Hej Arne..

”Meget forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre, og det kan være, at religion i sig selv er årsagen til, at de har det godt”, siger Harold G. Koenig”.

- Om religiøse troende lever sundere og længere og har flere sociale forbindelser, afhænger jo stærkt af målgruppen for forskningen. Hvordan ville resultatet fx se ud med et observationsmateriale bestående af 10.000 mennesker i Kenya eller Brasilien med præcis samme uddannelsesmæssige/økonomiske forudsætninger?

Man kunne indvende, at en gruppe bestående af 100 nykristne der aktivt deltager i det sociale fællesskab med urtete og fælles salme- og korsang samt regelmæssige ture i motionscentret og fast sengetid kl. 22.00, slet ikke spidsbelastes med samme udsigt til hjerte/karsygdomme som 100 ikke-troende musikere der jævnligt turnerer og stresspåvirkes i et helt andet socialt miljø. Men ville en sådan forskning dermed konkludere, at musik for mennesker uden gudetro efter 22.00 skaber ringere levetid? ;)

Du skriver så til Zenia: ”Om påstanden holder for en kritisk gennemgang, ved jeg ikke, men det ser dog umiddelbart ud til at være et ret solidt materiale, der er blevet offentliggjort i et tilsyneladende seriøst tidsskrift”.

- Hvordan ser observationsmaterialet for forskningen da ud?

”Hvis påstanden holder, siger det selvfølgelig ikke noget om sandheden i det, den religiøse tror på, men jeg kunne forestille mig, at det måske siger noget om svagere livskraft hos mennesker for hvem livet ingen mening har”.

- En levevis med regelmæssig søvn, motion og et godt socialt netværk samt en sund økonomi, ser i sig selv ud til at give basis for potentiel længere levetid. Dermed kan man bare konkludere, at en god uddannelse kan reflektere gode jobs med god løn, hvilket i sig selv er potentialet for et længere liv end en tilværelse med dårlig økonomi – som i sig selv forringer sociale udfoldelsesmuligheder og netværk.

Men at mennesker uden gudetro men med gode uddannelser og økonomi, kan udsætte sig for nuancerede livsformer med store fysiske/psykiske belastninger i sociale miljøer og indlysende vil påvirkes, viser ikke dermed at individer uden gudetro påvirkes af meningsløshed med kortere levetid som følge. Det ville blive en omgang sludder.

Mennesker uden religiøs tro kan fint skabe et meningsfyldt liv udfra helt forskellige tilværelsesformer og kulturer, og ser ikke just ud til at være mere angst for døden end ”nyreligiøse”, der krampagtigt må fastholde trosbekendelser fra gamle kulturtraditioner, fordi de åbenbart ikke evner selv at skabe et meningsfyldt liv - hvilket omvendt ku’ være konklusionen set fra mennesker der udmærket forstår at skabe mening i deres liv…;)

Mvh
Simon

Hej Arne.
Nej du må undskylde, men jeg drillede bare lidt, det skal der også være plads til, hvor videnskabelig undersøgelsen var, må jeg tilstå at jeg ikke ved, har ikke læst rapporten, men det kommer vel an på om hvor undesøgelsen er foretaget og hvormange der er blevet spurgt, er den foretaget i et bibelbælte, så vil det sikkert afspejle sig, så mange faktorer spiller ind.

Det rigtigste ville vel være at undersøge lige mange troende som ikke troende død, men om det er sket ved jeg ikke-gør du??, og hvis man tror at alle der er medlem af den autoriserede statskirke er troende, må man vist tænke sig om en gang til, så det vil være en dårlig indikation, men vil selfølgelig "pynte" på de troendes image.Man ser jo stadig at tallet 80% er medlemmer, men det er jo ikke det samme som "rigtige" troende.

Og hvis nu alle er "troende" som i bl.a. Thailand, så er der ingen statistik og der dør folk alligevel på alle mulige alderstrin, og hvad så???.

Hej Treram..

