Hej Simon.

Mit svar på dit spørgsmål er: Nej.

Det eneste den gode Ole Bjørn reelt har at kritisere mig for, er at jeg har tilladt mig at kalde samme Ole Bjørns syn på religiøsitet lidt for overfladisk, idet jeg dog indrømmede, at dette syn efter min mening kan passe meget godt på de gamle etablerede religioner, men ikke på den hos mange mennesker altid nærværende religiøsitet.

Jeg har altså begrundet mit indtryk.

Ole Bjørn nævnte, at det var på tide at afskaffe en række religiøse dogmer, men i det øjeblik, jeg tager et af de allermest fundamentale religiøse dogmer frem: Dogmet om en personligt skabende Gud, så mener den gode Ole Bjørn, at det er forkert af mig.

Debatten om ordet: religare, gider jeg ikke at uddybe - selv om den jo er typisk.

Det er helt klart for mig, at samme Ole Bjørn er ude af stand til at opfatte, at religiøsitet er en levende bevægelse i mange mennesker, som ikke bare kan spærres inde i gamle religioner og derefter nedgøres til "mentalhygiejniske pseudobilleder" (var vist ordene) - samtidig med at det ligger klart, at der er grænser for, hvad naturvidenskaben kan hjælpe os med.

For mig er, hvad jeg kalder ægte religiøsitet, ikke bare en "åndelig sutteklud", men derimod en evne, en kvalitet, der er forbundet med bl.a. nysgerrighed, viden, intuition, oplevelse af tid, skæbne - og mysterium.

En dansk mystiker fra 1900-tallet, Johannes Anker Larsen, skrev engang om religioner (husker det ikke ordret), at det er som en slange, der af og til skifter ham. De aflagte hamme er religionerne, men selve religiøsiteten, det er slangen!

Sådan ser det ud for mit vedkommende, og det ser jeg jo klart, at jeg ikke kommer videre med i denne debat.

Når så dertil kommer, hvad jeg oplever, som en hoven og nedladende tone fra nævnte debattør, så har jeg to muligheder:

1): Gi' igen af samme skuffe (og det niveau vil jeg ikke ned på), og

2): At trække mig ud af debatten.

Den tredje mulighed, som du peger på:

At ignorere provokationerne,

har jeg før prøvet, men det fjerner ikke min utilpashed og fornemmelse af at være "i dårligt selskab".

Og det må du da for min skyld gerne kalde "denne altid fornærmede attitude" hos "en stor fornærmet dreng!" i din vurdering af mig.

Folk som Ole Bjørn - og nu også dig - der i stedet for saglighed kommer med personlige nedvurderinger af deres meddebattører, spilder jeg ikke tid på.

Arne.

Ih, hvor er du en forfulgt uskyldighed, Arne.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Du må endelig ikke opfatte dette som en nedvurdering af dig, for det er det selvfølgelig ikke!

P.P.S. Jeg vil stadig anbefale dig at gennemlæse denne tråd en gang til og måske nok engang. Det kan måske befordre en smule af den selvkritik, som vi andre med mellemrum praktiserer (selv om enkelte debattører føler sig fritaget for den).

Hej Arne!

Lad dig ikke gå på af Oles og Simons uvenlige ord til dig. Jeg støtter dig fuldt ud. Det tror jeg ærlig talt også, at der er andre, der gør.

Hej Thomas.

Tak for dine venlige ord.

Du er jo selv et eksempel på én, der ikke "lader sig gå på", men som magter at svare sobert - uanset at du jævnligt bliver svinet til.

Det er beundringsværdigt, set med mine øjne.

Men den evne har jeg ikke.
Jeg føler mig krænket og jeg bliver vred, når debattører tillader sig personlige nedvurderinger af mig.
Og i den ånd har jeg ikke lyst at debattere.

Enhver kan selvfølgelig "i debattens hede" komme galt af sted og blive krænker.
Det er da også sket for mig, men når jeg har indset det, mener jeg ikke, at jeg har været karrig med undskyldninger.

Nu kan enhver jo debattere, som han eller hun vil, inden for visse rammer (som jeg ikke vil blande mig i), men når "lugten i bageriet" bliver for stram for min smag, så mister jeg lysten til at være der.

Den ene grund er naturligvis krænkelserne, men den anden er, at debatten efter min mening mister sin kvalitet - bli'r til noget i retning af et værtshusslagsmål, mens al inspiration, nye synsvinkler og bevidsthedsudvikling forsvinder.

Og det, der hér forsvinder, er netop dét, der har været berigende for mig - nu i flere år - dels at der af og til kommer indlæg fra debattører, som virkelig gør indtryk, men også at anstrengelserne med at formulere egne synspunkter, idéer, visioner og holdninger i sig selv fører til en kreativ personlig udvikling, som jeg er dybt taknemmelig for.

Debatter i dén ånd, der virkelig rykker noget, de er fantastiske, synes jeg, men det andet, der for mig mere ligner at hundeslagsmål, hvor alle låser sig mere og mere fast, det gider jeg simpelthen ikke.

Jeg ønsker dig held og lykke med den fortsatte udvikling af din egen forståelse af "tømrersvenden fra Nazaret".

M.v.h. Arne.

Kære Arne.



Men det afholder dig altså ikke fra at komme med uprovokerede personlige nedvurderinger af mig og andre debattører.



Jamen så venter jeg da i spænding på dine uforbeholdne undskyldninger for dine gentagne krænkelser af mig og mine seriøse og ukrænkende indlæg.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Din beundring for Thomas' debatform tror jeg ikke du deler med ret mange, hverken her eller på andre debatter som Thomas har deltaget i.

.