annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19546651
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2611869
Åndelig Føde 2390593
Et andet syn 2155696
Så er der linet op... 1827418
Galleri
Sne, sne og atter sne
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 797 gæster og 137 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 8 af 19 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 ... 18 19 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#11152 - 19/07/2011 12:00 Re: Naturvidenskaben - hvad kan den? [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Jaså, Arne. Flere særregler for dig.

Du må gerne stille spørgsmål til os, men hvis vi stiller spørgsmål til dig, så er vi "forhørsdommere" eller "ordstyrere".

Er der flere særstillinger til dig, som du ønsker indført, så lad os få dem allesammen på en gang, så vi kan tage stilling til dem.

Hvordan synes du selv, det går. ler

Top Svar Citer
#11153 - 19/07/2011 16:17 Re: Naturvidenskaben - hvad kan den? [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej igen Ole..

Arne har (som ”unknowns”) bare ført forsk. meninger ret ud af debatinteressen, og dette skyldes præsentation af meninger uden nogen form for objektiv reference og relevans, hvor pers. behov for opmærksomhed p.a. psykologiske motiver i stedet er i forgrunden. Ingen af dem er i stand til at forklare deres meningers relevans og betydning, og de selv er jo uinteressante som debatstof.
Det fælles ligger således udelukkende i, at begge ønsker at tro en masse om deres følelser som redskab/værktøj til at udlede noget sandt om verden omkring os. Man kommer næppe nær nogen form for erkendelse af utilstrækkeligheden hos nogen med den hobby - som ret beset stimuleres af mennesker der tjener tykt på alle former for spændingsromaner med okkult stof. Arne er nøjagtig som flere unknowns en mystiker, og verden omkring os er åbenbart ikke nær så interessant som nogle af de idéer han tolker den ind i. Der er et fællesskab omkring samme følelser for mystik mellem ham og nogle unknowns, og der må de jo så bare nyde i fred og fordragelighed.

Som jeg læser Arne mellem linierne, for det er jo dér det interessante gods gemmer sig, så er udsigten og alderdommen ikke just ansporende for objektive synspunkter omkring meninger vi tildeler livet. Derfor vil han gøre hvad som helst for at bevare subjektive meninger han reelt har følt en masse for livet igennem. Også dér er der jo et fællesskab mellem ham og mange andre troende indenfor div. religiøse trosretninger. Fx. fastholder Arne jo indirekte noget "sjæleligt" ell. "åndeligt" som det egentlig interessante i forbindelse med videnskabers arbejde og mening. Værger sig ved en forståelse af, at han på den måde selv bliver observationsmaterialet, og i særdeleshed spørgsmålet, hvorfor han som individ skulle være interessant at observere og beskrive? Jeg kan ikke få øje på dyrlægen, ligesom jeg heller ikke kan få øje på noget akademisk i unknowns interesser. Og gætter på at det bare er for at lyde interessant, når folk placerer sig i en videnkabelig interessesfære.

Tidligere forsøg på at at spore Arnes interesser over i en politisk, filosofisk samfundsorienteret diskussion omkring livsanskuelser i tilknytning til alene Camus og Sartre mislykkedes helt og aldeles. Arne har ikke den slags interesser, interessen begrænser sig bare til idéer der kan give ham selv en form for lise. M.a.o. må der være ret personlige motiver til grund, motiver der jo slet ikke egner sig til en debat med mennesker udenfor venne- og familiekredsen. Skulle jeg gi' et bud, vil jeg tro at det er et velkendt dilemma mellem troende uden hensyn til en bestemt trosretning - hvilket Arne øjeblikkelig vil reagere følelsesmæssigt på, fordi han opfatter dette subjektivt.

