Du søger sandheden de forkerte steder, Arne.

Tro på afgudsbilleder har aldrig resulteret i sandheder. Du "tilsviner" den naturvidenskab, som har givet os det nærmeste, vi kommer en "sandhed", ved at kalde videnskaben mangelfuld og dens udøvere begrænsede.

Det er de troende, der har begrænset sig til at opfinde "sandheder" og stille meningsløse spørgsmål, som ikke kan gøre os klogere. Det er f.eks. dig selv, som kalder svaret på dit meningsløse spørgsmål for et mysterium, samtidig med at du benægter det eneste meningsfulde svar på dit spørgsmål, nemlig at universets eksistens er et fastslået faktum.

Du håner altså videnskaben for ikke at kunne besvare et spørgsmål, som du ikke selv mener, at der gives andre svar på, end at der ikke findes noget svar.

Hvad glæde har vi så af at stille spørgsmålet, Arne?

Din påstand om, at universet er fyldt med kærlighed, er et typisk orakelsvar, som kan fortolkes efter behag. Du kan ikke understøtte det med nogen som helst konstaterede fakta.

Hvis du havde en smule selverkendelse, ville det måske gå op for dig, hvor latterlige dine påstande er. Dit græske afgudsbillede er ikke malet efter "levende" model, men er blot en fantasi i en græsk malers hovede. Det er da fint, at det har haft en terapeutisk beroligende indflydelse på dig, men hvis det repræsenterede en universel sandhed, hang det nok ikke på en afsides græsk bjergknold.

Prøv dog at lære at skelne mellem virkeligheden og dine fantasier.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Videnskab kan meget og har enorm værdi, men at spærre sig inde i dén alene her i tilværelsen - nej, den galej hopper jeg ikke på".

- Det var da også en utrolig dum måde at beskrive hvad videnskaber driver med på. Igen må vi bare sige, at du har en mystikers opfattelse af hvad videnskab drejer sig om Arne..;)

"Jo, spørgsmålet om årsagen til verdens eksistens er meningsløst - for naturvidenskaben - men ikke for os almindelige mennesker!".

- Du bør slippe skuldrene dine lidt ned. Verden har godt af at se uens opfattelser og at vi udfordres på det vi mener og tror. Desuden er det ganske nyttigt iblandt at spørge sig selv, om man er istand til at forsvare det man hævder om verden omkring os.

Du har et utal af gange serveret dine fascinationer af østlige religioners analogier og lignelser for os, og til spørgsmål om disse analogiers relevans og betydning som forklaring på verden omkring dig, er du stadig svar skyldig.

Hvor tanken er klar og logikken stringent, behøves ikke analogier, for da vil præmisser, argumenter og slutninger tale for sig selv. Videnskab er er værktøj, helt på linie med matematik og logik, og værktøjer er det godt at ha'. Det er langt lettere at slå søm i med en hammer end med hånden din.
Dog er du ikke blevet bedt om videnskabelige formler og teorier for dine meningsposter, men om enkle sandsynliggjorte forklaringer for deres relevans og betydning.

"I dén situation - hvor videnskaben ikke kan hjælpe - kan det selvfølgelig virke underligt, at finde inspiration i en malet træplades symbolverden".

- Kun hvis symbolernes relevans ikke kan forklares med fornuftige og logiske virkemidler.

Du fabler fx. konsekvent om en interesse for sandheden, men uden på nogen måde at formulere et eksempel på noget sandt. Tværtimod gør du i repriser sandheden til et spørgsmål om dine egne følelser for mystik!

Sandheden er et begreb med et konkret meningsindhold - allerede dér er du jo med forkærligheden din til (religiøs) symbolik på vej væk fra søgsmålet. Det betyder, noget der stemmer med virkeligheden, altså en beskrivelse som kan verificeres, eller bevises om du vil - påvisning bedre.
Et fænomen må ikke nødvendigvis forklares, det holder faktisk at du kan påvise at fænomenet dit optræder regelmæssigt og forudsigeligt - her kommer prædiktion ind i billedet. Gravitation kunne være et eksempel. De fleste vil acceptere gravitation som et eksempel på (en beskrivelse af) et sandt fænomen. Det kan testes og beregnes med pinlig nøjagtige prædiktioner, alligevel slås fysikere med at forklare hvad gravitation egentlig er.

Pointen her er, at til spørgsmål om hvad du egentlig har i godteposen af interessante iagttagelser og beskrivelser om verden omkring os, ser vi absolut ingen verdens ting. Til trods for dette, sidder du alligvel og flipper helt ud over jørgenspørgsmål hvis betydning langt forinden er forklaret dig (i gentagelser). Dette er faktisk en opsummering Arne, hvor et fortræffeligt eksempel derpå er:

"Og man kan jo ikke bortcensurere et væsentligt spørgsmål ved at kalde det meningsløst, blot fordi videnskaben ikke kan svare på det".

