Således taler mystikerne i hovedsagen ens til alle tider; så stor er overensstemmelsen imellem dem, at de ofte kommer til at bruge samme ord og billeder. Man kan finde næsten enslydende sætninger his inderen, som levede et årtusinde før vor tidsregning, og hos munken i Europas sene middelalder; og endnu fødes der ord hos den moderne digter, som umiddelbart leder tanken hen på de gamle skrifter.
Deres overensstemmelse kommer af at de har en oplevelse til fælles, de lever på en erfaring, der i sig selv er lige så klar og præcis som de iagttagelser hverdagsmennesker gør på verden udenom. Her bliver der slet ingen plads for drømmerier eller fantasier; mystikeren er ganske simpelt bunden af den erfaring som bestemmer hele hans liv.
Denne erfaring strider tilsyneladende mod det daglige livs vidnesbyrd og den sunde sans; men forskellen kommer ikke af at mystikeren lever i en anden verden, han ser blot livet fra en anden side. Han fornægter aldrig videnskaben og den sunde sans, men siger blot at der er mere til end det strykkevise og mangfoldigheden. Hverdagsmandens syn og mystikerens oplevelse står imod hinanden; men dette betyder ikke, at det ene eller det andet syn er rigtigt, i den forstand at det er det eneste mulige; livet er så rigt og mangesidigt, at det kan ses fra forskellige synspunkter, - det er mystikerens visdom.
Men han går videre og lægger til, at først når man har oplevet det som evighed, som et Nu, har man fattet noget af dets rigdom og herlighed.