Hej RoseMarie og Arne og andre læsere af bloggen,
Varm tak for omtalen af min bog. Det luner vældigt i min forfatterhybel over, at I har så stor glæde af den og radioudsendelsen.
Den Abrahamitiske holdning bred og favnende udtrykkes så godt hos Ibn Arabi i det digt, jeg gengiver nedenfor.

"Mit hjerte kan udtrykke alt:
Det er en græsmark for gazeller,
et kloster for kristne munke,
et tempel for afgudsbilleder,
pilgrimmens Kaba,
Moses lovtavler,
og Koranens skrift.
Jeg følger kærlighedens religion;
hvor kærlighedens kameler end fører mig hen,
der findes min religion og min tro."

Mine bedste hilsener og en god aften til jer
Folmer

Kære Folmer

Tak for din respons til et par "Rumifans" her på Trosfrihed.dk

Jeg blev noget overrasket og meget glad for din kommentar, og jeg håber, at du snart besøger debatsiden igen.

Ordene, "Jeg følger kærlighedens religion; hvor kærlighedens kameler end fører mig hen ..." betager mig dybt. Måske fordi jeg med det samme fornemmer kamelens vuggende bevægelse, som jeg tillidsfuldt følger med min egen krop.

Netop på den måde bliver en poetisk oplevelse til en kropslig oplevelse, og netop på samme måde bevæger jeg mig, når jeg går til gudstjeneste i en kirke. Ord overføres direkte til en kropslig oplevelse på smukkeste vis. En gudstjeneste er SÅ fuld af krop, hvis man åbner sig for selve ordene, der former Ordet.

Gentagelsen af ord og ritualer gudstjeneste efter gudstjeneste gør at man langsomt men sikkert, bevæger sig ind i ord og symboler i nær tilknytning til præstens prædiken og salmesangen ... og den bevægelse ER også en decideret kropslig bevægelse, hvis man er åben og hengiver sig. Både poesien, troen og kirkegangen er fuld af krop. Ord og sprog er ikke bare hjerne og intellekt, det er langt mere en forståelse i hjerte og krop.

Dét er, hvad Rumi gør ved mig. Det er, hvad din hjemmeside og dine ord gør ved mig. Det er, hvad din stemme og dine ord i radioudsendelsen for 2½ år siden, gjorde ved mig ... så TAK for ordene og dig.

Allerbedste og varmeste hilsner fra RoseMarie