- Her kvalificerer du netop jørgenspørgsmål uden mål og retning som væsentlige. Det er som om du tror dine spørgsmål får relevans, bare fordi du gentager dem ofte nok, alias: hvad er meningen med livet, etc.etc. "The proof og the pudding is in the eating"..;)

Det er ganske som med hovedtesen hos troende kristne: "biblen er guds ord!" - som jo kun får revevans og betydning, dersom de ville være istand til vise at det findes en gud.

M.a.o. er ikke alle spørgsmål relevante og væsentlige, medmindre de refererer til noget der kan undersøges og forklares.

Vi er ret dygtige til at forklare mangt og meget omkring os, men må gi fortabt når det gælder spille såret og indtage offeroller, dér har religiøse troende vundet på forhånd - uden at dette kvalificerer sig til noget interessant at iagttage på debatter.

mvh
Simon

"Det "græske afgudsbillede" er ganske rigtigt ikke malet efter model, ja, det er endda tvivlsomt om "modellen" nogensinde har eksisteret. For mig er det imidlertid ikke så meget "modellen", som det er budskabet, idéen i symbolerne, der er det inspirerende - og som findes i menneskers hjem, i små kapeller - og selvfølgelig i utallige kristne kirker".

- Hvad inspirerer de til?

"Jeg "køber" ikke den ortodokse kristendom (og langt mindre de andre former for kristendom, andre religioner - og heller ikke ateismen), men ligesom ofte god kunst giver netop denne Ikón mig inspiration - hinsides al fornuft - uden derved at tilsidesætte min fornuft".

- Igen må man spørge, inspiration til hvad? - mer fantasi om verden, fremfor viden om den?

Hvis man ikke "køber" overtroen med hvilken religioner præsenterer deres virkelighedsopfattelser og menneskesyn, og heller ikke "køber" det, ikke at tro på guder...hvad er det så for et meningsindhold der her lægges frem til debat?

"Mig bekendt er der ingen, der kender "virkeligheden. At skelne fantasier fra erfaringer og indsigt synes jeg ikke er svært - heller ikke at have rummelighed for både indsigt, fornuft, idéer, visioner, intuitioner - og jo selvfølgelig også fantasier".

- Du store kineser! Er dette så et eksempel på en skelnen mellem forestillingerne om verden bygget på fantasier, og så beskrivelser af virkeligheden, som enhver kan teste sine subjektive meninger imod?

Det er stadig svært at se meningers relevans og betydning!

mvh
Simon

Igen må du så ty til groft citatfusk for at forsvare dit meningsløse spørgsmål.

Mit svar var jo ikke, at "verden eksisterer", men at "det er et konstateret faktum, at verden eksisterer". Det er dette faktum, som alle levende væsener har konstateret, og som mennesket har sat ord på, at du benægter er et svar på dit meningsløse spørgsmål.

Det er da let at lave meningsløse spørgsmål. Kan du f.eks. svare mig på spørgsmålet; Hvorfor har vi ikke magt til at skabe noget ud af intet, som guderne kan?

Du søger ikke sandheden alle steder, som du påstår Arne. Det er blot en ny lodret løgn i rækken af dine løgne. Du søger ikke sandheden i videnskaben. Du søger heller ikke sandheden i andre menneskers opfattelse af universet. Du søger kun efter sandhed i ubesvarlige mysterier, som pr. definition jo netop ikke er forklarlige sandheder.

Du skriver endvidere. Det er jo i modstrid med, hvad du tidligere har påstået, at videnskaben er begrænset, og at menneskeslægten (eller deres efterkommere) aldrig vil kunne finde en forklaring på årsagen til universets nuværende eksistens.

Du er på gyngende grund, Arne, og det ses tydeligt af, at der ikke er nogen sammenhæng eller konsekvens i dine udtalelser. Hvis ikke mennesket kan finde et svar, hvem mener du så er indehavere af det svar, som du ikke vil udelukke findes? Svæver det i det tomme rum? Eller er det overmenneskelige guder, der har svaret?

Fordi du ikke gennemtænker konsekvensen af dine udtalelser, ender du hver gang i religiøse antagelser om omnipotente væsener med ubegribelige egenskaber.

Kan du underbygge dette postulat med nogle fakta, som alverdens mennesker kan konstatere? Mener du virkelig, at vi alle lever i en fantasi?

Jeg ser gang på gang, at den egentlige grund til dine misforståelser, og til at andre ikke kan følge din paradoksfyldte tankegang, er, at du ikke behersker dansk dagligsprog. Du har din egen særegne opfattelse af ords betydning, så derfor kan du ikke kommunikere med andre mennesker.

Tag et kursus i elementær dansk og læs også gerne Wittgensteins spilteori. Så kan det være, at du vil forstå, hvorfor verden ikke er enig med dig i dit livssyn.

Mvh

Ole Bjørn :o)