Til de Undergerninger, der refererer til virkelige Begivenheder, men som er gengivet i forvanskede Skikkelser, henhører Beretningerne om de manges Bespisning, Jesu Vandring paa Vandet, og hans Besværgelse af Elementernes Rasen paa Genezareth Sø, for hvilke Begivenheder her skal gives en nøjere Forklaring.

1) De manges Bespisning forløb paa føgende Maade: Henved et Hundrede Mennesker var samlet om Jesus for at høre ham tale. Da det var sent og kun faa havde medtaget noget spiseligt, lod Jesus nogle af Apostlene drage Fisk op af den nærliggende Sø, medens andre gik til det nærmeste Herberge, hvor de købte en Del Brød, de da kendte smaa, flade Kagebrød. Medens Apostlene var saaledes beskæftigede, vedblev Jesus at tale til det forsamlede Folk. Da Apostlene vendte tilbage, blev Fiskene og Brødene uddelt, man tændte Ild og ristede eller kogte Fiskene. Jesus indledede sit Maaltid her paa samme Maade, som han altid gjorde: takkede Gud og bad Ham lægge sin Velsignelse i det givne. Ved denne Lejlighed var mange Børn til Stede, og Evangelisterne har af disse, som voksne, modtaget Meddelelser om denne fejlagtig opfattede Begivenhed. Børnene havde bevaret et uudsletteligt Indtryk af Jesus, da han hævede Hænderne til Bøn, og med deres Barnehjerner opfattede de denne Handling, som om det var ham, der ved sin Bøn havde mangedoblet Brødene og Fiskene.

2) Jesu Vandring paa Søen. En Aften, da nogle af Apostlene var ude paa Genezareth- eller Tiberias Sø for at fiske, kom Jesus vandrende langs den stærkt skraanende Bred. Han kaldte paa dem for at blive sat over til den modsatte Kyst. Det var en taaget Aften, og for Apostlene saa det et Øjeblik ud, som svævede han hen imod dem. De opdagede dog snart Fejltagelsen og roede ind mod Bredden; inden de var naaet helt ind, sprang Peter ud for at trække Baaden til Land. Apostlene omtalte ofte denne Begivenhed, som, efter at have vandret fra Mund til Mund, til sidst antog den forvanskede Form, i hvilken den optoges i Evangelierne.

3) Besværgelsen af Elementerne. En Aften, da Jesus, træt af Dagens Vandring, havde lagt sig til at sove i Baaden, medens nogle af Apostlene førte den over til Søens modsatte Bred, opstod en af de paa Genezareth Sø saa velkendte pludselige Hvirvelvinde. Efter længe forgæves at have kæmpet mod Stormen opgav Apostlene rent at sørge for Sejl og Ror; i deres Angest vækkede de Jesus, da de troede, at de alle var dødsdømte. Jesus, der var meget dygtig i al Manøvrering, skammede dem ud, gav sine Ordrer, tog selv Roret og førte Baaden ind, medens han samtidig dadlede dem for deres Mangel paa Tillid til Gud. Denne Begivenhed er urigtig opfattet af Apostlene selv, som i deres tilbedende Beundring af Jesus mente, at han ved Hjælp af "overnaturlige" Kræfter havde frelst dem fra Undergang.

Om efterfølgelse

V24 Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. V25 Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. V26 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? V27 For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. V28 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«