1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Det var løftet om evigt liv?
|
Hej Tikka.
Du skriver:
Hvilken oprindelig dom tænker du på, når du ikke anerkender arvesynden som troslære ... ... og hvorfor det - finde spor – når trosbekendelser og treenighedslæren er af langt senere dato. Mit svar: Jeg forholder mig generelt skeptisk overfor alle kristendommens skrifter, og hvad arvesynden angår, mistænker jeg præsteskaber for at have udviklet denne idé til brug for magtudøvelse - og som pengemaskine - overfor menighederne.
Hvad idéen om den hellige treenighed angår, så ser jeg den nok mest som et modstykke til den tids arianisme:
Arianerne hævdede at Sønnen var skabt af Faderen, og derfor ikke lige med Faderen, ikke evig, og ikke guddommelig af væsen. Hvilket er ret meget lig muslimernes opfattelse af Jesus. Om Jesus Kristus så er både Gud og menneske - eller alene et guddommeligt inspireret menneske - der kunne gøre mirakler - er jo en trossag - og hvor jeg gætter, at både/og passer bedst til den oprindelige kristendom.
Beretningen om Forklarelsen på bjerget kan vel også forstås som en påstand om, at Jesus er Gud. Og når vi kommer til påstanden, at også Helligånden er Gud, bliver det jo endnu vanskeligere - og da du ikke har spurgt lader jeg det ligge - for nu
Du skriver også om ordene:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Det vil jeg gerne du forklarer, når du ikke indrager arvesynden i din kristendomsforståelse. Så jeg spørger igen. Hvordan forklares det - dette at sønnens offer – Jesu frivillige offerdød - kan give evigt liv så mennesket ikke skal fortabes? ... Glemte Gud i skabelsen at give menneskene evigt liv? ... Mit svar: Jeg opfatter ordene:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn - som oprindelige, men er mere skeptisk overfor ordene:
- for at enhver, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Og med dine ord:
Glemte Gud i skabelsen at give menneskene evigt liv? ... nærmer du dig jo hele teodicé-problemet:
Hvordan kan der være ondskab i verden, hvis Gud er almægtig og god? hvor mit gæt nok nærmere er, at det er vi menneskers måske urimeligt krævende og egocentriske holdning til tilværelsen, der er noget galt med - og som buddhisterne kan fortælle os om. Dermed ender jeg nok noget i retning af, at Kristus var - og er - en inspiration til os mennesker om at leve - mens vi er her - i kærlighed - til alle vore medmennesker - til alt i verden - til hvad der ligger bag verdens væren - og til os selv.
Det er så - så nogenlunde - min holdning til kristendom.
Hvordan er din? 
M.v.h. Arne
|
|
|
|