1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Debat-etik?
|
Hej T. (Jeg synes jo, jeg kender dig under et andet navn, men hvad du kalder dig, det er naturligvis din - og alene din - suveræne afgørelse)
Jeg har læst dit indlæg med stor interesse og er langt hen ad vejen enig med dig - især når du skriver:Arne, du har kaldt det for "det muntre køkken". Og det er det! Men hvis I sætter faglige tallerkener op og ikke deltager i kiv og strid, så vil boldene ikke ramme - og hvis de rammer, vil de ikke kunne slå tallerkenerne i stykker. Imidlertid føler jeg mig lidt usikker på disse dine ord:
... Som det er nu - set udefra - sætter du gladeligt tallerkener op, som sagtens kan smadres. Og som desværre også inviterer til at blive smadret. Jeg håber, at du T. vil hjælpe mig til en bedre forståelse ved at uddybe dine ord, så jeg kan få øje på, hvad det er for "tallerkener", jeg - efter din mening - skulle invitere til at få "smadret".
Jeg startede denne tråd den 23/03/2014 med at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det kunne være muligt at formulere nogle kriterier for god debat-etik - bl.a. med ordene:
Det får mig ind på den tanke, at man måske kunne opstille nogle korte og klare regler for god debat-etik, som man kunne tilslutte sig, hvis man vil - og kunne afvise, hvis man hellere vil beholde sin fulde ytringsfrihed. og man kan jo roligt sige, at dén debat har kørt lige siden.
På et tidspunk melder en debattør så, at han både debatterer og tillige foretager videnskabelig kommunikationsforskning af, hvad der foregår her på Trosfrihed.dk - ja at han endog foretager eksperimenter med dette forskningsobjekt (Anderledes kan det vist ikke forstås).
Dét forekommer mig at være en debat-etisk højst tvivlsom adfærd. Hvornår mener denne debattør, hvad han skriver - og hvornår udfører han i stedet et eksperiment, som måske går ud på at studere reaktioner på hans eksperimenterende - men måske ikke oprigtige - indlæg?
En sådan situation mener jeg ikke, man debat-etisk blot kan ignorere - og debat-etik er jo emnet i denne tråd.
Min egen holdning her er, at sådan adfærd både er forskningsmæssigt uforsvarlig (hvilket dog ikke er mit problem) og tillige etisk forkastelig - hvilket jeg anser for at være særdeles væsentligt.
Andre kan jo have andre meninger, men ingen har jo indtil nu ytret sig herom i denne tråd.
Den pågældende debattør undlader at forholde sig til emnet, og har derved - set med mine øjne - diskvalificeret sig selv, hvorfor det fremover er overvejende sandsynligt, at jeg helt vil ignorere ham.
Jeg hører imidlertid meget gerne, om du har en holdning til det her beskrevne emne - ligesom jeg som sagt gerne hører, hvor jeg - efter din mening - inviterer til "tallerken-smadring" (som jo ikke er min hensigt).
M.v.h. Arne
|
|
|
|