|
0
registrerede
137
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i søndagen RM..
Himlen har vi alle fælles, hver en stjernes sidste suk. Det er så fine ting fra Heinesens falkeblik, og absolut med sammenhæng til Nielsens, der er skam stjerner i begges øjne. Det er jo fantastisk når pludselig sten fra det ydre smutter indenfor og buldrer ned blandt radiserne, ja man tror jo ikke sine øjne små, står bare dér og kigger ud i det blå. Det minder mig om en limerick Elsa Gress lagde ind i ”Jorden er ingen stjerne” – bare for morskabens skyld:
There was a young lady named Bright,
Who traveled much faster than light.
She departed one day
In the relative way,
And arrived on the preceding night –
Der er ‘jordisk kærlighed’ i rigtig mange fine digte, i Petrarcas 47’ sonet stråler stjerneskæret fra Lauras øjne exempelvis stadig i hans, og her befinder vi altså pludselig tilbage i 1300-tallet:
Velsignet være måneden og året
Og disse mine ark, hvor evig dvæler
Den fagre egn, den plet af Amor kåret,
Hvor skønne øjne har mig tryllebundet!
Velsignet smerten, mig i kødet båret,
Hin første, søde stund hans sejr var vundet,
Og buen, pilene, som har mig såret,
O deres brod, som har mit hjerte fundet!
Velsignet luften, mine lunger ødte,
Hver gang jeg råbte hendes navn, det kære,
Og suk og tårer, som min længsel fødte,
Og disse mine ark, hvor evig dvæler
Min dames hæder – og velsignet være
Min kærlighed, som hun med ingen deler!
- Petrarca.
Med hvilke øjne vil nogen om 1000 år mon se på indtryk vi efterlod os, spør’ jeg ind imellem mig selv, netop i stunder hvor blikket dvæler på en stjerneklar himmel, eller, når Ebbe Sadolin tog mig ved hånden i sine vandringer mellem bøgers æselører af marmor m.m. – man får jo næsten lyst på en lille melodi af Taube, sunget af Gøran Fristorp, der jo så ka være min søndagshilsen…;)
https://www.youtube.com/watch?v=CbUBLDxDW-Y
mvh
Simon
|
|
|
|