Alt ialt har Arne bare ødelagt en debat omkring betydningen af synspunkter han sætter til debat, hvorfor debatgrundlaget er væk. Måske både Arne og "Thomsen" bare igen nyder lidt opmærksomhed, ja måske det igrunden er hele pointen med at brodere debatter med ytringer af den art, who knows. Om ikke andet er der ingen substans. God sommerferie til dig og dine.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#11154 - 19/07/2011 21:10 Re: Naturvidenskaben - hvad kan den? [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
Her er mit formentlig afsluttende indlæg i denne tråd om, hvad naturvidenskaben kan.

Det blev vel nogenlunde afklaret, hvordan naturvidenskaben fungerer og hvad den kan, men når vi kommer til spørgsmål, som jeg synes er væsentlige, nemlig:

- Hvordan det kan være, at verden ER?
- Hvad er verdens sande væren?
- Hvad skal være meningen med mit liv?

så vil ingen fortælle, om det er noget naturvidenskaben kan ventes at svare på.

Jeg konkluderer derfor - i hvert fald indtil videre - at det kan naturvidenskaben ikke.

I det hele taget synes i hvert fald mindst to af debattørerne ikke rigtig at have brugt naturvidenskabelig metodik i deres indlæg (Jeg kunne også have nævnt Anonym, men han skrev ikke noget om naturvidenskab).
Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg gennemser, hvad de to har skrevet (Det meste personfnidder er udeladt):

Simon:
Citat:
Nej nej, det er meget mere interessant at få at vide hvilke attraktive alternativer til naturvidenskab du havde i tankerne?

Visdom er anvendte kundskaber og akkumuleret viden.

Nej, du kører i ring og fylder debatten med poster med nøjagtig de samme spørgsmål. Men kan ikke forklare, hvad du forestiller dig alternativet til videnskab skulle være.

Det ville være særdeles smart på baggrund af kritik af noget bestående, at levere et attraktivt (og her må Arne forstå et bedre) alternativ til nuværende videnskabelige arbejdsmetoder og mål:
hvad er de bedre arbejdsredskaber, og hvad er det man efter Arnes synspunkt slet ikke formår at forklare og undersøge tilfredsstillende, og som derfor ville belyses og forklares langt bedre med...?

Så spørgsmål til hvad det er for bedre arbejdsredskaber, ja hvad det er for spørgsmål videnskaber ikke magter at håndtere, undersøge og forklare tilfredsstillende, og som meget bedre ville kunne forklares med dine ”religiøse åndrigheder”, det er præcis det relevante spørgsmål. At det næppe er et spørgsmål du er kvalificeret til at besvare, det er så en helt anden sag!

Arne synes jo alternativet til viden og en rationel tilgang til livet er at foretrække - dvs. uvidenhed bygget på irrationelle impulser fra en eller anden idé om intuitionen...suk ;)

Som jeg læser Arne mellem linierne, for det er jo dér det interessante gods gemmer sig, så er udsigten og alderdommen ikke just ansporende for objektive synspunkter omkring meninger vi tildeler livet.

Alt ialt har Arne bare ødelagt en debat omkring betydningen af synspunkter han sætter til debat, hvorfor debatgrundlaget er væk.

Ole:
Citat:
Dybest set handler al forskning om at finde årsager til, at verden opfører sig, som den gør. En sådan viden sætter os i stand til at forbedre vore livsbetingelser.

Vi har forlængst forstået, at du har en klar agenda, som går ud på at overbevise andre om, at forskning og videnskab ikke han forklare det, som vi opfatter som et åndsliv, herunder en tro på en overnaturlig "intelligens", som tilfører universet og livet en "mening".

Det er åbenbart umuligt for dig at forstå, at man kan have et lykkeligt liv (og åndsliv) med et livssyn, der accepterer, at universet og livet er summen af en række tilfældigheder.

Verden er, som den opfører sig! Længere er den ikke.

Tidligere troede man, at der var spørgsmål, der unddrog sig menneskelig erkendelse. Siden har man brudt stribevis af disse grænser, og der er intet der tyder på, at vi ikke vil kunne finde brugbare forklaringsmodeller for de fænomener, som vi endnu ikke har styr på.

