1
registreret Arne Thomsen
9
gæster og
157
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: hvorfor denne måde ........ ?????
|
Haram og halal, det forbudte og det tilladte, udgør to grundpiller i islams etik og indbefatter islams kostregler,
Mange muslimer anser det at være muslim for mere end at tro på Allah og gå i moské fra tid til anden. Etiske retningslinjer for kost er også med til at skabe et religiøst fællesskab. Overholdelsen af disse regler er en vigtig identitetsmarkør for mange muslimer, særligt i ikke-muslimske lande som Danmark.
Det tilladte og forbudte i Koranen Halal er en betegnelse for det, som er tilladt ifølge islamisk lov. Halal bliver af mange muslimer anset for Allahs vej, som det enkelte menneske bør følge for at opnå frelse. I Koranen står der blandt andet:
"Hør I som er troende, gør ikke de gode lovlige ting, som Allah har gjort lovlige til ulovlige, og overskrid ikke grænserne. For Allah elsker ikke overtrædere. Spis af det Allah har frembragt for jer der er lovlig og godt, og frygt Allah på Hvem I har tro." (5:87-88)
Haram er derimod det forbudte, som primært er forbundet med urenhed. Hvad angår kost betyder det, at man som muslim skal holde sig fra at spise svinekød, blod og selvdøde dyr. I Koranen står der blandt andet:
"Han har kun forbudt jer det selvdøde, blod, svinekød og det, der er slagtet i andet navn end Allahs. Men hvis én er tvunget af nød uden ønske om ulydighed, eller om overskridelse af de givne grænser, så er han uskyldig. For Allah er den Mest Tilgivende, den Mest Barmhjertige." (2:173)
Haram har dog en dobbeltbetydning, da begrebet også bruges i forbindelse med hellige steder. Eksempelvis betegner al-bayt al-haram et helligt hus, altså en moske, mens al-masjid al-haram betegner Kabaen i Mekka, som er profeten Muhammeds fødeby og det helligste pilgrimsmål for muslimer. Haram betyder derfor også noget, som er ultra-helligt og derfor forbundet med regler og forbud.
Halal-slagtning Halal-kød betegner kød, det er i overensstemmelse med islams etik og kostregler. For at kødet kan certificeres som halal, skal man tage en lang række forholdsregler for at sikre, at der tages hensyn til dyret. Disse regler indbefatter blandt andet, at dyret ikke lider nød under transporten eller før slagtningen i slagteriet.
Dyret skal fodres og have vand før slagtning. Dyret må ikke slagtes i et rum med andre dyr, og der må ikke være blod fra andre dyr i rummet heller. Dyret skal have bind for øjnene under selve slagtningen og slagteren må ikke skærpe sin kniv foran dyret.
I Danmark bliver dyret bedøvet inden slagtningen. Nogle muslimer har problematiseret dette, da halal-slagtning traditionelt kræver, at dyret er ved fuld bevidsthed, når det skal slagtes.
Den islamiske slagtemetode hedder dhabh og minder meget om den traditionelle, jødiske slagtemetode schæchtning. Begge religioner kræver, at dyret får skåret luftrøret, spiserøret samt begge halspulsårer over i en ubrudt bevægelse. Dette fører umiddelbart til bevidstløshed hos dyret.
Dhabh-slagteren skal være muslim, voksen og velkendt med slagtemetoden. Dyret skal stå med hovedet i retning mod Mekka. Inden slagtningen fremsiges Allahs navn.
Samfundsudviklingen og nye former for fødevarer og fødevarerproduktion kræver derfor også, at halal-reglerne modificeres konstant. Man kan derfor anskaffe sig forskellige halal-guides, så man sikrer sig at købe mad, der er halal.
Et eksempel på haram-mad er vingummi, som i Danmark bliver produceret med stivelses-stoffet gelantine, som er lavet af opkog fra dyreknogler, hovedsageligt svin
https://www.youtube.com/watch?v=OXHhiXfBU2o
Zakir Naik - Islamic way of slaughtering animals is inhuman
https://www.youtube.com/watch?v=F5aXZuOwtyE
How to slaughter in Islam
https://www.youtube.com/watch?v=EreS-1XPiRs
unge studerende vælger ISLAM som sin tro
https://www.youtube.com/watch?v=ed4_KEfj1zo
|
|
|
|