Næh, Arne, jeg er ikke "efter eget udsagn klogere end alle andre." Det er blot dit sædvanlige forsøg på at håne enhver, som har sat sig bedre ind i et emne, end du selv gider.

Derfor forstår jeg Einstein bedre end du, og det nævnte citat udtrykker præcis min egen indstilling. At forklare dig hvorfor er omsonst af ovennævnte grunde, men jeg kan forsikre dig, at der er intet som helst religiøst i det ud fra din forståelse af ordet, og heller ikke spor af gudetro. Bemærk sætningen "in this sense, and this alone", som du åbenbart helt har overset betydningen af.

Einsteins sætninger er metaforer med en tilsyneladende enkel og ligetil betydning, men med en underliggende betydning, som fysikere forstår, fordi de kender til naturen af de kosmologiske problemer, som Einstein og Bohr tumlede med, og som ingen religiøs mystik kan sammenlignes med. I forhold til universets gåder er religiøs mystik yderst primitiv.

Einsteins citater skal også ses i sammenhæng med både hvem, han udtalte dem til og på hvilket tidspunkt i hans karriere - forhold du overhovedet ikke tager i betragtning. Der er store forskelle i opfattelsen hos den unge Einstein og den ældre, og det fremgår af de biografier, som du ikke har fundet det nødvendigt at læse.

Men du har, som du ofte påpeger, ret til at tro, lige hvad du vil. Men lad være med at forvente, at din ikondyrkelse af Einstein og Mevlana er noget andet end din egen begrænsede opfattelse af deres værker.

Seriøsitet kræver, at man ikke digter sine egne fordomme ind i, hvad man læser. Det er en svær kunst, som du gentagne gange har vist, at du ikke magter.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Som kommentar til afsnittet ovenfor af Einstein skriver Ole Bjørn følgende til Arne:

Derfor (Bjørn påstår han har: har sat sig bedre ind emnet) forstår jeg Einstein bedre end du, og det nævnte citat udtrykker præcis min egen indstilling. At forklare dig hvorfor er omsonst af ovennævnte grunde, men jeg kan forsikre dig, at der er intet som helst religiøst i det ud fra din forståelse af ordet, og heller ikke spor af gudetro. Bemærk sætningen "in this sense, and this alone", som du åbenbart helt har overset betydningen af.

Einsteins sætninger er metaforer med en tilsyneladende enkel og ligetil betydning, men med en underliggende betydning, som fysikere forstår, fordi de kender til naturen af de kosmologiske problemer, som Einstein og Bohr tumlede med, og som ingen religiøs mystik kan sammenlignes med. I forhold til universets gåder er religiøs mystik yderst primitiv.


Einsteins sætninger er metaforer med en tilsyneladende enkel og ligetil betydning, men med en underliggende betydning, som fysikere forstår, fordi de kender til naturen af de kosmologiske problemer, som Einstein og Bohr tumlede med

så læs dog hele afsnittet igen bjørn og forstå afsnitten i sin helhed,, der står netop ikke som du opfatter det.

Du har nøjagtig misforstået dette afsnit som mange andre af Einsteins udtalelser om religion og det religiøse og hvor han selv befandt sig.

Følgende er netop ikke forbeholdt en særlig eksklusivt udvalg af fremragende fysiker:



Einstein gør sig endda umage med at det er almen tilgængelig (It was the experience of mystery;;; A knowledge of the existence of something we cannot penetrate;;;which are only accessible to our reason in their most elementary forms)


Så hvad du her skriver er direkte forkert og det Einstein har sagt gør ham vred:

som fysikere forstår, fordi de kender til naturen af de kosmologiske problemer, som Einstein og Bohr tumlede med, og som ingen religiøs mystik kan sammenlignes med.

dermed gør du det eksklusivt de få, stik imod hvad Einstein udtrykker i det afsnit vi drøfter.



Jeg er ikke bange for at sige at det løber af med dig Bjørn, du mister enhver form for balance og naturlig måde at debattere det her med Einstein og religion.

Du er en afskyelig type for en mand som Einstein, som han selv har skrevet, en type som dig, du gør ham harm, vred.

Og ihvertfald at ekskludere det mysterium til de få, er i den grad imod Einsteins gemyt og hvad han skriver herom i afsnittet ovenfor, der fejllæser du netop afsnittet og indlæser dine egne gisninger, hvilket du endda ikke er ked af at afsløre at du gør.

Tag det roligt bjørn, ganske rolig, det er muligt at drøfte de her forhold uden din angst, din videnskabsneurose og din einsteins mindreværdskompleks.

Hvis du tror det er forbeholdt en eksklusiv gruppe af super dygtige fysiker så har du netop misforsået afsnittet og det Einstein forsøger at sige.

mvh HansKrist.