Mennesket er som alle andre livsformer egoistisk i sine bestræbelser på at overleve. Vi er også som følge heraf kortsynede, skønt vi som den eneste art med videnskabens hjælp kan beregne følgerne af den sandsynlige langsigtede udvikling.

Naturvidenskabens opgave er at afdække fakta om naturen.

Det er dog irriterende for mig og andre, at du ikke ønsker at argumentere sagligt for dine synspunkter, men stædigt stiller de samme spørgsmål om og om igen, uanset hvilke svar du får.

Hvis Thomas tog mit parti, ville jeg bede ham gå ad helvede til.

Næh, Arne, det er skam alle normale menneskers konklusion. Det er det, man på almindeligt dansk kalder dobbeltmoral, og oven i købet en temmelig blakket form. Du finder personfnidder forkert, hvis det er rettet mod dig, men ikke når det er rettet mod andre.

Det hjælper ikke at du prøver at pudse din hjemmelavede glorie, for som jeg forudsagde, så trækker din forbrødring med Thomas dig ned på samme moralsk lave plan, som han selv repræsenterer.

Du og Thomas har hverken mandsmod eller troværdighed.

At indlæg kan få karakter af personfnidder, som du kalder det, er uundgåeligt, for vi opfattes jo som, at vi står inde for vores meninger, især når man skriver; efter min mening.

Det er så her, at din påtagede høje moral helt svigter, endda i et debatemne, du selv har startet.


Angående min moral, der jo beklikkes - berettiget eller ej (jeg har selv en temmelig fast overbevisning her) - så kan jeg undre mig over, hvad den har med emnet at gøre.

Tænk hvis Albert Einstein havde været storforbryder, havde det mon så svækket hans relativitetsteori? blinker

Arne.
Top Svar Citer
#11155 - 20/07/2011 00:01 Re: Naturvidenskaben - hvad kan den? [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
"Her er mit formentlig afsluttende indlæg i denne tråd".

- Som traditionen tro afløses af endnu en tråd med nøjagtig samme "spændende" synsninger om verden, ateister, videnskab osv...i lyset af dine lige så "spændende" alternativer...lidt selvtilfreds trosonani? Er sikker på alle venter spændt...;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#11156 - 20/07/2011 08:16 Re: Naturvidenskaben - hvad kan den? [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det er jo blot citatfusk af den mere komiske slags, Arne. ler

Når man laver en "opsummering" og udelader de vigtigste svar, som man har fået, kan man jo tolke alt efter behag. Du har jo fået klare svar på dine 3 "væsentlige" spørgsmål, men du vælger som hidtil at nægte at anerkende de svar, du har fået.

Jeg har klart begrundet for dig, at videnskaben med tiden vil give os svar på alt, hvad vi ønsker at vide, for vi kan ikke konstatere nogen grænser for at opstille bedre og bedre forklaringsmodeller. Jeg har også forklaret dig, at alle "sandheder" er midlertidige, og at kunsten at finde de rigtige svar er at stille de rigtige spørgsmål.

Problemet er, at du ikke stiller de rigtige spørgsmål, Arne. Kun en tåbe ville kræve af en biolog, at han skal kunne forklare de komplicerede processer, der omdanner brint til helium i stjernernes indre. Dine spørgsmål vil alle blive besvaret af de rette videnskaber, for det er jo ikke naturvidenskabelige spørgsmål.

De rette videnskaber at rette dine 3 spørgsmål til, er sprogvidenskaben og psykologien, og de kan allerede i dag komme tæt på fuldgyldige svar. Med tiden vil indholdet af dine spørgsmål blive besvaret helt præcist, kan vi i dag forudse, så lad os analysere dem nærmere.

