0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: kurt
Emne: Re: Jesu ord, liv er gerning er bevidnet - ik bevist
|
Jeg har problemer med at uploade indlæg - vi ser lige om det går bedre nu.
ALH: Det ved jeg nu ikke Kurt; der er en hel bog (NT) OM Jesus. Det er muligt, at det ikke er facts, sådan som vi f.eks. kender beretningen om livslægen Struense, ...
clip
Det handler ikke kun om Jesu-ord, men derimod om, hvem Jesus var og, hvad han gjorde. Om han virkelig gik på vandet er ikke så interessant, ...
clip
Interessant er det, at der opstod en Jesus-bevægelse, herefter forskellige grupper, apostle osv. Deres tro og efterlevelse har været med til at udbrede kristendommen ...
Noget er hændt; en begivenhed, som på flere måder trodser naturens lovmæssigheder. Man kan - som Thomas - vælge at betone Jesu-ord, da det er ord, der som sådan ikke kommer på kant med de "regler", vi er bekendt med. Man kan også vælge at tage troens spring ind i Jesu død og opstandelse. Her lever og ånder Guds Ord for os, og læser du Jesu-ord vil du se, at han forbereder sine disciple på denne troens begivenhed; Gudsriget der bliver samtidigt med os.
Det kan selvfølgelig kun være en trossag, og jeg er også helt med på, at bogen Bibelen ikke kun er en Guds-selvåbenbaring men derimod også myter (GT) og andre litterære genrer. Men fælles for den nytestamentlige kanon er altså, om du vil det eller ej, vidnesbyrdet om Jesus Kristus; hans ord, liv og gerning!
Hej Anne
Jeg har, som tidligere skrevet, læst dit indlæg med stor interesse.
Som den repræsentant for fremtidens teologer som du jo må siges at være - finder jeg din imødekommenhed interessant.
Jeg ser at du lægger mere vægt på HVAD jesustroen/kristendommen GØR end hvad den består af.
Jeg fornemmer at du, i en tænkt fremtidig rolle som præst, vil kunne føle dig frem til det enkelte menneskes religiøse ståsted og derefter lukke op for den rigtige retorik til opgaven.
Sjovt nok får dit synspunkt også MIG til at "geare lidt ned" i kritikken af religion i almindelighed og kristendommen i særdeleshed. Jeg har jo altid fokuseret meget på sandhedsværdien i de religiøse skrifter. ALLE præster jeg, indtil nu, har talt med ALTID har foregivet at Bibelens tekster skulle/skal forstås bogstaveligt - så derfor har jeg altid slået bremsen i på side 1 i Bibelen. Når begyndelsen er usandsynlig er der jo ingen grund til at læse videre. Jeg har dog et rimeligt kendskab til resten af bogen - og det bestyrker mig da kun yderligere i at Bibelen ikke har nogen sandhedsværdi overhovedet.
Jeg fornemmer dog nu en åbning hos DIG til at nedtone Bibelens tekster og istedet se på VIRKNINGEN af budskaberne i de mennesker der bruger dem. Det er da også et meget pragmatisk synspunkt for en "behandler" som, via sit håndværk, skal "behandle" mennesker for, i, og med trosrelaterede begreber.
Som sagt får du mig til at slappe lidt af - for jeg fornemmer jo at du giver mig lidt ret i at Bibelens tekster "nok ikke skal forstås bogstaveligt".
Du siger faktisk at man ikke skal gå så højt op i om teksterne er sandhed eller digtning.
Du siger jo nærmere "Kom med DIN tro der hvor du står, så tager vi den derfra og så finder vi noget i værktøjskassen som vi kan bruge til at hjælpe DIG med".
Er det så nu den fremherskede mening på bjerget (bjerget er her teologisk fakultet)? Er det dét fremtidens præster bliver inspireret til at arbejde udfra?
Ved samme lejlighed vil det også være spændende at høre om der løsnes op for liturgien? Kan man forvente at den dræbende kedsommelige liturgi bliver peppet lidt op og gjort mere fri til spontane udtryk og lignende?
Måske kan et sådant nyt "paradigme" (hvis det virkelig er det der er på vej) få mig til at gå fra Folkekirkemodstander til accept af Folkekirken som en "medspiller i samfundet" for dem som måtte have brug for det.
PS. Om det virkelig ER et nyt paradigme vil nok afsløres når man ser hvordan præsterne vil håndtere børne- og konfirmandundervisning. Vil man kunne modstå fristensen til at forsøge at bilde ungerne ind at historierne alligevel er sande?
|
|
|
|