Dette funderer jeg lidt over i dag.:

I går havde jeg to oplevelser, som fik tanker i gang. …
Den første – som gjorde indtryk på mig – var, da jeg havde familie på besøg, og de fortalte om følgende hændelse:

Den første histories hovedperson: En ung dansk gymnasieelev, som går i 2. g. … og er meget modebevidst. … havde bl.a. ønsket sig en jakke til jul, og der blev købt en jakke til 800 kr. af mormor, som spændt iagttog sit barnebarn, da der blev pakket ud juleaften: Jakken faldt ikke helt i ungersvendens smag, og da den unge mand i øvrigt også havde ønsket sig en bestemt skjorte til en pris af 1500 kr. (!) gik turen så af sted 3. juledag for at få byttet. …

Stor var glæden, da han konstaterede, at der var startet udsalg i forretningen, så den skjorte, han havde ønsket sig nu var nedsat til netop den værdi, som den returnerede jakke repræsenterede. …

Stor tilfredshed hos ungersvenden, som glad drog af med sin skjorte, som passede fint til den butterfly, han også fik i julegave, og som han i parantes bemærket nu har hele 3 af. ...

Eftertænksomhed fulgte denne beretning, og nu kommer så:

2. histories hovedperson:
En ung flygtning, som til april har været her i landet i 7 år, som ingen familie har overhovedet mere, og som vi her i huset har fået lov at lære at kende og at holde af.

Hans økonomiske situation er sådan, at han lever af S.U. – går på VUC med det sigte at blive uddannet som automekaniker. …

En af mine veninder havde ryddet op i hendes mands garderobe, og da han er lille og klein og tidligere har givet vor unge ven tøj, som han har kunnet bruge, ringede hun og spurgte, om det havde interesse?

Jeg sagde ja tak og hentede rigtig meget fint tøj, som stod i kasser her hos mig, hvorefter jeg spurgte, om vores ven ville kigge ind?

Han kom, og jeg spurgte ham, om han kunne bruge noget af det, vi havde?

Han kiggede ikke engang på al det fine tøj, men svarede med det samme: Nej tak, for jeg har 3 par bukser og 3 skjorter, og jakke, undertøj og sokker nok, så det må I gerne aflevere på Korshæren. …

Med i historien skal nok, at jeg fik et stort smil og TAK for tanken, jeg havde haft, men som han sagde: Det gør mig jo ikke lykkeligere, at jeg har skabet fyldt med tøj, som jeg bare skal bruge penge på at vaske!!!

Eftertænksomhed fulgte på disse to vidt forskellige syn på verdslige ting. …

I Avisen i dag gives mange gode råd til nytårsforsætter: Et af dem er:

”Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad du trænger til, for at du ikke skal få for meget af den og kaste op”. (Ordsprogenes bog) …

Måske et råd at tage til os her i disse krisetider. ?

Spørgsmålet, som nok ville være relevant: Kan man i givet fald så finde ud af, at lykken måske findes et andet sted, end dér, hvor man hidtil har troet det måtte være??


Godt nytår
m.v.h.
Zenia

Hej Zenia

En smuk historie om meditation, som er opmærksomhed. Altid at se og lytte uden at fordømme og retfærdiggøre. Uden at sammenligne og uden at konkludere. Blot altid at være opmærksom.

Har du lagt mærke til hvordan de to historier fortæller sig selv? Man behøver blot at lytte til dem.

Din henvisning til lykke forstår jeg derimod ikke. Hvad er lykke?

Er det endnu en af de illusioner menneskene har skabt når de drømmer sig bort fra det, som er?

God formiddag og tak for dine ord Arne - gennem det forgangne år. ...

På præcis samme måde som du fornemmer, at Michaels indlæg siger noget meget vigtigt, har jeg det. ...

Og på samme tid forstår jeg dem ikke helt, så jeg beder også Michael uddybe det, han skriver her. ... Har på fornemmelsen, at du læser min oplevelse på et dybere plan, og dét pusler nu også i min underbevidsthed.

Tak derfor også fra mig til dig Michael.
m.v.h.
Zenia

Hej Zenia.

Jeg forstå godt EKIM's kilde, men jeg vil aldrig forstå hvorfor de gjorde det. Selv holdt jeg mig udelukkende til kilden.

Har du nogensinde læst jiddu Krishnamurtis ''Om at leve I og II''?

Eller, hvis du er moden til det Højeste: Jiddu krishnamurtis: ''Den eneste revolution''.

Den smukkeste indgang til Gud rige, som er så vanskeligt at forstå og møde.

Jeg er sikker på, at de kan findes billigt i en antikvarboghandel. Menneskene betaler i dyre domme for mange andre ting.

Men vi var nogle få, som ikke gik forbi.

PS. Måske det var noget for dig, Thomas. At læse ''Den eneste revolution''. Jeg husker, at da jeg viste den til min bror for mere end tredive år siden, så sagde han: ''Bare man kunne vandre med ham.''

Det har vi gjort lige siden.