Hvordan det kan være, at verden ER?
Ja, hvad er højest, Arne, Rundetårn eller et tordenskrald. Dine manglende lingvistiske kundskaber forhindrer dig i at se, at dit konstruerede spørgsmål er meningsløst. Det spørgende adverbium HVORDAN refererer til funktion, mens VÆREN/ER refererer til eksistens. Så hvad er det du ikke forstår, Arne. Verdens eksistens er et konstateret faktum. Verdens funktion er noget som flere videnskaber er i fuld gang med at forklare. Dit spørgsmål er kun en sproglig brøler.

Hvad er verdens sande væren?
Her har du også fået et svar, Arne. Videnskaben har forlængst nået frem til at forstå, at der ikke findes absolutte sandheder, kun mere eller mindre brugbare forklaringsmodeller. Dem vil videnskaben uafbrudt forbedre i takt med udviklingen af vore erkendelsesmæssige værktøjer. Eksistens behøver som nævnt ikke yderligere forklaring udover at "verden ER" - et konstateret faktum. En ny sproglig brøler fra dig, som er blevet endevendt af stribevis af filosoffer fra Husserl til Heidegger i fænomenologien.

Hvad skal være meningen med mit liv?
En mening forudsætter et formål som forudsætter en hensigt, og som i tilfældet liv forudsætter en overnaturlig intelligens med kraft til at skabe noget ud af ingenting. Hvad du i virkeligheden spørger om, Arne, er, om der er en gud. Om livets funktion i universet har naturvidenskaben givet flere gode forklaringer på ud fra den konstaterede lokale ændring i entropitilvæksten. Der er ingen indikationer af, at der skulle eksistere skabende og indgribende gud. Den religiøse vinkel på spørgsmålet arbejder en anden videnskab (psykologien) på at forklare, og det skal nok lykkes den.

Alt i alt kan man konkludere at din stædige gentagen af disse meningsløse spørgsmål skyldes din manglende forståelse af videnskab, og din ulyst til at acceptere en virkelighed, der er resultatet af summen af en række tilfældigheder.

Hermed skulle den ged være barberet, i hvert fald for alle mennesker med evne til at tænke rationelt.

Mvh

Ole Bjørn :o)


P.S. Arne skriver:
Citat:
Angående min moral, der jo beklikkes - berettiget eller ej (jeg har selv en temmelig fast overbevisning her) - så kan jeg undre mig over, hvad den har med emnet at gøre.

Tænk hvis Albert Einstein havde været storforbryder, havde det mon så svækket hans relativitetsteori? blinker
Ja, og tænk hvis Hitler havde skrevet til dig: "Kære Arne, jeg har fulgt Dein Kampf mod disse undermennesker, og du har min fulde støtte. Jeg føler præcis som du." Ville du så skrive til ham: "Kære Hr. Hitler, jeg takker dig meget for din støtte til min sag. Den er altid velkommen".

Din moral har intet med emnet at gøre, men derimod med dit takkebrev til en smædeskriver, der blandede sig i debatten med et løgnagtigt angreb på dine opponenter. Det er dårlig moral.

Top Svar Citer
annonce
Side 8 af 19 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 ... 18 19 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
31/10/2024 20:35
Vigtige præciseringer
af somo
30/10/2024 21:03
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
28/10/2024 12:40
Bibelen Leth fortalt
af Anonym
26/10/2024 06:34
Gud
af Hanskrist
23/10/2024 11:28
Nyheder fra DR
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 23:28
Her er kvartfinalerne i pokalturneringen
31/10/2024 22:50
Gummiarmen lurede, men Rune spiller sig ..
31/10/2024 22:03
Bro i Norge ødelagt af uvejr
31/10/2024 20:32
På mandag bliver gennemkørende biltraf..
31/10/2024 20:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Anmeldere: The Cure er tilbage i topform..
01/11/2024 00:49
Strejkende Boeing-medarbejdere skal igen..
01/11/2024 00:22
Kronprins Haakon: Jeg forstår de mange ..
31/10/2024 23:50
Amerikansk rapper erkender sig pludselig..
31/10/2024 23:47
Trump indgiver søgsmål mod tv-station ..
31/10/2024 21:47