Unknown: "The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

- Kunne du ikke forklare os bevidsthed uden neurologiske processer...? ;)

-- klip --

Unknown: "Dit svar, Simon, viser, at du hverken tager din påstand alvorligt"...

- Det var nu et spørgsmål, men det har du ikke rigtig lyst til at klistre dig ud i et forsøg på at besvare...? ;)

mvh
Simon

Hej Arne...

"De ord ka' jeg godt li'".

- Sir du dét...;)

Jah, det er en lidt kæk idé at se selve livet som sårn' statisk proces, styret af en eller anden form for himmelnisse forbundet med "ånden" fra idéhistorien, ik' Arne? ;)

mvh
Simon

Jah, det er en lidt kæk idé at se selve livet som sårn' statisk proces, styret af en eller anden form for himmelnisse forbundet med "ånden" fra idéhistorien, ik' Arne? ;)


ja det var det Paulus i den grad gjorde op med. Han vendte Platon og religiøsitet i det hele taget på hovedet. Og han påstod at alt hvad vi forbandt med Gud skulle være i tiden, ikke hinsidigt, men hersidigt, i intersubjektivitet, nemlig i Kristusbegivenheden, i Kristus. Når vi besinder os på vores endelighed/dødelighed og opgir Gud i himlen (at virkelighedens kræfter er udenfor vores rækkevidde og indflydelse (gøren og laden) og opgir at en idiot/Gud har dem i sin magt og ikke vil slippe os), da sker der noget med os, vi iklædes Kristus, vi fyldes med initiativ, gejst og livsmod til at ændre på os selv og samfundet, da alt hvad der virker i den sammenhæng er os givet, er os i hænde. Gud er alene i tiden, i mit og dit liv. Vi har livet i Gud (hjernen, potentielle hjernemuligheder).

Paulus var en slags Karl Marx før Marx. Og en slags Freud før Freud.

Du skal ikke svare på mit indlæg Simon, der er kun mig og Badiou og Zizek i hele verden der tænker sådan her. Derfor er der ingen grund til at du svarer mig.

Ligeledes kender jeg dit svar til bevidstløshed og derudover har jeg gang i Stausholm på den anden debat.

Du falder i med umwelt og bliver en del af det upersonlige "det" noget og jeg lever i eigenwelt og mitwelt og er skide ligeglad med naturvidenskabelig objektivitet. Jeg er interesseret i det socialpolitiske og den neuroaffektive personlighedsdannelse, og er skide ligeglad med den astrofysiske videnskab, for den spiller stort set ingen rolle for min intelligens og hjernefunktion og duelighed til at leve det her liv.

Hvorfor da ind i helvede være misbruger af stoffer eller gå til psykiateren for at få psykofarmaka, når man kan fremstille de selv samme stoffer ved at turde se sin kæreste i øjnene og elske med hende. Det er mig en gåde at mennesket er så solgt til stoffer og materia medicina, når alt det hele findes hvis vi gider vågne op til eigenwelt og mitwelt og alt det psykoanalysen har lært os, især den senere franske af slagsen.

Længe leve Paulus der var mere end 2000 år forud for sin tid, enig Badiou, manden er drøn aktuelt den dag i dag.

hold da kæft hvor er du nem Simon vantro. Du mangler eigenwelt og mitwelt, dine umwelt, altså dine naturvidenskabelige afguderi har gjort at du har mistet overblikket for de muligheder vi har for personlighedens udvikling og samfundsdannelse.

mvh HansKrist.

PS:

langt de fleste kristne er blot platonister og idealister der derudaf skaber en falsk metafysisk virkelighed bestående af de trosforestillinger som du kritiserer simon og som Dawkins tror der er på tale, men ingen seriøse teologer har en sådan tro, for de er alle så skolede i kontinental europæisk tænkning at de godt kan se at Paulus helt og aldeles har vendt Platon på hovedet en gang for alle og altid. De førende teologiske tænkere rammes ikke af Dawkins eller din kritik simon, desværre, det er synd for jer to hysteriker der er faldet for sandheden som et "det" spørgsmål, og I forstår overhovedet ikke noget som helst om 1. personperspektivet, altså eigenwelt og mitwelt og personlighedsdannelsen der udformer sig her i forbindelse med en neuroaffektive udvikling,,, også derfor Dawkins skuffede mig så fælt, fordi han qua sin biologiske tæft burde kunne komme med et bedre bud på vores eigenweltske og mitweltske muligheder, men her skal vi over til Edgar Morin for at vi får kød på. Hvor er Dawkin et narhovede. Alle disse fejl begår han alene fordi manden er besat af tanken om at han har forstået teologi og den kristne tro, manden har ingen psykoanalytisk forståelse, og han går fejl i byen, dermed er jeg rørende enig med Zizek. Synd for Dawkin.

Simon altså!

I dit indlæg, som var et SVAR på mit indlæg, stiller du et SPØRGSMÅL (utroligt som jeg, lige siden du var helt lille, altid har skullet pinde tingene ud for dig). Og intet sted i dit SVARindlæg, ej heller i det spørgsmål, du stiller i dit svarindlæg, fører du argumentation for dit postulat... at stille et spørgsmål med et knibende øje er jo ikke argumentation, Simon - det har jeg og din onkel forsøgt at fortælle dig i årevis. Og nu er andre også efter dig, kan jeg se.

Heller ikke viser du, at du forstår selve de problemstillinger, der er knyttet til emnet 'bevidsthed' - på hverken filosofisk eller naturvidenskabelig grund står dine ben særligt solidt plantet, heller ikke adræt er du. Suk... vi havde sådan håbet, at du var blevet til noget.

Kærlig hilsen
Din Tante og Onkel