde sådan her:

"En rig mand, der begærer, hvad andre ejer, gør større synd end den mand, der stjæler et brød af nødvendighed".

Tyven i ovennævnte ord er altså mere skyldfri end den mand, der slet intet stjal. For det handler om, hvad der gemmer sig i hjertet.

Omvendt vil mange, der ikke er døden nær, nære så stærk uvilje mod dem, der gør dem uret, at de griber hver en chance til at gengælde. Det kan gælde folk, der bliver sprunget over i køen, får stjålet sin pung, bliver urimeligt irettesat, eller må lægge øre til andres løgne og spot.

Jeg har selv været udsat for det sidste (og er det stadig glimtvis, ser jeg) - ligesom du selv er udsat for det nu. Jeg fandt først freden til at vende det døve øre og den anden kind til, da jeg oprettede en daglig meditationspraksis.

Mit ønske for dig - hvis mine gætterier om, hvordan de 2-3 personers uret påvirker dig, overhovedet er korrekt - er, at du også må finde freden i dig selv til at være hævet over det, de bruger hver dag på år efter år. Jeg ønsker også, at de selv en dag må hæve sig over det, de gør nu. Men udtrykte jeg dette ønske til dem direkte, ville de sandsynligvis finde det kraftigt provokerende, selv om det ville være vel ment.

Heller ikke ønsker jeg at provokere dig med mit ønske for dig. Jeg er ikke tanke- eller følelse-læser, men jeg følger nu og da jeres kommunikation, og jeg tror, at det ville være meget NATURLIGT at blive vred over det, du må lægge øre til. Så jeg forstår godt, hvis du føler dig provokeret og derfor besvarer deres indlæg. Men hvis det kan hjælpe dig på nogen måde, så håber jeg, at du forstår, at du slet IKKE BEHØVER at forsvare dig selv ... jeg kan ikke "i min vildeste fantasi" forestille mig, at nogen finder deres ord om dig troværdige. Øregassens larm står stærkest i kontrast til - og besvares bedst med - tavshed.

Igen er mit håb for "Trosfrihed", at vi må finde sammen og få nogle udbytterige samtaler. Jeg lagde mærke til, at da personangreb blev ignoreret, kom der nogle indlæg fra personer, der ellers ikke skriver så mange indlæg (det kan være en tilfældighed).

Fred,
Thomas