PS:

Religiøse følelser og mysterier findes også i forhold til mitwelt, (broderskab, fællesskab, samhørighed og universalitet blandt mennesker); det findes også i forbindelse med eigenwelt, det personlighedsmæssige, individuation (personlig kaldethed) og selvudvikling, Einstein har af gode grunde mest fokus på de religiøse mystiske følelser der er i forbindelse med umwelt, "det", naturen, det upersonlige og ikke fællesmenneskelige. Et meget lille område af mystik og spiritualitet, eller religion. Det sker også at Einstein formår at kigge ud over sin egen niche, sine egne særinteresser.

Teologi interesserer sig aldrig for universet eller naturen isoleret som astrofysik og naturvidenskab, men i teologi er det altid mennesket i universet og universet i mennesket; mennesket i naturen og naturen i mennesket der drøftes, teologi må ikke tænke mennesket ud af ligningen, som astrofysik og naturvidenskab netop skal gøre, derfor er teologi ofte meget mere interessant for os mennesker, fordi vi her er tænkt med, man isolerer ikke naturen fra mennesket i teologien, endsige mennesket fra naturen. Derfor er der ingen konkurrence mellem teologi og astrofysik ("big bang" og Big Bluff teorierne) eller mellem teologi og evolutionsteorien, fordi de skal angribe sagen på hver deres måde. Teologi må aldrig drives uden at mennesket er tænkt med i ligningen. Vis mig de fysiske ligninger hvor mennesket (det bevidste tænkende menneske (altså åndelige faktorer er tænkt med)) indgår som faktor. Men dig bjørn, simon og treram (og ja dawkins og dennett) I roder det hele sammen i en stor ævlende pærevælling og render rundt og tror teologer er sådan lidt småtossede.

En teologs samhørighedsfølelse og mystiske relation til naturen og universet kan være meget stærkere end Einsteins, fordi han netop ikke behøver abstrahere og teoretisere og få naturen og universet som genstand for sin betragtning, han kan tillade sig at være optaget af hvordan han umiddelbart og jomfrueligt erfarer det på ureflekteret storslået vis denne mystiske forening (afstandsløs sansning og kosmiske erfaringer) eller forbundethed og samhørighed med naturen, universet. Han kan tillade sig at mærke det dybt ind i sit hjerte og følge det hver dag, at leve i harmoni og samhørighed med naturen og universet (livets ånds love). Det bliver man ikke nødvendigvis naturvidenskabsmand af eller astrofysiker, men dette er sgu ej heller meningen at vi alle skal være dette, men man bliver et raskere og sundere menneske, et menneske der føler sig hjemme i verden, naturen og universet og forstår at dette er vores ophav og ikke blot objekt (genstandsgjort) for vores interesse og udnyttelse.

Du påstår Einsteins verdensbillede var holistisk. Og i den sammenhæng er langt de fleste teologer mindst lige så gode til at forklare dette for lægfolk. Og mange mystiker er i særklasse, da de ikke teoretiserer over de her forhold, men efterlever dem i daglig praksis.

Arne, du har altså stadig ikke forstået, hvad sætningen "in this sense, and this alone" henviser til. Der står ellers meget tydeligt for enhver fysiker, at det refererer til hans oplevelse af universets dybe mysterium, som han som bekendt beskrev i matematiske termer. Til overflod kalder han mange steder den almindelige form for religiøse følelser, som du bl.a. repræsenterer med din betagelse af ikoners symbolsprog, for primitiv.

Det var universets matematiske sammenhæng, der fascinerede Einstein, ikke menneskeskabte gudebilleder eller tro på et "kærlighedens univers", som du jo opfatter det. Du mangler forudsætningerne for at opleve den matematiske skønhed i Riemanns hyperbolske geometri, forklaringen på den fotoelektriske effekt, rumtidens krumning, de brownske bevægelser, lyshastighedens konstans, tidens relativitet og andre fakta, som Einstein viste os de matematiske relationer mellem.

Hvordan du kan påstå, at du forstår Einstein, og at du deler hans "religiøsitet", når du ikke har gidet læse hans biografier og hans egne bøger, og når du dyrker en tro, han kalder primitiv, siger vist mest noget om din egen troværdighed.

Der er fysikere og matematikere i millionvis verden over, som forstår og deler Einsteins "religiøsitet" på samme måde som jeg gør, så forståelsen er skam ikke forbeholdt nogle få. Der er bare den lille forskel, at vi ikke lader os nøje med at tolke tilfældige citater, men har gjort det nødvendige arbejde for at sætte os ind i hans tankegang.

Det har du ikke, Arne.

Mvh

Ole Bjørn :o)