"Det rigtigste ville vel være at undersøge lige mange troende som ikke troende død, men om det er sket ved jeg ikke-gør du??, og hvis man tror at alle der er medlem af den autoriserede statskirke er troende, må man vist tænke sig om en gang til, så det vil være en dårlig indikation, men vil selfølgelig "pynte" på de troendes image.Man ser jo stadig at tallet 80% er medlemmer, men det er jo ikke det samme som "rigtige" troende".

- Man ku' fx. spørge, hvem der overhovedet kan have interesse i at præsentere religiøse livssyn som livsforlængende i en samtid og i lande hvor mennesker i forvejen har høj gennemsnitlig levealder - med legemers naturlige nedslidning og komplikationer deraf?

I 1200-tallet regnede man en 50-årig for gammel, man forventede ikke høj levealder, mens legemet imidlertid sagtens ville ha' præsenteret og holde til længere levetid. Her havde udsigten til døden altså et helt andet synspunkt - det var (for os at se) ret banale sygdomme der afgjorde organers ophør, hvor netop epedimier skabte stor angst p.a. det livssyn religioner (særlig katolikkerne) indførte i selvforståelsen.

De problemer slås vi ikke med idag, hvor mennesker bedre forstår sammenhængen mellem svære sygdomme og en høj alders livsophør - ikke at sorgen over tab nødvendigvis er forandret.
Problemet er bare, at livsforståelse man havde for tusind eller to tusind år siden passede meget bedre til den tids naturforståelse, hvorfor det for dem var naturligt at tænke, at der måtte være en overnaturlig mening med ellers sunde og raske menneskers død.

Det giver ingen mening at forklare vor samtids livsforståelse i lyset af fortidens tros- og natursynsparameter (den overnaturlige gudetro), hvorimod det giver rigtig stor mening at forklare deres livsforståelse som et udtryk for deres naturforståelse, hvor en overnaturlig guddommelige autoritet altså havde en mening med naturen og dermed med mennesket.

Har mennesker idag en alder på 50, da har de forventninger til fremtiden man i 1200-talet ville se som utænkelige, det ville være betragtet som ret enestående, i særdeleshed under fattige levevilkår.

Man kunne derfor spørge, hvordan livssynet mon nu ser ud i fattige områder i Kina, Afrika og Indien, hvor den gennemsnitlige levealder i stor grad betinges af sygdomme der eksploderer p.a. befolkningstætheden under dårlige sociale levevilkår. Mere velstillede mennesker isolerer simpelthen dér de fattige, for ikke selv at blive smittet. Og under disse levevilkår, ville du sandsynligvis se den religiøse tro overrepræsenteret, hvilket igen kan forklares med den information der udbredes i disse områder, nemlig at der skulle være en guddommelig mening med deres livsvilkår, hvilket genererer et selvsyn fattige i nærområdet lettere accepterer og derfor ikke gør oprør og truer de riges sociale status.

Religioner kan m.a.o. ses som sociale autotiteters magtmidler, og selvfølgelig må de spille deres rolle i det sociale, men vi har jo en ret lang historie deres viser et noget andet billede.

Men hvordan skal så troende i nutiden dog finde socialøkonomisk støtte til religioner i lande hvor der i forvejen er høj gennemsnitslevealder og oplevelser af legemelige grænseværdier?
Blir nogen pludselig endnu ældre og lykkeligere alene fordi de forklarer deres liv ind i et middelalderligt natursyn?

mvh
Simon

Lige en hilsen til Zenia med en lille påmindelse:

Du skrev forleden en sjov lille ting, nemlig flg:

"NB: Læste forleden, at det hjerte, du betegner som en "simpel pumpe" af nogle amerikanske videnskabsmænd er i besiddelse af hjerneceller".

- Kunne du ikke lægge en link, eller bare fortælle hvor du har læst dette - det lyder jo vældig interessant at medicinere har fundet hjerneceller i hjertet -, så nogen ved selvsyn kan skabe sig en bedre forståelse af hvad dette mon drejer sig om?

mvh
Simon
P.s.: Suk! Gætter på, at dette spørgsmål blir katalogiseret under "Det jeg ikke har brug for at svare på"...;)